Annonce
Fyn

Lovforslag på vej: Vidner i bande-retssager skal være anonyme

Det er oftest forbundet med frygt at skulle vidne mod bandemedlemmer. Derfor er Venstre på vej med en forslag, der skal sikre vidner anonymitet. Arkivfoto: Louise Koustrup
Byrådsmedlem i Odense foreslår, at alle vidner i retssager om bandekriminalitet pr. automatik skal sikres fuld anonymitet. Forsvarsadvokat er betænkelig ved idéen.

Vidnebeskyttelse: Når kriminelle bandemedlemmer skal dømmes ved de danske domstole, er sagerne oftest afhængige af, at vidner står frem og fortæller, hvad der er sket. Det sker i dag med navns nævnelse, men fremover kan det være, at det kommer til at ske anonymt.

Et lovforslag, som er ved at blive udarbejdet af Venstre med Odense-byrådsmedlem Mark Grossmann som pennefører, kan være på vej til Folketinget. Forslaget skal sikre at vidner netop i bandesager helt automatisk sikres anonymitet.

- Det er et meget kontroversielt forslag, og i første omgang kan det være, at det åbner op for en kæmpe diskussion omkring etikken om vidner, der skal udpege gerningsmænd i bandemiljøet. I dag har vi bandepakker, øget straf og forebyggelsesindsatser, men kan vidner optræde anonymt, når vi meget længere i kampen mod bandemedlemmer, siger Mark Grossmann.

Han kender i forvejen bandemiljøet fra sit arbejde som politiassistent i Fyns Politi, herunder i den kriminelt belastede Odense-forstad Vollsmose. Han mener, at når mange bandemedlemmers voldshandlinger er blevet så ekstreme, som det er tilfældet, kræver det fra samfundet også et opgør med tidligere tiders principper om vidner.

- Vidner er ekstremt vigtige, og vi har så mange indspark kommunalt og statsligt for at få bugt med banderne. Er der bare én sag, hvor vidnerne ikke føler sig sikre, risikerer vi, at sagerne bliver til ingenting, siger Mark Grossmann.

Annonce

Det er et meget kontroversielt forslag, og i første omgang kan det være, det åbner op for en kæmpe diskussion omkring etikken om vidner, der skal udpege gerningsmænd i bandemiljøet. I dag har vi bandepakker, øget straf og forebyggelsesindsatser, men kan vidner optræde anonymt, når vi meget længere i kampen mod bandemedlemmer.

Mark Grossmann, byrådsmedlem (V) i Odense og politiassistent i Fyns Politi

Dommers vurdering i dag

Både i Jylland og på Fyn er der organiseret bandekriminalitet, og Odense-politikeren ser allerede en risiko i, at vidner hellere bliver væk under forskellige påskud, hvis de skal møde op i retten og vidne med navns nævnelse foran hærdede bandekriminelle, der har udsigt til flere års fængsel og er truet på deres levebrød gennem narkokriminalitet.

Som reglerne er i dag, kan vidner godt afgive forklaring anonymt, men det vil hver gang være en dommers vurdering.

- Min vurdering er, at det er de færreste vidner i sager om bandekriminalitet, som har modet til at vidne i retten og fortælle hele sandheden. Det er ikke kun af frygt for den tiltalte, men særligt af frygt for vedkommendes kriminelle miljø. Det kan nemt få vidner til at få akut hukommelsestab, siger Mark Grossmann.

Forsvarer betænkelig

En af de forsvarere, som ofte repræsenterer bandemedlemmer i retten, er advokat Mette Grith Stage. Hun kan godt forstå, at nogle mennesker, som aldrig har været en del af noget kriminelt miljø, finder det ubehageligt at skulle vidne i en bandesag. Alligevel finder hun forslaget betænkeligt, hvis adgangen til anonyme vidner udvides yderligere.

- Det er et helt grundlæggende retssikkerhedsprincip, at den tiltalte skal vide, hvem der vidner imod ham. Det kan være ganske vanskeligt for forsvareren at stille alle relevante spørgsmål til vidnet, når forsvareren ikke må drøfte vidnets identitet med den tiltalte. Den tiltalte kan jo godt ligge inde med en viden, som har betydning for de spørgsmål, der skal stilles, men når klienten ikke ved, hvem vidnet er, kan klienten ikke viderebringe sin viden til forsvareren, der derfor ikke stiller spørgsmålene, mener Mette Grith Stage.

Dertil kommer ifølge hende, at den tiltalte ikke vil have mulighed for at gøre sin forsvarer opmærksom på, hvis der er et eksisterende modsætningsforhold mellem ham og vidnet, som muligvis kan motivere vidnet til at sige noget ufordelagtigt om den tiltalte.

Forsvarsadvokatens erfaring er, at det meget ofte er tanken om at skulle vidne, som er den værste, mens det for de fleste viser sig ikke at være så slemt, som de havde forestillet sig, når først de møder op i retten.

