Annonce
Assens

Lokalrådsformand: - Politikerne beslutter på et fejlagtigt grundlag

Martin Winther-Gaasvig, formand for Tommeruppernes Lokalråd. Foto: Kim Rune
Når politikerne onsdag skal tage stilling til, om Tommerup St. Varmeforsyning må placere en varmepumpe i kanten af et kommende rekreativt område øst for Tommerup St., sker det på et fejlagtigt grundlag, mener lokalrådsformand Martin Winther-Gaasvig.

Tommerup St.: Det er på et fejlbehæftet grundlag, byrådet onsdag skal tage stilling til placering af en varmepumpe, der skal levere billigere varme til fjernvarmeforbrugerne i Tommerup St. Det mener Martin Winther-Gaasvig, der er formand for Tommeruppernes Lokalråd.

Fejlene gælder efter hans vurdering blandt andet de samfundsøkonomiske beregninger.

Samfundsberegningerne siger, det er mest fordelagtigt at placere varmepumpen ved Tallerupsøerne. Men det er ud fra en forudsætning om, at de (de to fjernvarmeværker red.) ikke kan finde ud af at samarbejde. Der er jo en varmeledning, som de ikke kan blive enige om at bruge. Derfor skal der etableres en anden, og det gør det meget dyrere, påpeger han. Med en placering ved solvarmeanlægget kunne varmepumpen også udnytte det varme vand, som det producerer, dermed kunne varmepumpen optimeres energimæssigt. Også visuelt ville en placering ved det fælles solfangeranlæg uden for Tommerup være den bedste løsning, mener han - og i øvrigt flere naboer til området øst for Tommerup St., hvor Tommerup St. Fjernvarme vil placere anlægget.

Der er heller ikke mange muligheder for nye udstykninger i Tommerup St., mener Martin Winther-Gaasvig, men netop markerne, der støder op til Tallerupsøerne er en af dem, også af den grund er det en dårlig idé at give TSV lov til at etablere varmepumpeanlægdet der, synes han.

Annonce

Jordsælger vidste intet

Jorden til klimasøerne har Assens Forsyning købt af Jens Kristian Appe. Havde han vidst, at varmepumpen skulle stilles op, hvor den er udset til at skulle stå, havde han ikke afhændet jorden, siger han i dag.

Han blev ikke oplyst om planerne om varmepumpen, men er overbevist om, at man har kendt til dem.

- Jeg er overbevist om, at de havde besluttet, at det skulle ligge der. Hvorfor skulle de ellers banke pæle i jorden. De overtog jorden 15. februar, tror jeg, og en måned efter var der sat pæle op, fortæller Jens Kristian Appe.

Han har også fredskov på området, og det har været nødvendigt at dispensere fra skovbyggelinjen for at give plads for luft-varmepumpen, siger han.

Jens Kristian Appe, der bor på Store Appe, har i dag lejet sin jord ud og havde håbet, at jorden øst for klimasøerne med tiden kunne udstykkes til boliger. Han har ganske vist ikke noget tilsagn fra Assens Kommune om det, men varmepumpen gør det ikke mere attraktivt, konstaterer han.

Derfor opfordrer han i sit høringssvar til, at den flyttes længere mod vest, altså tættere på klimasøerne, hvis den skal placeres i området. Det bringer den tættere på naboerne, der dermed risikerer at høre mere til den, erkender han, men det er også dem, der skal have gavn af den, bemærker han.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Mit Sverige in memorian

Min barndoms Sverige var også min mors og min farfars Sverige. Det var familiebesøg i min mors moster Adeles røde hus i skoven i Halland. Stedet, der stadig emmede af sommerferie paradis for min mor og hendes broder, Roland, i en svunden tid. Familien passede gården som generationer havde gjort det før dem. Adele og hendes broder, Henning, sled og slæbte med at passe besætningen og dyrke den stenede jord. Familiens blod og jord gik i et. Adele og Henning Nilsson døde mætte af dage, ikke fattige, heller ikke rige. Gravstenene på kirkegården i Hishult minder om, at de udgjorde grundstammen af etniske svenskere. Hårdt arbejde havde de, men til gengæld ærligt arbejde fra en tid med et fornuftspræget Sverige, hvor rettigheder og pligter fulgtes ad. Min farfars mor ankom til København fra Blekinge omkring forrige århundredeskifte lige som 100.000 andre etniske svenskere. Som et broderfolk gled de ind i en dansk hverdag på alle niveauer af samfundet. Kun de mange svenske slægtsnavne minder om fortiden. Min oldemor stod på et tidspunkt alene med farfar. Oldemor klarede skærene, og min farfar fandt sin mors fødested i Mørrum, før han gik bort. Ringen blev sluttet. Min længsel mod Sverige er en stærk, ubetinget kærlighed. Det er svenske traditioner, det er Abba, trubadouren Cornelis Wreeswijk, pianisten Jan Johansson, og gensynsglæde med familien i Helsingborg og Skanør. Det er en togtur med Indlandsbanen til Lapland for 40 år siden. Båndene holder trods de mange år, som er gået. Minderne er mange. Jeg sætter en ære i at tale svensk med min familie. Det er velkendt, at Sverige som humanistisk stormagt er ved at blive ført ud over afgrunden. Klinisk renset for fordomme går der en lige linje fra internationalisten og marxisten, Palmes, Rigsdags forslag i 1975 om at gøre Sverige multikulturelt til dagens verdensrekord i antallet af bombesprængninger og voldtægter. Den grænseløse tolerance over for indvandring udvikler sig til en forbrydelse, når det man tolererer er ondskab. Når politikere ved eller bør vide, at indvandring fra 3. verdenslande forøger faren for personfarlig kriminalitet, så mister de deres legitimitet ved ikke at sige fra. I Sverige har den politiske mangfoldigheds utopi udviklet sig til befolkningens modsvarende trøstesløs dystopi i bedste Blade Runner stil med endeløse kampe mellem bevæbnet politi og velorganiserede indvandrerbander. En officiel statsbegravelse kunne være en passende måde, at ære det Sverige politikerne og et flertal af svenskerne selv har lagt i graven; Midnatssolens, de dybe skoves, Pipi Langstrømpes og Emil fra Lönnebergs underfundige Sverige, men også den moderne velfærdsstat funderet på fred fremgang og sikkerhed. Hvil i fred, du blågule, du vil blive savnet, så længe der er nogen, der kan huske dig, du fria, du fjällhōga nord.

Middelfart

Se hele programmet: Navne til Rock Under Broen 2020 afsløret - med populær popduo som genganger

Annonce