Annonce
Assens

Lokalråd støtter solceller

Ikke alle er lige begejstrede for udsigten til sådan en udsigt. Billedet her er fra en solcellepark ved Kliplev, der er mindre end den, der måske etableres ved Ebberup. Arkivfoto: Ludvig Ditmann
Ebberup Lokalråd ser gerne, at Better Energi etablerer en solcellepark 1,5 kilometer nord for Ebberup. Planlægger udflugt til Thy.

Ebberup: - Vi bor 1500 mennesker i Ebberup, og det er altså ikke alle, der er imod solcelleparken. Sådan siger Jacob Medici, formand for Ebberup Lokalråd. Han bebuder, at også lokalrådet vil indsende et høringssvar til Better Energis projekt halvanden kilometer nord for Ebberup, hvor energifirmaet vil rejse en 69 hektar stor solcellepark mellem Odensevej og Ravnekærvej, og at det bliver positivt.

Han fortæller, at heller ikke lokalrådet var inviteret til orienteringsmødet, som Better Energy holdt i Ebberuphallen under forhøringen. Et møde som flere naboer har undret sig over ikke at være blevet inviteret til. Lokalrådet var også forhindret i at deltage i borgermødet, som Assens Kommune inviterede til tidligere på måneden. Derfor har rådet selv henvendt sig og haft et møde med energifirmaet for at høre nærmere om projektet.

Annonce

Solcellepark

Better Energy vil, hvis projektet godkendes, rejse en 69 hektar stor solcellepark nord for Ebberup.

Parken vil producere 60.000 megawatt strøm, nok til at forsyne 15.000 husstande med el.

Lokalplanen for projektet er lige nu i høring, og høringsperioden er forlænget til 11. oktober.

Erfaringstur

Lokalrådet planlægger ifølge Jacob Medici også en tur til Thy, et af de steder, hvor Better Energy allerede har etableret en solcellepark, for at snakke med folk i området om, hvordan de oplever det.

Meningen er at tale med tilfældige mennesker, de møder, så de får synspunkter fra begge sider og ikke bliver farvet af den ene eller anden holdning på forhånd, fortæller Jacob Medici. Skulle andre end lokalrådet være interesserede i at tage med på turen, kan det også lade sig gøre, siger han.

- Vi vil alle sammen gerne grøn energi. Der er ingen støj fra solceller som fra vindmøller. Man kan så diskutere, om det er pænt eller ej, men der er også miljøspørgsmål som for eksempel beskyttelse af drikkevandet, som det giver fornuft at tage med i overvejelserne, siger Jacob Medici.

- 16 (modstandere red.)ud af 1500 er procentvis ikke mange, men vi er også lokalråd for dem og må se på, hvordan de kan kommes i møde, siger han.

- Mange af de 1500 bor jo langt fra området, hvor solcelleparken skal etableres, så er det måske nemmere at være positiv?

Ville være grøn

- Da vi startede lokalrådet ville vi gerne være foran på det grønne, være 0-energi område. Da kiggede vi på et område til solceller lige bag vores hus, men det var ikke så hensigtsmæssigt, og der ville måske 150 blive berørt af det. Jeg kan godt følge modstanderne, men jeg tror ikke umiddelbart, deres huse bliver mindre værd. Naboerne kan komme på banen og fortælle, hvad det er kede af, så må vi finde et kompromis, som alle kan leve med siger Jacob Medici.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Fred friskolerne

Man kan sagtens sidde tilbage med en fornemmelse af, at det var tomme tønder, der buldrede, da Socialdemokratiet allerede fra årets begyndelse varslede store nedskæringer på friskoleområdet. Sådan gik nemlig ikke, da finanslovforhandlingerne i sidste uge faldt på plads og godt for det. For ikke alene ville det give mange kommuner et øjeblikkeligt problem med at finde plads til de friskoleelever, der risikerede at sive tilbage til folkeskolen, hvis der var udsigt til en større stigning i friskolernes egenbetaling. Det ville også ramme hårdt i de mindre byer i de kommunale udkanter, hvor engagerede lokale kræfter har forsøgt at sikre områdets fremtid ved at holde liv i den lokale skole, som lokalpolitikerne i stordriftens navn har lukket. Friskoler, der er vokset frem på gammeldags dyder som medbestemmelse og demokrati, og som regeringspartiet næppe kan være oprigtigt interesseret i at spænde ben for. End ikke selv om de 300 millioner kroner, undervisningsministeren varslede at ville tage fra driften af de 550 friskoler, kortvarigt ville pynte et andet sted i statens budget. De buldrende tønder og det kritiske blik på friskolerne var til at begribe, hvis de skyldtes, at skolerne ikke fulgte lovgivningen, eller hvis de underviste efter helt andre principper og i andre fag end dem, folkeskoleloven bekender sig til. Men virkeligheden er jo, at mange af friskolerne er oprettet på geografiske områder, hvor kommunerne for længst har sluppet deres ansvar. Med den månedlange debat om skolernes økonomi kan usikkerhed for fremtiden imidlertid være plantet så dybt i friskolemiljøet, at regeringen bør forsikre skolerne om, at debatten ikke kommer til at gentage sig til næste år. Og ikke nok med det: Regeringen skylder at sikre skolernes fremtidige eksistens og frede dem, så de kan bruge deres engagement på det, de er bedst til - at undervise børn i deres nærområde. Andet kan hverken skoler, elever eller forældre være tjent med.

Odense For abonnenter

Flere penge på vej til TBT-projekt: Enigt udvalg siger ja til ekstraregning på én million kroner

Annonce