Annonce
Kerteminde

Lotte har klædt kvinder på i 25 år: - Jeg kunne have kaldt den 'Butik Lotte,' og så ville folk stadig kalde den 'Refning Poulsen'

Lotte Theilgaard er sikker på, at det er lige meget, hvad hun havde kaldt butikken i Kerteminde. Folk ville stadig kalde den "Refning Poulsen," fordi den nu har været i byen 52 år. Foto: Mette Louise Fasdal
1. juni kan Lotte Theilgaard, der er indehaver af Det Nye Refning Poulsen i Kerteminde, fejre, at hun har haft forretningen i 25 år. Det har været en tid med mange forandringer, og en ny modspiller har meldt sin ankomst - nethandlen.

Kerteminde: - Nu skal du ikke lave om på nogen ting.

Formaningen faldt på den første arbejdsdag, Lotte Theilgaard havde efter, at hun havde overtaget sin fars butik, Refning Poulsen i Kerteminde.

- Det var en gårdmandskone fra Hindsholm, der kom i butikken og fik at vide af fru Tjørnvig, der var bestyrer i butikken, at jeg nu var den nye chef, fortæller Lotte Theilgaard.

- Jeg var blevet målt af gårdmandskonen, og i hendes øjne så jeg nok lidt ung ud, forklarer hun.

- Jeg sagde til hende, at jeg selvfølgelig ikke havde til hensigt at lave noget om, men nu skulle der jo også være én i butikken, der skulle støvsuge. Så det kunne jeg jo gøre.

55-årig Lotte Theilgaard ler, mens hun mindes tiden efter, at hun havde overtaget butikken.

1. juni er det 25 år siden.

- Der herskede nok lidt jantelov i Kerteminde, og jeg skulle ikke komme med store armbevægelser og lave om på noget. Jeg skulle ses an, og hvis der skulle ske forandringer, skulle de foregå stille og roligt.

Hun havde selv som skolepige arbejdet i butikken i Kerteminde i sine ferier, og det var også her, hun blev udlært, inden hun kom til Glamsbjerg, hvor hun drev forretning i seks år, før hun som 30-årig overtog Kerteminde-forretningen.

En forretning, som faktisk har 52 år på bagen i byen.

Annonce

Fortsatte i sin fars ånd

Forretningen i Kerteminde er blot én af de mange, som Lotte Theilgaards far, Niels Refning Poulsen, en succesrig forretningsmand, nåede at have. Han havde butikker på Fyn, Langeland og en enkelt i Vejle.

Da han mærkede, at alderen trykkede, og kræfterne svandt, bsluttede han sig for afvikle langt det meste af, hvad han havde opbygget.

I 2004 lukkede Refning Poulsen-butikken i Odense, og Lotte Theilgaards butik er nu den sidste i den oprindelige Refning Poulsen-kæde. Hun valgte i sin tid, da hun overtog forretningen, at ændre butikkens navn til "Det Nye Refning Poulsen."

- Jeg kunne have kaldt den "Butik Lotte," og så ville folk stadig kalde den "Refning Poulsen," mener hun.

Da hun overtog forretningen, fortsatte hun i sin fars ånd med at sælge møbler, metervarer og tøj, men tiden skifter, og det gjorde udvalget i forretningen derfor også.

I dag er Det Nye Refning Poulsen, der breder sig på 440 kvadratmeter og er i to etager, udelukkende en tøj - og skoforretning, og målgruppen er kvinder i alderen fra 35 år og opefter.

- Vi kan klæde kvinder på fra inderst til yderst og fra top til tå, fastslår Lotte Theilgaard og fortæller, at hun har kunder, der kommer kørende fra Odense og Otterup for at handle.

- Efterhånden er der jo ikke så mange af vores slags, konstaterer hun.

Måske slutter en æra

Hun regner faktisk med, at butikken i Kerteminde lukker, når hun beslutter sig for at slutte sit arbejdsliv.

