Annonce
Erhverv

Lukker nathold: Vindgigant skærer ned på Lindø

MHI Vestas producerer hovedet til sine giga-vindmøller - nacellen - på Lindø, hvor man nu skal sige farvel til op mod 27 ansatte efter flere år med konstant vækst. Arkivfoto
MHI Vestas har efter flere år med konstant vækst på Lindø Port of Odense mindre gang i nacelleproduktionen, og da man samtidigt har optimeret produktionen, betyder det ifølge kommunikationschefen hos MHI Vestas, at man kan skære et nathold væk og siger farvel til op mod 27 ansatte. De ansatte fik besked mandag formiddag.

Mandag formiddag blev de ansatte hos vindmøllegiganten MHI Vestas på Lindø Port of Odense informeret om, at virksomheden efter flere års vækst med nacelleproduktionen på Lindø må sige farvel til op mod 27 ansatte på sitet.

Det fortæller kommunikationschef hos MHI Vestas Stewart Mullin over en mobiltelefon til Fyens.dk, som også i løbet af mandagen havde fået besked fra anonyme kilder om, at der skal ske nedskæringer på Lindø-sitet.

Han bekræfter, at virksomheden er i dialog med fagforeningerne om de forestående afskedigelser.

- Medarbejderne blev samlet her til formiddag, hvor de fik besked om, at vi fremover kun skal arbejde med to hold, hvor vi hidtil har haft tre skift. Vi nedlægger et nathold, men det er ikke helt klartlagt, hvor mange eller hvem, vi skal sige farvel til - men det bliver op mod 27. De berørte medarbejdere får besked torsdag, siger han til Fyens.

Ifølge kommunikationschefen skyldes nedskæringerne, at MHI Vestas for tiden oplever en stabil tilgang af ordrer, samtidigt med at virksomheden har fået optimeret produktionen på Lindø. Samlet set gør det, at der er behov for færre hænder på Lindø.

- Vi har haft flere år med konstant fremgang på sitet på Lindø, hvor vi har været mellem 600 og 700 ansatte til tider, men lige nu har har vi en stabil ordretilgang, og da vi er blevet bedre til at producere nacellerne, kan vi klare arbejdet med to hold, siger Mullin, der afviser, at årsagen skal findes i manglende eller tilbageholdte ordrer.

Ifølge Stewart Mullin fik de ansatte på MHI Vestas' fabrik i Nakskov samme besked tidligere i dag.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Ny hanløve er ankommet til Odense Zoo

Leder For abonnenter

Overvågning. Et nødvendigt onde

Avisen bragte i går en god nyhed fra Korsløkkeparken, der er et boligområde i Odense på den såkaldte ghettoliste. Efter opsætning af i alt 460 kameraer er området blevet markant fredeligere. Tidligere var Korsløkkeparken plaget af omfattende hashhandel, hærværk og anden kriminalitet, der gjorde bebeboerne utrygge. Men nu kan tillidsfolk for beboerne fortælle, at kameraerne har lagt en dæmper på de urolige elementer, som typisk er helt unge mennesker. De nye kameraer i Korsløkkeparken flugter således fint med regeringens planer om mulighed for mere markant overvågning i det offentlige rum. Dette forslag vil regeringen sandsynligvis komme igennem med, takket være støtte fra de blå partier, og det vil ikke mindst langt størsteparten af beboerne i større almene bebyggelser være glade for. Med god grund. Fredelige borgeres efterspørgsel af en tryg hverdag, hvor man ikke møder hashpushere i nedgangen til kælderen eller skal frygte hærværk mod sin parkerede bil, er forståelig og legitim. Men samtidig må man ikke se bort fra, at mere overvågning også indskrænker den frihed og ret til privatliv, som er grundlæggende for et åbent, demokratisk samfund. Folks behov for tryghed stritter altså imod nogle vigtige værdier, og dermed kan sammenstødet overføres til modsætninger mellem på den ene side almindelige danskere, der tager afsæt i deres hverdag, og på den anden side organisationer, der henviser til undersøgelser og statistikker. Mens hr. og fru menigmand tager overvågningen ret afslappet, er for eksempel Advokatrådet og Det Kriminalpræventive Råd betænkelige. De efterlyser dokumentation for, at øget overvågning gør det nemmere for politiet at opklare alvorlige forbrydelser. Skeptikerne påpeger også, at regeringens lovforslag, om det bliver vedtaget, vil indskrænke borgernes ret til privatliv mere, end man forestiller sig. Det kan meget vel være rigtigt, at kameraovervågning kun har begrænset betydning, når det drejer sig om alvorlig kriminalitet. Men skønt gamle begreber som ro og orden ikke i dag er på mode blandt fagpersoner, har de alligevel fylde i befolkningen. Derfor er øget overvågning et nødvendigt onde. I hvert fald indtil forældre og SSP-folk har lært de unge uromagere reglerne for almindelig god opførsel. Det vil desværre nok tage en rum tid.

Annonce