Annonce
Nordfyn

Lokalredaktør: Telekørsel er kørt af sporet

Var samme prisstigning blevet pålagt mere resurcestærke borgere. For eksempel hvis benzinpriserne med ét var blevet mangedoblet, ville der på stedet have lydt et ramaskrig.

Der er selvfølgelig ikke noget nemmere i hele verden, end at klandre politikerne for at træffe forkerte beslutninger og så samtidig tilføje, at de ældre skal tilgodeses med flere penge.

Det er ikke desto mindre hensigten i denne sammenhæng. Lørdag fortalte avisen historien om 79-årige Inge Due. Med ét eksploderer hendes udgifter til transport. Fra godt 200 kroner om måneden, som det såkaldte periodekort kostede, til over 1900 kroner. Årsagen er de nye regler for telekørsel. Inge Due kommer i klemme, og hun er desværre ikke noget særtilfælde.

Jo, det har været billigt at benytte telekørsel. Og sikkert også for billigt.

Men de nye regler tvinger reelt Inge Due og andre pensionister i lignende situationer til at skære markant ned i forbruget på telekørsel. Resultatet er færre sociale kontakter og stigende ensomhed. På det praktiske plan bliver det vanskeligere for de berørte borgere at få tilværelsen til at hænge sammen. Skåret ind til benet kan man desværre med god ret påstå, at deres livskvalitet daler. Særligt, hvis de bor i et af de mange mindre bysamfund på Nordfyn, hvor bussen for længst er holdt op med at køre.

Man kan selvfølgelig argumentere med, at folk selv har valgt at bo, hvor de bor, og derfor også selv må påtage sig ansvaret for, at det kan være vanskeligt og en dyr fornøjelse at klare sig uden en bil. Omvendt må Nordfyns Kommune også se det som sin forpligtigelse at skabe rammerne for, at svage borgere uden mulighed for at køre bil eller selv komme rundt på anden vis kan få en tålelig dagligdag med et acceptabelt niveau af mobilitet til en overkommelig egenbetaling.

Og ja, det koster og kræver politisk prioritering.

Nordfyns Kommune bryster sig af øget bosætning. Underforstået, at det er attraktivt at bo her. Det er rigtigt. Bare ikke for dem, som de nye regler primært rammer. Hvilket hovedsageligt vil sige ældre og svage mennesker. For dem er det noget af en mavepuster at opdage, hvordan deres transportudgifter pludselig mangedobles. Var samme prisstigning blevet pålagt mere resurcestærke borgere. For eksempel hvis benzinpriserne med ét var hoppet i vejret på samme måde, ville der på stedet have lydt et ramaskrig.

Nu er der tale om en knap så rescurcestærk gruppe. Hvad informationsmødet i Søndersø om de nye takster også bar præg af. Priserne var ikke til diskussion, og mange af deltagerne lod til at have vanskeligt ved at gennemskue, hvad det nye komplicerede system egentlig får af konsekvenser.

I Assens og Nordfyns Kommune er kilometertaksten otte kroner. I de andre fynske kommuner, som er med i ordningen, er den fem kroner. En start på bedre tider ville være at sænke prisen, så den kom på niveau med sammenlignelige kommuner. Alternativt at tilgodese ældre mennesker med lavere priser, som man i forvejen ser det i andre dele af den kollektive trafik.

I sin nuværende form er den nordfynske telekørsel kørt af sporet.

Annonce
Henrik Larsen, lokalredaktør
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

23-årig havde været til fest: Politiet mangler oplysninger om dræbt ung mand på motorvejen

Leder For abonnenter

Bevar sjælen i byerne

Hver gang man fjerner et hus, fjerner man noget af sjælen, sagde socialdemokraten Anders W. Berthelsen til avisen tidligere på ugen, mens han travede rundt i Hunderup-kvarteret i Odense sammen med en journalist for at kigge på en række af de matrikler, hvor gamle villaer er blevet revet ned til fordel for nybyggeri. Berthelsen har ret: Der forsvinder noget af et kvarters sjæl, når man river en epoke-typisk bygning ned i et kvarter for at erstatte den med et nymodens byggeri. Derfor er det klogt, at de fynske lokalpolitikere beslutter sig for at gennemføre bevarende lokalplaner for kvarterer og bydele, hvor man ønsker at bevare et særligt arkitektonisk udtryk. Det gælder både i Hunderup-kvarteret og i andre boligområder i Odense og på Fyn. Diskussionen om at bevare bygninger drejer sig nemlig ikke blot om nedrivning af gamle villaer i det fornemme Hunderup-kvarter. Det drejer sig også om Gerthasminde og om Møllers Villaby i Odense, og det drejer sig om dusinvis af bymiljøer i Faaborg, i Assens, i Svendborg, ja, i stort set alle de fynske byer. For i langt de fleste byer, landsbyer og bydele findes der karakteristiske bygninger eller kvarterer, som er værd at bevare. Bevares: Vores byer er ikke museer. Derfor er det ikke alle udhuse, cykelskure og parcelhuse, der partout skal bevares for eftertiden, for vores byer skal være levende og kunne udvikle sig i takt med tiden og behovet. En levende by betyder imidlertid ikke, at man som boligejer skal kunne rive bygninger ned efter forgodtbefindende. Tværtimod: I en levende by udviser man respekt for byen, for historien. For dens sjæl. De nedrivninger og nybygninger, som blev nævnt i avisen tidligere på ugen, var markante eksempler på, at det er nødvendigt at skærpe bevaringskravene i Hunderup-kvarteret. Derfor vil det være klogt at gennemføre en bevarende lokalplan i rigmandskvarteret, ligesom det vil være klogt at se på bevaringsindsatsen i andre områder i Odense og i de andre fynske byer. For vi skal have sjælen med. Også i vores byer.

Annonce