Annonce
Fyn

Lovforslag på vej: Vidner i bande-retssager skal være anonyme

Det er oftest forbundet med frygt at skulle vidne mod bandemedlemmer. Derfor er Venstre på vej med en forslag, der skal sikre vidner anonymitet. Arkivfoto: Louise Koustrup
Byrådsmedlem i Odense foreslår, at alle vidner i retssager om bandekriminalitet pr. automatik skal sikres fuld anonymitet. Forsvarsadvokat er betænkelig ved idéen.

Vidnebeskyttelse: Når kriminelle bandemedlemmer skal dømmes ved de danske domstole, er sagerne oftest afhængige af, at vidner står frem og fortæller, hvad der er sket. Det sker i dag med navns nævnelse, men fremover kan det være, at det kommer til at ske anonymt.

Et lovforslag, som er ved at blive udarbejdet af Venstre med Odense-byrådsmedlem Mark Grossmann som pennefører, kan være på vej til Folketinget. Forslaget skal sikre at vidner netop i bandesager helt automatisk sikres anonymitet.

- Det er et meget kontroversielt forslag, og i første omgang kan det være, at det åbner op for en kæmpe diskussion omkring etikken om vidner, der skal udpege gerningsmænd i bandemiljøet. I dag har vi bandepakker, øget straf og forebyggelsesindsatser, men kan vidner optræde anonymt, når vi meget længere i kampen mod bandemedlemmer, siger Mark Grossmann.

Han kender i forvejen bandemiljøet fra sit arbejde som politiassistent i Fyns Politi, herunder i den kriminelt belastede Odense-forstad Vollsmose. Han mener, at når mange bandemedlemmers voldshandlinger er blevet så ekstreme, som det er tilfældet, kræver det fra samfundet også et opgør med tidligere tiders principper om vidner.

- Vidner er ekstremt vigtige, og vi har så mange indspark kommunalt og statsligt for at få bugt med banderne. Er der bare én sag, hvor vidnerne ikke føler sig sikre, risikerer vi, at sagerne bliver til ingenting, siger Mark Grossmann.

Annonce

Det er et meget kontroversielt forslag, og i første omgang kan det være, det åbner op for en kæmpe diskussion omkring etikken om vidner, der skal udpege gerningsmænd i bandemiljøet. I dag har vi bandepakker, øget straf og forebyggelsesindsatser, men kan vidner optræde anonymt, når vi meget længere i kampen mod bandemedlemmer.

Mark Grossmann, byrådsmedlem (V) i Odense og politiassistent i Fyns Politi

Dommers vurdering i dag

Både i Jylland og på Fyn er der organiseret bandekriminalitet, og Odense-politikeren ser allerede en risiko i, at vidner hellere bliver væk under forskellige påskud, hvis de skal møde op i retten og vidne med navns nævnelse foran hærdede bandekriminelle, der har udsigt til flere års fængsel og er truet på deres levebrød gennem narkokriminalitet.

Som reglerne er i dag, kan vidner godt afgive forklaring anonymt, men det vil hver gang være en dommers vurdering.

- Min vurdering er, at det er de færreste vidner i sager om bandekriminalitet, som har modet til at vidne i retten og fortælle hele sandheden. Det er ikke kun af frygt for den tiltalte, men særligt af frygt for vedkommendes kriminelle miljø. Det kan nemt få vidner til at få akut hukommelsestab, siger Mark Grossmann.

Forsvarer betænkelig

En af de forsvarere, som ofte repræsenterer bandemedlemmer i retten, er advokat Mette Grith Stage. Hun kan godt forstå, at nogle mennesker, som aldrig har været en del af noget kriminelt miljø, finder det ubehageligt at skulle vidne i en bandesag. Alligevel finder hun forslaget betænkeligt, hvis adgangen til anonyme vidner udvides yderligere.

- Det er et helt grundlæggende retssikkerhedsprincip, at den tiltalte skal vide, hvem der vidner imod ham. Det kan være ganske vanskeligt for forsvareren at stille alle relevante spørgsmål til vidnet, når forsvareren ikke må drøfte vidnets identitet med den tiltalte. Den tiltalte kan jo godt ligge inde med en viden, som har betydning for de spørgsmål, der skal stilles, men når klienten ikke ved, hvem vidnet er, kan klienten ikke viderebringe sin viden til forsvareren, der derfor ikke stiller spørgsmålene, mener Mette Grith Stage.

Dertil kommer ifølge hende, at den tiltalte ikke vil have mulighed for at gøre sin forsvarer opmærksom på, hvis der er et eksisterende modsætningsforhold mellem ham og vidnet, som muligvis kan motivere vidnet til at sige noget ufordelagtigt om den tiltalte.

Forsvarsadvokatens erfaring er, at det meget ofte er tanken om at skulle vidne, som er den værste, mens det for de fleste viser sig ikke at være så slemt, som de havde forestillet sig, når først de møder op i retten.

