Annonce
Nordfyn

Loop kommer til byen: Fitnesskrigen skærpes i Søndersø

Loop er kendetegnet ved et afslappende og uformelt træningsmiljø med plads til alle. Gennemsnitsalderen er 46 år. Arkivfoto: Timo Battefeld
15. februar åbner Loop Fitness et center i Søndersø, som dermed får tre fitnesscentre. Loop indtager lokalerne, hvor Aldi tidligere holdt til.

Søndersø: Fitnessbølgen bliver ved med at rulle i Søndersø og snart med endnu større kraft, idet Loop Fitness nu også slår sig ned i byen. 15. februar åbner den landsdækkende kæde et center på Vesterled, hvor discountbutikken Aldi indtil for nylig holdt til.

Dermed vil Søndersø få i alt tre fitnesscentre. Ikke noget nævneværdigt problem, lyder vurderingen Flemming Riismøller, der kommer til at stå i spidsen for Loop.

Med sin tidligere kæreste, Pia Sommer, var han for et års tid siden med til at starte Loop i Nyborg, og her var oplevelsen, at de ikke i noget stort omfang fik kunder fra de allerede eksisterende fitnesscentre. Der viste sig at være plads til alle, og det forventer han også bliver tilfældet i Søndersø.

Annonce

Kort om LOOP

Fitnesskæden LOOP blev grundlagt i 2007.

Kort fortalt er konceptet at tilbyde fitness målrettet helt almindelige danskere, som ikke kunne se sig selv i de traditionelle fitnesscentre.

LOOP har udviklet sig til en landsdækkende kæde. I januar 2019 blev center nummer 100 åbnet.

Ambitionen er inden udgangen af 2021 at have åbnet yderligere 50-60 centre. Driften af hvert center er baseret på en franchiseordning.

Centret i Søndersø bliver det 11. på Fyn.

Cirkeltræning

Flemming Riismøller fortæller, at gennemsnitsalderen for en Loop-kunde er 46 år, og at de som hovedregel tiltrækkes af den effektive måde at træne på, hvor man med hurtige intervaller veksler mellem forskellige maskiner. Kaldet cirkeltræning.

Efter 45 sekunder ringer en klokke, og man rykker videre til den næste maskine, indtil man har været to gange gennem cirklen. Det tager 24 minutter, og undervejs har man fået pulsen op og styrketrænet kroppen.

Flemming Riismøller lokker også med beliggenheden. Det er tæt på omfartsvejen, hvor et væld af bilister hver dag passerer til og fra arbejde, og sædvanligvis benytter mange af Loops medlemmer netop den periode på dagen til at gøre stop for at træne. Loop i Søndersø bliver det første af sin slags på Nordfyn, og det i sig selv vil også tiltrække kunder, håber Flemming Riismøller. Ambitionen er at nå 500 medlemmer.

Center nummer 123

Det meste af åbningstiden, mellem klokken 05.00 og 22.00 aften vil centret være ubemandet. Flemming Riismøller regner med at være til stede 30-40 timer om ugen. Han og Pia Sommer kommer til at drive centret sammen, da det er en del af Sommer Fitness, som også ejer Loop Nyborg.

Det nye Loop i Søndersø bliver nummer 123 i rækken af Loop centre i Danmark. Er man først medlem i et center, har man adgang til alle landets centre.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Uddannelse. Snobberiet når nye højder

