Annonce
Indland

Ludomani-hotline får mange flere opkald end ventet

Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Det er især mænd, som ringer til Stopspillet om deres spil. Hotlinen har eksisteret i ni måneder.

Hjælpelinjen om spilafhængighed StopSpillet får dobbelt så mange opkald som ventet.

Egentlig havde StopSpillet regnet med hver måned at høre fra 30 mennesker, som frygter, at de er blevet afhængige af at spille om penge.

Men efter ni måneders drift har over 60 mennesker i snit ringet hver måned. Det skriver Politiken torsdag.

85 procent er mænd. 37 procent af dem er unge mænd i alderen 18-25 år. Og måske mest overraskende er seks procent af dem under 18 år, og dermed må de slet ikke spille om penge.

I Spillemyndigheden erkender direktør Linda Sand, at den yngre målgruppe fylder meget.

- Efter liberaliseringen kan vi se, at der er behov for, at vi vedvarende undersøger pengespil, primært hos de unge mænd og de ældre drenge, siger Linda Sand til Politiken.

Den seneste undersøgelse er fra 2016. En ny undersøgelse med særligt fokus på unge bliver færdig i 2021.

Psykolog Thomas Marcussen, der er leder af forskningsklinikken for ludomani under Aarhus Universitetshospital, er slet ikke i tvivl om, at flere ikke kan styre deres spil om penge:

- Vi oplever en stigning. Og det bekymrende er, at det er unge mænd, siger Thomas Marcussen til Politiken.

Det er næsten altid sportsbetting, der har sat lavinen i gang, skriver Politiken.

Michael Bay Jørsel, der er centerleder på Center for Ludomani, mener, at telefonlinjen er et godt tiltag.

- En telefonlinje som StopSpillet ved den danske spillemyndighed er en enkel, nem og anonym tilgang til at få rådgivning og vejledning omkring, hvor man kan gå hen og få hjælp, siger han til Ritzau.

Han genkender godt billedet af, at det især er mænd - og især unge mænd - som har problemer med spil. Blandt de unge mænd peger han på, at de ofte har spillet meget på sport.

- De er sportsinteresserede, sportsbettere, og de er oddsere, og så kommer de i uføre og kontakter os, siger Michael Bay Jørsel.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Leder For abonnenter

I Sherwood-skoven

Udligningsordningen er et fantastisk værktøj, der gør Danmark til et mere lige samfund, for den mellemkommunale udligning betyder i al enkelthed, at de kommuner, der har mange penge, giver en lille del af deres velstand til de kommuner, der har færre eller få penge. Udligningsordningen er derfor en ægte Robin Hood-løsning, som de fleste danskere bør kunne være enige om. Det betyder selvsagt ikke, at danskerne - både politikerne og folk, som vi er flest - er enige om, hvordan udligningsordningen skal strikkes sammen. Man kan, som det fremgår af stort set samtlige medier i denne tid, skændes om økonomiske nøgletal og detaljer i en sådan udligningsordning i én uendelighed. For ordningen skiller selvfølgelig vandene. De, der har udsigt til at få flere penge i kassen i kraft af en ny udligningsordning, er som regel fulde af ros til og argumenter for, hvorfor ordningen er velfungerende. Omvendt er de, der kan se frem til at få færre penge i kommunekassen, kritiske over for ændringerne. Sagen er, at alle politikere, uanset landsdel og politisk syns- og standpunkt, allerhelst bare vil have flere penge til deres egen kommune. Social- og indenrigsministeren blev i sidste uge kritiseret for at manipulere eller hemmeligholde en række af de tal, der ligger til grund for beregningerne i regeringens forslag til en ny udligningsreform. Det har ministeren undskyldt - og samtidig korrekt pointeret, at man kan gøre tallene op på flere forskellige måder. Og det er sandt. Udligningsordninger er svært stof for de fleste, inklusive mange økonomer og politikere. De enkelte parametre, der ligger til grund for både den gamle udligningsordning og regeringens forslag til en ny udligningsordning, kan diskuteres og endevendes i én uendelighed. Derfor er kritikken af og debatten om ordningen både relevant og nødvendig. Det ændrer blot ikke på, at vi alle, fattige som rige, socialister som liberale, jyder som fynboer, bør glæde os over, at udligningsreformen gør Danmark mere lige. På ægte Robin Hood-manér. Ligesom i Sherwood-skoven.

Erhverv For abonnenter

Erhvervshus Fyns gulddreng: Økonomisk hjælp til udvikling af supercomputer har fløjet dronevirksomhed i mål

Annonce