Annonce
Odense

Lukning af Bazar Fyn: Danmission Genbrug vil savne naboerne

Kirsten Koch er en af omkring 50 frivillige hos Danmission Genbrug i Odense, og det er ikke mange i så stor en butik. Danmission Genbrug tager gerne imod flere. Butikken er netop sat i stand med nyt lys, maling mm. Foto: Kim Rune Jessen
Danmissions Genbrug ved siden af Bazar Fyn ærgrer sig over, at naboerne i Fyns Bazar må flytte, men fortsætter handlen ufortrødent i de helt nyistandsatte lokaler på Thriges Plads.

Her er alt fra kaffekander til møbler, bøger, tøj og porcelæn. Lange rækker af genbrugsfund er stablet, opstillet og fremsat i Danmission Genbrugs kæmpe store lokaler på Thriges Plads lige ved siden af Bazar Fyn.

Omkring 50 frivillige får hjulene til at snurre rundt i den store genbrugsbutik ved siden af basaren, og for dem er det ikke gået ubemærket hen, at deres naboer snart må lukke og slukke, fordi økonomien i basaren ikke kan hænge sammen.

Tirsdag var handlen endnu ikke helt stoppet i Bazar Fyn. De fleste butikker var lukket ned med gitter for indgangene, men enkelte butiksindehavere havde stædigt åbnet butikkerne og venter med at rykke ud, til fogeden kommer. Uanset hvordan man vender og drejer situationen, så lakker det mod enden i Bazar Fyn, og det er beklageligt, mener de i Danmission Genbrug ved siden af.

- Vi er kede af omstændighederne, for basaren skaber liv i området. Det kommer nok til at betyde noget for kundeflowet hos os, men vi fortsætter ufortrødent. Vi synes stadig, at vi har en fin placering her og er glade for vores store nyistandsatte butik, siger Astrid Skou Nyeng, der er udviklingskonsulent i Danmission og har ansvaret for genbrugsbutikkerne på Fyn og i dele af Jylland.

Hun fortæller, at Danmission Genbrug har haft en fin sameksistens med Bazar Fyn, og hun er ikke i tvivl om, at mange af basarens kunder har kigget ind i genbrugsbutikken i forbindelse med et besøg i basaren.

Annonce
Astrid Skou Nyeng er udviklingskonsulent i Danmission. Hun og de frivillige i Danmission Genbrug på Thriges Plads er glad for placeringen af deres store butik. Foto: Kim Rune Jessen

Fortsætter ufortrødent

Samme indtryk har Kirsten Koch. Hun er frivillig på niende år i butikken og har i mange år stået i kassen om mandagen. For et par måneder siden valgte butikken at holde lukket om mandagen - ligesom Fyns Bazar har haft det - og nu er hun blæksprutte i butikken om tirsdagen og tager sig af nye frivillige, som der altid er god brug for.

- Vi har bestemt haft glæde af basaren, for mange kunder er helt sikkert kommet fra et besøg i derinde. Nu er vi spændte på, hvad lukningen vil betyde, og vi har oplevet mange kunder, der tror, at vi er en del af basaren, fordi vi ligger i samme bygning. De ved ikke, at vi fungerer helt uafhængig af Bazar Fyn, siger Kirsten Koch.

De frivillige i Danmission Genbrug og udviklingskonsulent Astrid Skou Nyeng spekulerer over, hvad tiden vil bringe, når basaren er endeligt lukket.

- Vi regner med, at vi på et tidspunkt skal have en snak med vores udlejer, Olav de Linde, og høre lidt om planerne for fremtiden. Vi er spændte på, hvad lukningen af basaren kommer til at betyde for os, og vi er spændte på, hvem vores nye naboer bliver, siger Astrid Skou Nyeng.

Tirsdag havde enkelte butikker i Bazar Fyn stadig åbent. Rahmatudl Karimi for eksempel, der først flytter, når fogeden smider ham på porten. Foto: Kim Rune Jessen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

Annonce