Annonce
Nordfyn

Lokalfond støtter projekter og forbedringer

Har du en fantastisk idé til et projekt eller en forbedring i Hasmark, Egense eller omegn, så kan der være penge på vej til virkeliggørelse af dine drømme.

Hasmark/Egense: I løbet af foråret deler Hasmark-Egense Almene Fond mere end 200.000 kroner ud til lokalt forankrede initiativer og tiltag i det tidligere energinets område.

Uddelingen sker efter ansøgning, og fondens bestyrelse glæder sig til at modtage nogle spændende ansøgninger.

- Vi håber på at få mange ansøgninger og se et stort engagement. Det er ganske enestående, at man som bosiddende i området kan være med til at sætte præg på udviklingen med disse midler, mener formand for fonden, Tom Henrik Johnsen, der tilføjer, at bestyrelsen glæder sig til at se den idérigdom, som allerede kendetegner området, få endnu mere næring af de muligheder, pengene vil give.

Sidste år gik fondens udlodningsmidler til Egense Forsamlingshus, Happy Voices, Hasmark-Egense-Norup Lokalråd, Hasmark Strand Sommerhus Forening, Norup & Omegns Borgerforening, Ældreklubben H.E.N. og Østerballe Bylaug.

På fondens hjemmeside kan man hente både et ansøgningsskema og inspiration.

Der er ansøgningsfrist den 1. marts 2020, og man kan forvente svar i april.

Annonce

Mere end 100 år

Andelselskabet Hasmark-Egense Elektricitetsværk holdt sin første generalforsamling i Egense Forsamlingshus den 15. august 1913 og selskabet kørte frem til 2016, hvor det blev overtaget af Energi Fyn.

I forbindelse med fusionen med Energi Fyn blev kassen gjort op med et provenu til forbrugerne i Hasmark-Egense på godt 5,5 mio kr. Disse midler blev placeret i en fond, Hasmark-Egense Almene Fond, hvor forrentningen skal uddeles som almene midler.

Tom Henrik Johnsen er glad for, at det gamle elværks historie nu hvert år kommer til glæde og gavn for områdets beboere.

Som førsteprioritet skal pengene uddeles til ansøgere i elektricitetsværkets gamle forsyningsområde.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Ny hanløve er ankommet til Odense Zoo

Leder For abonnenter

Overvågning. Et nødvendigt onde

Avisen bragte i går en god nyhed fra Korsløkkeparken, der er et boligområde i Odense på den såkaldte ghettoliste. Efter opsætning af i alt 460 kameraer er området blevet markant fredeligere. Tidligere var Korsløkkeparken plaget af omfattende hashhandel, hærværk og anden kriminalitet, der gjorde bebeboerne utrygge. Men nu kan tillidsfolk for beboerne fortælle, at kameraerne har lagt en dæmper på de urolige elementer, som typisk er helt unge mennesker. De nye kameraer i Korsløkkeparken flugter således fint med regeringens planer om mulighed for mere markant overvågning i det offentlige rum. Dette forslag vil regeringen sandsynligvis komme igennem med, takket være støtte fra de blå partier, og det vil ikke mindst langt størsteparten af beboerne i større almene bebyggelser være glade for. Med god grund. Fredelige borgeres efterspørgsel af en tryg hverdag, hvor man ikke møder hashpushere i nedgangen til kælderen eller skal frygte hærværk mod sin parkerede bil, er forståelig og legitim. Men samtidig må man ikke se bort fra, at mere overvågning også indskrænker den frihed og ret til privatliv, som er grundlæggende for et åbent, demokratisk samfund. Folks behov for tryghed stritter altså imod nogle vigtige værdier, og dermed kan sammenstødet overføres til modsætninger mellem på den ene side almindelige danskere, der tager afsæt i deres hverdag, og på den anden side organisationer, der henviser til undersøgelser og statistikker. Mens hr. og fru menigmand tager overvågningen ret afslappet, er for eksempel Advokatrådet og Det Kriminalpræventive Råd betænkelige. De efterlyser dokumentation for, at øget overvågning gør det nemmere for politiet at opklare alvorlige forbrydelser. Skeptikerne påpeger også, at regeringens lovforslag, om det bliver vedtaget, vil indskrænke borgernes ret til privatliv mere, end man forestiller sig. Det kan meget vel være rigtigt, at kameraovervågning kun har begrænset betydning, når det drejer sig om alvorlig kriminalitet. Men skønt gamle begreber som ro og orden ikke i dag er på mode blandt fagpersoner, har de alligevel fylde i befolkningen. Derfor er øget overvågning et nødvendigt onde. I hvert fald indtil forældre og SSP-folk har lært de unge uromagere reglerne for almindelig god opførsel. Det vil desværre nok tage en rum tid.

Annonce