Synspunkt: Der er tilsyneladende ingen grænser for, hvor langt man vil gå for at fastholde de unge og deres forældre i vildfarelsen om, at gymnasiet er den eneste vej at gå, hvis man vil have et langt og godt arbejdsliv. Det seneste eksempel kom her i avisen den 21. januar, hvor gymnasielæreren Ulf V. Olsen udbredte sig om ”farerne” ved at vælge en erhvervsuddannelse frem for at gå i gymnasiet. Det er forståeligt nok, at han gør, hvad han kan for at beholde sit job som lærer. Vi ville bare ønske, at det blev gjort ved at styrke kvaliteten og relevansen af undervisningen på gymnasierne i stedet for ved at sprede og forstærke fordommene om erhvervsuddannelserne. Først og fremmest er det ganske enkelt faktuelt forkert, når det påstås, at stort set lige mange unge vælger henholdsvis gymnasier og erhvervsskoler. I 2019 valgte hele 72 procent af de elever, der forlod grundskolen, at søge ind på gymnasiet som førsteprioritet, mens kun 20,1 procent satte kursen mod erhvervsuddannelserne. Samtidig får Ulf V. Olsen det til at lyde som om, at stort set alle gennemfører de gymnasiale uddannelser, selv om Danske Gymnasiers egne tal viser, at gennemførselsprocenten svinger fra 85 på STX til 67 på HF. På erhvervsuddannelserne gennemfører 80 procent ifølge Undervisningsministeriet grundforløbet. Og selv om der også er et (for stort) frafald efterfølgende, så har erhvervsskolereformen haft en positiv effekt. Derudover kan man jo nævne, at en erhvervsuddannelse er den direkte vej ud på arbejdsmarkedet, mens mere end hver femte student stadig ikke er kommet i gang med en videregående uddannelse 27 måneder efter den sidste eksamen – og hvad er studenterhuen så egentlig værd? Vi ser også, at rigtig mange studenter vælger efterfølgende at tage en erhvervsuddannelse. På elektrikeruddannelsen har hele 25 procent af eleverne faktisk gennemført en gymnasial uddannelse, og andelen af elever, som har en delvist gennemført gymnasial uddannelse, er også høj. Det kunne måske være en indikation af, at deres valg af gymnasiet i første omgang ikke var det rigtige, og at de i stedet var på udkig efter en mere praktisk orienteret uddannelsesvej. Det er rigtigt, at man på nogle erhvervsuddannelser stadig har udfordringer med at skaffe det nødvendige antal lærepladser, men billedet er ikke sort/hvidt. En række uddannelser (bl.a. de tekniske uddannelser indenfor fx el, vvs og industri) har de senere år således sat nye rekorder for antallet af indgåede uddannelsesaftaler, samtidig med at man som elev allerede begynder at tjene penge under uddannelsen i stedet for at skulle sætte sin lid til en beskeden, statsunderstøttet SU-udbetaling. Alle eksperter er enige om, at behovet for faglærte blot vil blive større de kommende år. Derfor holder Ulf V. Olsens skræmmebillede af en jobverden med stor jobusikkerhed for unge med en erhvervsuddannelse ikke. Og slet ikke når man sammenligner med, at cirka hver femte akademiker ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd stadig står uden arbejde 26 uger efter færdiggjort uddannelse. Kigger man på lønsedlen, er der også god grund til at vælge en erhvervsuddannelse. I hvert fald viser tal fra henholdsvis UddannelsesGuiden og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at man som eksempelvis elektriker eller vvs’ere både får en højere startløn og over et helt liv tjener mere end mange med en akademisk uddannelse. Både for elektrikere og vvs’ere er den månedlige startløn i gennemsnit på 27.000-28.000 kroner efter endt uddannelse, mens man med en længerevarende videregående uddannelse som designer får cirka 20.500 kr. og med en universitetsuddannelse i filosofi kan se frem til en startløn på cirka 21.700 kr. Igen er der naturligvis forskelle på de enkelte fag, men tallene viser under alle omstændigheder, at tingene ikke er så entydige, som gymnasielæreren får det til at virke. Som en sidste ”trumf” leverer han fordommen om, at livet som faglært er præget af fysiske nedslidning, som gør dig gammel før tid. Et argument, der er udtryk for et stærkt forældet virkelighedssyn. Den moderne håndværker og tekniker har i dag adgang til et væld af hjælpemidler, der sikrer, at den fysiske belastning holdes på et minimum, så man kan se frem til et langt og sundt arbejdsliv – og så sundt er det altså heller ikke at sidde på en kontorstol og stirre ind i en computerskærm dag ud og dag ind. Vi siger ikke, at alle skal vælge gymnasierne fra. Men vi ønsker en mere ligeværdig prioritering af de uddannelsesvalg, den næste generation præsenteres for, når livet efter folkeskolen venter. Det stiller krav til både de unge selv, deres forældre og ikke mindst uddannelsesvejlederne. I den sammenhæng er der ikke brug for et unuanceret mørkesyn i forhold til erhvervsuddannelserne og de mange muligheder, de åbner … heller ikke for at understøtte gymnasielærernes jobsikkerhed.

Nordfyn

Thingholm klar til fire år mere

Sydfyn For abonnenter

Problemer på hotel kom bag på bestyrelse og ejer: - Der er ikke er nogen, der har fortalt os det

Annonce