- Det er også min erfaring, at det heldigvis er utroligt sjældent, at der efterfølgende sker vidnerne noget ubehageligt, fordi de har afgivet vidneforklaring, siger hun.

Anonyme vidner

Retten kan allerede i dag beslutte, at et vidne skal optræde anonymt, når en forklaring skal frem i retten, ligesom retten kan sende en tiltalt uden for retslokalet.

Det fremgår af retsplejelovens paragraf 856, der siger: "Rettens formand kan beslutte, at tiltalte skal forlade retslokalet, mens et vidne eller en medtiltalt afhøres, når særegne grunde taler for, at en uforbeholden forklaring ellers ikke kan opnås".

"Retten kan, hvis det må antages at være uden betydning for tiltaltes forsvar, på anmodning bestemme, at et vidnes bopæl ikke må oplyses for tiltalte, hvis afgørende hensyn til vidnets sikkerhed taler for det, eller at et vidnes navn, stilling og bopæl ikke må oplyses for tiltalte, hvis afgørende hensyn til vidnets sikkerhed gør det påkrævet".

Det er dog ikke sådan, at et vidne på forhånd kan få rettens ord for, at han eller hun kan optræde anonymt. Det beror alene på et skøn fra retsformanden i den pågældende retssag. Derfor kan det sagtens være, at et vidne, som havde forventet anonymitet, alligevel skal afgive forklaring i rockerbandesager, mens den tiltalte er til stede og er bekendt med vidnets identitet.

Selv om et tiltalt bandemedlem skal forlade et retslokale, når et vidne afgiver forklaring, er mange domhuse stadig sådan indrettet, at vidnet risikerer at møde familie, venner, bekendte til den tiltalte og øvrige bandemedlemmer i fællesområderne.

Odense-byrådsmedlem Mark Grossmann er på vegne af sit parti, Venstre, ved at udforme et lovforslag, der skal sikre vidner i bandesager anonymitet. Arkivfoto: Michael Bager
Forsvarsadvokat Mette Grith Stage mener, det er bekymrende, hvis adgangen til anonyme vidner udvides yderligere. Arkivfoto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Middelfart For abonnenter

Lukket feriecenter tæt på åbning: Oprørte husejere stempler lejeaftale med feriecenter som ulovlig

Debat For abonnenter

De gamle nyheder, 1945: Slut med togdrift om søndagen

1995 Ritt Bjerregaard har i hvert fald lært én ting af sin sag med lejligheden på Vesterbro i København: Prisen for at fastholde nogle principper kan blive for stor. Derfor valgte hun i går at meddele finansminister Mogens Lykketoft, at hun giver afkald på 166.000 kroner årligt i ministerpension oven i de godt 1,2 millioner lavt beskattede kroner, som hun får som EU-kommissær. Til Fyens Stiftstidende siger Ritt Bjerregaard, at hun dybest set er modstander af, at man skal rette sig efter tilfældige stemninger, eller hvad der tidligere har været praksis. Når jeg gav affald på pensionen, var det fordi, at situationen efterhånden var blevet så hysterisk, at den skyggede for alt det, jeg skulle lave som kommissær. 1970 Det er radioens udsendelser, der trods alt vinder i konkurrencen om lytter/seernes bevågenhed, måske fordi radiolytning er lettere at kombinere med andre gøremål. Sådan lyder konklusionen af en lytter- og seerundersøgelse, som Danmarks Radio har offentliggjort. Undersøgelsen viser blandt andet, at lytterne uhyre sjældent lukker for en radioudsendelse, fordi de finder den kedelig, Det gør derimod en del seere. Tv har dog stadig meget store seertal. Over to millioner mennesker ser aftenens første tv-avis, hvorimod den sene udgaves seertal er meget afhængig af, hvilken udsendelse, der ligger umiddelbart forud. Hvis det er et populært program, er der mange, der også ser tv-avisen bagefter. 1945 Den længe ventede nedskæring af statsbanetrafikken bliver nu til alvor. I går aftes udsendte statsbanerne meddelelse om, at nedskæringen skal træde i kraft den 1. februar, og at den reducerer toggangen til 20 procent af den normale trafik før krigen. Den almindelige regel for hverdagstrafikken bliver, at der kører et tog om morgenen og et om aftenen, og om søndagen vil der slet ikke køre damptog. Forbindelsen mellem landsdelene bliver efter den nye køreplan meget vanskelig, idet der kun bliver én forbindelse daglig i hver retning – og om søndagen kan man overhovedet ikke rejse. Færgebilletterne til Storebæltsoverfarten genindføres fra 1. februar og udleveres kun i begrænset omfang.

Nordfyn

Ungt ægtepar overtager kendt Bogense-spisested

Annonce