x
Annonce
Faaborg-Midtfyn

Lokalhistorie: Hvordan det gik til, at "Nørregaardsmanden" fik sin ligkiste i god tid?

Anders Christian Olsen 1935.

Diernæs: Hos tømrer A.C. Olsen i Diernæs laver de i 1929 fiskekasser og æblekasser til 50 øre pr. kasse, og folkene må nøjes med en krone om dagen - hvis der er nogle at få. Ellers må de vente og have den til gode til bedre tider.

Det er svære tider. De mange folk på værkstedet er både fattige og deprimerede, hver dag det samme - fiskekasser og æblekasser, aldrig mere en ligkiste. Folk vil ikke dø mere, så hele lageret er fyldt op med alle mulige størrelser og længder på disse ”æsker”, som for de allerfleste mennesker er det endelige bevis på begyndelsen til den sidste rejse.

Igen tåge denne morgen. Rasmus Johansen kommer ind på værkstedet og ser på de andres søvnige ansigter.

”For f....., hvor ser I ud, nu skal I høre! Jeg tror, at den gamle Nørregaardsmand er død i nat, så lige så snart A.C. kommer, skal han om og sælge familien en ligkiste.”

Rasmus Johansen var landsbyens store spøgefugl, var meget velbegavet, kunne lave ure, spille på violin, lave motorer, kørte motortromlen og talte i kirken, når præsten var syg. Dog ikke fra prædikestolen, men med kirken stuvende fuld.

”A.C! Nørregaardsmanden er død i nat, du må om og sælge en kiste i dagens anledning!”

Annonce

Et kig i arkivet

Vores folkemindesamlinger og lokalarkiver er fyldt med historier om folk og fæ, der har haft og har betydning for vores landsbyer og lokalsamfund i dag.

Vi har bedt arkiverne dykke ned i de mest dramatiske, spændende og interessante fortællinger for at kunne dele dem med jer læsere.

Lokalarkiverne og folkemindesamlingerne bidrager på skift med historier fra vores lokalområder.

Af sted på den gamle Nimbus

A.C. humpede ind for at skifte til diplomatfrakken og søndagsbenklæderne, hvorefter han startede sit store gamle uhyre af en Nimbusmotorcykel med kakkelovnsrøret og blæste om til Nørregaarden (nedrevet 1959), som lå op til Gammel Dyrehave.

Så forsigtigt som muligt anbragte han køretøjet i porten, og så på sit store lommeur. Klokken er næsten halv otte, og endnu er der intet lys at se nogen steder, men - naturligvis - nu hvor manden er død, går folkene stille med dørene.

A.C. ventede i den kolde port - næsten en time mere - og han hundefrøs.

Endelig blev der lys i stuehusets køkkenvindue, og få minutter senere åbnedes fordøren, og Nørregaardsmanden kom lyslevende ud i gården.

”Go' morn',” sagde Nørregaardsmanden blidt til A.C.

”Hvad får dig til at komme herom så tidligt på morgenstunden?”

A.C. vred sig, hmmm … han måtte jo til det.

”… Jeg havde hørt, at du var død i nat, og så ville jeg høre, om jeg kunne sælge en kiste?”

Nørregaardsmanden var et rart menneske og tillige en lun fyr, så han svarede A.C. og sagde:

”Som du kan se, er jeg endnu ikke død, men jeg vil gerne købe en kiste af dig, så har jeg den til senere, når det virkelig bliver aktuelt. Hvad koster den?”

”100 kroner”, klynkede A.C.

”Her har du pengene, så kan du levere den i eftermiddag.”

”Tak og undskyld”, sagde den elendige tømrer.

Jamen, alt er jo godt!

Aldrig havde A.C. kørt så stærkt på sin gamle motorcykel, ligesom han heller ikke nogensinde i sit lange og trange liv havde været så gal i hovedet som nu, så han smed motorcyklen og for ind på værkstedet, hvor han skældte Rasmus bælgen fuld og beskyldte ham for at være en stor løgnhals.

Rasmus grinede over hele hovedet efter møgfaldet og sagde så, så alle kunne høre det:

”Hva f..... laver du al den spektakel for? Du har fået solgt en kiste, hvad der var meningen med din tur om til Nørremanden. Du har oven i købet allerede fået dine 100 kroner, og Nørregaardsmanden lever i bedste velgående. Du har gjort et godt dagsværk, A.C. Nu er der igen penge i kassen, vi kan få vores tilgodehavende samt den sidste ugeløn, og du kan få betalt købmanden! Folkens! Vi giver A.C. tre lange og tre korte hurraer!”

Sikken en dag i al kedsomheden.

Fortalt af Jørgen Nyegaard (1925-2009)

Rasmus Pedersen Nørregaard (1853-1938)

Rasmus Johan Johansen (1891-?)

Anders Christian Olsen (1893-1941)

Nørregaard, Diernæs. Rasmus Pedersen Nørregaard 1853-1938 og hustru Anne Elisabeth 1854-1932.
Tømrer Anders C. Olsens værksted 1938, Mosetoften 8, Diernæs.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det er okay at være ufuldkommen - det er Mette Frederiksen også

Vi fejrer som bekendt påske, fordi Jesus, Guds søn, i disse dage for næsten 2000 år siden blev korsfæstet, døde, blev begravet - og på tredjedagen genopstod fra de døde. Påskedagene er derfor en fortælling om lidelse, smerte og død - og samtidig om det ufattelige, det guddommelige, det ophøjede. Påsken er imidlertid også ramme om noget såre menneskeligt, velkendt og jordnært; om disciplenes dårskab og svigefuldhed, deres misgreb og fejltrin, deres løgne, deres ufuldkommenhed. For Jesu disciple var fejlbarlige mennesker som os andre. De var kyniske og selviske, frygtsomme og troløse; de fornægtede ham, de stak af i rædsel, de tvivlede. Selv Jesus viste sig som et menneske, da angsten og afmagten og smerterne overmandede ham: "Min gud, min gud, hvorfor har du forladt mig", råbte han, da han hang på sit kors. På den måde binder påskedagene det guddommelige og det såre menneskelige sammen. De menneskelige svagheder, som du og jeg rummer, rummede Jesus og hans disciple også. Det, som du og jeg ikke magter, magtede Jesus og hans disciple heller ikke. For frygten er svær at bære, lidelsen er svær at bære, døden er svær at bære. Ikke mindst i disse tider. Påsken er tillige forræderiets tid. Om lidt forråder Judas sin kammerat. I den nattemørke Getsemane Have vil Judas gå hen til Jesus og kysse ham, give ham et judaskys, så de romerske legionærer kan anholde Guds søn og siden torturere og dræbe ham. De færreste af os har sendt et andet menneske i døden, men de fleste af os har ikke desto mindre svigtet et menneske, svigtet en tillid, snydt på vægten – og derfor kan fortællingen om Judas’ forræderi være genkendelig for mange af os. På søndag sker der noget ufatteligt: Jesus sætter sig ud over døden, genopstår fra de døde og bliver på den måde guddommelig. Inden da viser han og hans disciple sig som lige så ufuldkomne mennesker som alle os andre, statsminister Mette Frederiksen inklusive. Det giver en særlig ro for alle, uanset om man tror eller ej: At selv den, der er guddommelig, kan være ufuldkommen. Ligesom os andre.

Danmark

Live: Børn og lærere er ikke forsøgskaniner, siger Søren Brostrøm

Mindeord For abonnenter

Mindeord: Pia Tørving var sprællevende, spændende og engageret - sådan vil vi huske hende

Annonce