- Jeg havde egentlig planlagt, at jeg ville stoppe som 60-årig, for så har jeg drevet butik i samlet 36 år. Nu er der efterhånden ikke så mange år til, at jeg bliver 60 år. Jeg ved ikke, om jeg er klar til at stoppe.

Skulle der være én, der gerne vi overtage forretningen, vil hun dog gerne høre fra vedkommende.

- For så kunne jeg måske også nå at lære hende op, ler hun.

Nethandlen truer

Lige nu er vi i en tid, hvor nethandlen buldrer af sted, og Lotte Theilgaard mener, at hendes butik, der har fire ansatte, foreløbigt overlever på, at den kan levere service.

- Og så er jeg heller ikke flink, men ærlig, når jeg skal vejlede en kunde. Jeg er ikke bange for at sige til en kunde: "Måske skulle du prøve den et nummer større," hvis jeg synes det. Vi skal sige, hvad vi tænker. Alt andet vil være uærligt, understreger hun.

Når hun ikke længere har forretningen, vil hun også være ærlig.

- Så vil jeg stille mig nede foran Spar-købmanden i Kerteminde, og hver gang, der kommer én ud med en pakke, hvor jeg kan se, at der er blevet handlet på nettet, vil jeg sige: Tak, fordi du er med til at lukke byen.

- Jeg synes virkelig, at det er ris til egen rumpe, at der er så mange, der handler på nettet. Vi ender med slet ikke have butikker i byen, frygter hun.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Skal vi flette vore ...

Leder For abonnenter

22-årige Kamilla fik afslag som smedelærling: Det er da for dumt

Årstallet er 2019, og ligestillingen og ligeberettigelsen har været her længe. Derfor kan sygeplejersken sagtens være en mand, ligesom smeden sagtens kan være en kvinde. Eller … nå, nej, det kan smeden så åbenbart ikke. Den 22-årige Kamilla Søndergaard berettede i hvert fald i avisen tirsdag om, hvordan hun måtte igennem en syndflod af afslag, hvoraf mange handlede om hendes køn, inden hun til sidst fandt en smedelærlingeplads på værftet i Assens. Inden da var hun blevet ramt af den ene dårlige forklaring efter den anden, herunder den dårligste af alle: Nej, du kan ikke blive smed, fordi du er pige. Alle disse rigide afslag er ikke givet i 1879 eller i 1919 eller i 1939. De er givet i 2019. Tænk sig: I 2019 siger nogle af de virksomheder, der bestandigt skriger efter arbejdskraft, stadig nej til at ansætte nye medarbejdere, blot fordi ansøgerne har et andet køn end de fleste andre ansatte på arbejdspladsen. Det er absurd. Og det er mistrøstigt. Danske virksomheder er ganske enkelt nødt til at åbne øjnene og rette interessen mod begge køn, hvis de fortsat vil have adgang til de bedste kandidater på markedet. Derfor er det glædeligt, at brancheorganisationerne Danske Maritime, Danske Havne og Danske Rederier er gået målrettet i gang med at styrke rekrutteringen af kvinder til job i typiske mandefag som maskinmester, skibsfører, smed og en række andre fagområder inden for Det Blå Danmark. For det er den eneste måde, hvorpå man kan sikre sig dygtige medarbejdere i fremtiden. Disse organisationer bør blive et forbillede for andre organisationer, brancher, virksomheder og uddannelsesinstitutioner, der stadig har bedst øje for det ene køn. For man er nødt til at henvende sig til både mænd og kvinder, hvis man vil styrke rekrutteringer. Det er nemlig ikke sikkert, at man bliver en god sygeplejerske, fordi man er kvinde. Eller at man bliver en god smed, fordi man er mand. Til gengæld er det sikkert, at man allerhøjst får fat i halvdelen af de klogeste talenter, hvis man kun henvender sig til det ene køn. Og det er da for dumt.

Annonce