Annonce
Nordfyn

Lokale fodboldklubber vil fusionere

Bestyrelserne i Morud IF og Veflinge G&IF har bakket om en fusion på seniorplan. Nu skal DBU Fyns bestyrelse tage stilling til, om det kan lade sig gøre. Arkivfoto: Birgitte Carol Heiberg
Morud IF og Veflinge G&IFs bestyrelser har besluttet at slå de to seniorafdelinger sammen. Nu skal DBU Fyns bestyrelsen afgøre, om det kan lade sig gøre.

Morud: 14. januar var der indkaldt til ekstraordinær generalforsamling i fodboldafdelingen i Morud IF, hvor forslaget om en delvis fusion med Veflinge G&IF var på dagsordenen.

- Der var 100 procents opbakning til det i Morud IF. I Veflinge er der også blevet afholdt en generalforsamling, og her har man også bakket helt op om det. For nogle år siden var vi lidt i problemer på vores seniorniveau i forhold til at kunne stille med to hold, og lige pt. er det Veflinge, der har lidt problemer. Det giver derfor rigtig god mening at slå de to seniorafdelinger sammen i vores to nabobyer, oplyser Chresten Clemmensen, formand for fodboldafdelingen i Morud IF.

Mogens Rasmussen, formand i Veflinge G&IF, siger om fusionen:

- 16. januar var der til vores generalforsamling fuld opbakning til sammenlægningen. DBU Fyns bestyrelse skal nu afgøre, om fusionene kan lade sig gøre. Jeg har været i Odense og aflevere alle ansøgningsskemaer, og så må vi se, hvornår DBU Fyn får behandlet sagen.

Veflinge G&IF har i dag et seniorhold i Serie 3, mens Morud IF har et i Albaniserien og et i Serie 3.

Annonce
Her ses de forskellige formænd for nogle af afdelingerne i Morud IF. Chresten Clemmensen, som ønsker at stoppe som formand i fodboldafdelingen, ses i midten. Han fortsætter dog i bestyrelsen. Foto: Privat

Søger ny formand

Chresten Clemmensen, der har været formand for bestyrelsen i fodboldafdelingen i Morud IF i fem år, har besluttet at trappe lidt ned. Han stopper som formand men fortsætter i bestyrelsen.

Da Chresten Clemmensen i sin tid blev formand var det en nødløsning, da ingen andre ville bestride posten. Nu er fem år gået, og han håber derfor på, at der står en afløser klar i kulissen.

- Vi har en velfungerende bestyrelse, som har behov for ny inspiration til at bringe fodbolden godt videre. Der tilbydes en mentor-ordning, således at den kommende formand støttes i alt det, der måtte være behov for, fortæller Chresten Clemmensen.

Morud IF rummer blandt andet en fodbold-, tennis-, gymnastik-, friluftsbad-, fitness- og håndboldafdeling.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Sprællevende 100-årig

Det kan ikke have undgået manges opmærksomhed, at det i år er 100 år siden, Genforeningen fandt sted. En begivenhed, som betød, at befolkningen på et landfast stykke Danmark efter at have været tysk siden 1864 igen kunne lade Dannebrog blafre i haven. At de igen kunne vælge, om de ville mødes for at diskutere politik i stedet for at spise kage ved store kaffeborde, som i de mellemliggende år havde udgjort den dansksindede bastion. Men det er nok de færreste, der ved, hvad årene inden Genforeningen førte med sig. Mens mange af os kigger mod andre grænsedragninger for at forstå, hvad fjendtlig magtovertagelse betyder, afslører Genforeningen, at vi er klædt af, når det kommer til vores eget lands historie. Også selv om det kun er få generationer siden, den udspillede sig. Tænk sig, at dansk i knap 50 år var forbudt som undervisningssprog, og at befolkningen søgte at omgå forbuddet ved at oprette skoler nord for den ny grænse, så eleverne alligevel kunne blive undervist i deres modersmål? At disse skoler skulle blive en form for forløber for efterskolerne, der 100 år senere stadig er i høj kurs, når unge skal finde deres identitet? Også selv om identitet i 2020 handler om meget andet end nationalitet. "Hvad kommer Genforeningen da mig ved", spørger den sønderjyskfødte skuespiller Bodil Jørgensen i Grænseforeningens humoristiske jubilæumsvideo, der florerer på internettet, og svaret er kort: Alt. Genforeningen er sprællevende. Hvis vi reelt vil give andet end evnen til at ramme et 12-tal ved eksamensbordet videre til de yngste, kunne vi passende benytte 100-året til at opsøge en af de 650 mindesten, der blev rejst i 1920 for at ære, at Sønderjylland igen blev dansk. Og som Slots- og Kulturstyrelsen har besluttet at frede - et par af dem befinder sig endda på Fyn. Det kunne være starten på en samtale om at høre til et sted, men også om hvad det mon havde betydet, hvis afstemningen i 1920 var blevet et "nej" og et "mojn".

Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Fyn

Vildt uheld på E20: Tidligst om en måned har politiet et svar

Annonce