- Det er også min erfaring, at det heldigvis er utroligt sjældent, at der efterfølgende sker vidnerne noget ubehageligt, fordi de har afgivet vidneforklaring, siger hun.

Anonyme vidner

Retten kan allerede i dag beslutte, at et vidne skal optræde anonymt, når en forklaring skal frem i retten, ligesom retten kan sende en tiltalt uden for retslokalet.

Det fremgår af retsplejelovens paragraf 856, der siger: "Rettens formand kan beslutte, at tiltalte skal forlade retslokalet, mens et vidne eller en medtiltalt afhøres, når særegne grunde taler for, at en uforbeholden forklaring ellers ikke kan opnås".

"Retten kan, hvis det må antages at være uden betydning for tiltaltes forsvar, på anmodning bestemme, at et vidnes bopæl ikke må oplyses for tiltalte, hvis afgørende hensyn til vidnets sikkerhed taler for det, eller at et vidnes navn, stilling og bopæl ikke må oplyses for tiltalte, hvis afgørende hensyn til vidnets sikkerhed gør det påkrævet".

Det er dog ikke sådan, at et vidne på forhånd kan få rettens ord for, at han eller hun kan optræde anonymt. Det beror alene på et skøn fra retsformanden i den pågældende retssag. Derfor kan det sagtens være, at et vidne, som havde forventet anonymitet, alligevel skal afgive forklaring i rockerbandesager, mens den tiltalte er til stede og er bekendt med vidnets identitet.

Selv om et tiltalt bandemedlem skal forlade et retslokale, når et vidne afgiver forklaring, er mange domhuse stadig sådan indrettet, at vidnet risikerer at møde familie, venner, bekendte til den tiltalte og øvrige bandemedlemmer i fællesområderne.

Odense-byrådsmedlem Mark Grossmann er på vegne af sit parti, Venstre, ved at udforme et lovforslag, der skal sikre vidner i bandesager anonymitet. Arkivfoto: Michael Bager
Forsvarsadvokat Mette Grith Stage mener, det er bekymrende, hvis adgangen til anonyme vidner udvides yderligere. Arkivfoto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Redningskrans: Rigmand undersøger mulighed for at redde Bazar Fyn

Debat For abonnenter

De gamle nyheder, 1944: 25-årig kvinde har kvalt sine to drenge

1994 Politiet i Odense har beslaglagt en større mængde ulovligt knaldfyrværkeri hos en 33-årig odenseansk ungdomsskolelærer. Læreren solgte fyrværkeriet fra sin bil til sine 15-16-årige elever på en af byens knallertskoler. Læreren nåede at sælge 4500 stykker ulovligt knaldfyrværkeri, inden han blev afsløret på skolen af politiets uropatrulje efter anmeldelser. På lærerens privatbolig og i hans bil beslaglagde politiet godt 2500 stykker farligt fyrværkeri, og læreren sigtes nu for at have købt over 7000 stk. fyrværkeri, blandt andet bomber, der var på størrelse med kokosnødder. Da det beslaglagte fyrværkeri er for farligt at have liggende i kælderen på politigården, opbevares det i en civilforsvarsbunker fra krigens tid. 1969 Det hænder, at folk juleaften kommer i tanker om, at de ikke har fået sendt et julekort eller brev til tante Sofie eller bedstefar. Hvad skal man så gøre for at bøde på glemsomheden? For nogle år siden kunne man sende telegrammer hele juleaften og julenat, men det forlyder, at der nu kun modtages livsvigtige telegrammer. - Vi har ikke noget begreb i den forbindelse, der hedder livsvigtigt, siger telegrafbestyrer N.H. Møller, Odense, og det er ikke rigtigt, at der ikke modtages telegrammer juleaften. Ordningen går ud på, at telegrammer, der ikke kan siges at være vigtige, ikke bringes ud, når de indtelefoneres efter kl. 16.30 juleaften eller nytårsaften. I stedet bringes de ud næste morgen kl. 7.00. 1944 På Harnbjerggaard i Humble på Langeland er der tidligt i går morges udspillet et frygteligt familiedrama, idet fodermesterens 25-årige hustru har kvalt sine to drenge på henholdsvis fem og seks år og derefter berøvet sig selv livet. Ved fire-tiden var fodermesteren stået op og gået i stalden for at påbegynde malkningen, som hans kone plejede at være ham behjælpelig med. Da hun imidlertid efter en times forløb ikke var kommet, blev fodermesteren urolig og gik hjem til boligen for at se, om der var tilstødt hustruen noget. Hun ventede sin nedkomst i nær fremtid. I hjemmet fandt fodermesteren de to smådrenge liggende kvalt i deres senge, mens hustruen havde hængt sig i en snor fra dørkarmen.

Odense

Bazar Fyns butikker håber forgæves på redning: Intet tyder på, at bazaren kan fortsætte

Annonce