Annonce
Sydfyn

Lokalformand tilfreds: Mange års arbejde med at lokke Langeland med er lykkedes

Lokalformand i naturfredningsforeningen Nis Rattenborg ser gerne, at kommunen arbejder bredt og også søger at få områder taget ud af drift. Det vil arbejdet som klimakommune. Arkivfoto
Langeland bliver klimakommune nummer 72 - kampagneleder i DN glæder sig især over, at man skal dokumentere sin indsats og ikke blot erklære sig som verdensmester.
Annonce

LANGELAND: Formanden for Danmarks Naturfredningsforenings (DN) afdeling på Langeland, Nis Rattenborg, er generelt tilfreds med, at Langeland Kommune nu går med i ordningen med klimakommuner.

- Jeg har prøvet i mange år at lokke kommunen med. Det vigtigste i det her er, at man altid, når man har en aktivitet, ser på, hvordan man kan agere klimamæssigt, og man kan lige så godt sikre sig, at man får anerkendelse, når man gør noget. Der må samtidig gerne "gå sport i den", så alle kæmper for at finde besparelser på CO2-regnskabet, nævner Nis Rattenborg.

DN har ingen konkrete kommunale bygninger i tankerne, som man vil opfordre til at gå i gang med først.

- Det er jo ikke mit indtryk at der er nogle steder, hvor varmen bare "vælter ud", så der afventer vi kommunens arbejde, og man har jo været i gang med at undersøge bilparken i nogen tid, siger han.

DN har til gengæld et andet sted, som foreningen synes, man kan kigge på.

- Vi har i flere sammenhænge foreslået kommunen at tage jord ud af drift og lade det ligge. Det giver en umiddelbar klimagevinst og kan bruges til at sikre grundvand, reducere udledning af næringsstoffer etc., og det er ret billigt at gøre, lige som det kan skabe mere natur og bidrage til de statslige planer om at udtage landbrugsjord, påpeger Nis Rattenborg.

Annonce

Tag lavbundsjord ud

- Statsligt tænkes der særligt på at udtage lavbundsjord, som for eksempel de langelandske sylter ud mod Langelands Bælt, men her på øen kunne vi med fordel også udtage arealer over vores grundvand for at sikre det samt tage hatbakker ud af dyrkning, så de bliver overdrev og måske udsigtspunkter, tilføjer lokalformanden.

Langeland bliver klimakommune nr. 72 i en partneraftale med naturfredningsforeningen.  Ordningen med klimakommuner har kørt i 13 år, og der har før været kontakter mellem parterne, fortæller Jens la Cour, kampagneleder for klimakommuner i naturfredningsforeningen.

- Det er vel en 10 år siden, men den afgørende politiske holdning dengang på Langeland var, at det var principielt forkert at indgå en sådan aftale med en privat organisation. Så kom vi ikke videre dengang, siger Jens la Cour.

For DN er det allervigtigste, at der finder en systematisk klimahandling sted, fastslår han.

- Det væsentligste er, at der bliver gjort en indsats, og at denne indsats skal dokumenteres. På den måde får man gjort op med "selvudråbte verdensmestre", som slår om sig med store ord om deres klimaindsats, men hvor der reelt ikke sker noget, påpeger Jens la Cour.

Annonce

Ideologi fylder intet

Kampagnelederen fornemmer ikke, at spørgsmål om klima og bæredygtighed i det daglige skaber lokalpolitisk splid.

- Der har været et enkelt tilfælde med en kommune, Holstebro, som valgte at udtræde af ordningen, men det handlede vist om noget andet, et spørgsmål om nogle dæmninger. Ellers ser vi det ikke. Det er ikke sådan, at en kommune med mange socialdemokrater er klimakommune og venstreledede kommuner ikke er med. Det kan man jo også se, når over 2/3 af kommunerne er med. Kommunalt spiller ideologi en mindre rolle - man vil have tingene til at fungere, siger han.

Jens la Cour peger også på, at der for mange kommuner spiller en økonomisk "gulerod" ind. Et formindsket energiforbrug giver færre udgifter til netop energi og frigør dermed penge, kommunerne kan bruge på noget andet.

Udover ordningen med klimakommuner er der en, kaldet klimakommune plus.

For at opnå en sådan status er det ikke nok, at kommunen tager fat på at skaffe CO2-reduktioner på sine egne ejendomme, køretøjer og lignende. Her skal man også have involveret den øvrige del af kommunen - private borgere, virksomheder og lignende. Man kan stille rådgivning til rådighed. Der kan være puljer, som alle kan søge fra til konkrete formål. Eller man kan samarbejde med andre parter som f.eks. forsyningsselskaber om klimatilpasning.

Naboen Svendborg Kommune er med her.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Otterup bankede HC Odense længere ned

Annonce