Annonce
Faaborg-Midtfyn

Lokaldebat: Vigtigt notat er ikke en del af beslutningsgrundlag bag opførelse af center

Læsevisning. Tryk på Alt-Shift-A for tilgængelighed.

”Det må stå for hans egen regning”, udtaler formanden for Teknik- og miljøudvalget Søren Kristensen den 23. marts 2019 til Fyens Stiftstidende, ”det er ikke et notat jeg har set”. Notatet avisen henviser til er udarbejdet af Jens Aamand Kristensen, biolog, Plan og Kultur Faaborg Midtfyn kommune den 20.09.2018, og tager forbehold for opførelse af et forstbotanisk center, Øxenhaverne 10.

Jens Aamand påpeger, at lokalplanforslaget indeholder mangelfulde beskrivelser og argumentationer, og fastslår, at ”lokalplanområdet har god naturkvalitet, men er dårligt undersøgt, og der er mangel på viden om områdets forekomster af hasselmus, markfirben, padder og flagermus”.

Det er samtidig ”et af de mest uforstyrrede områder i kommunen, og nyt erhvervsbyggeri på 1600m2, vil næppe, som påstået i lokalplanforslaget, understøtte karakteren af området som det består”.

Desuden fremgår det ”af landskabskarakteranalysen, at landskabet er sårbart overfor byudvikling løsrevet fra eksisterende strukturer”.

Jens Aamand konkluderer, at ”beskrivelserne i lokalplanen ikke hænger sammen”, og radikalt vil ændre landskabsværdierne. Han opfatter det ”som en tynd kop te”.

Det er dette notat fra 20. september 2018 som Søren Kristensen, formand for Teknik og Miljø, ikke har set.

Jens Aamands notat bliver hermed ikke en del af beslutningsgrundlaget. Tidens miljøbevidsthed tilsidesættes, og konsekvensen bliver, at ”Faaborg-Midtfyn kommunalbestyrelse vurderer, at der ikke skal foretages en egentlig miljøvurdering af lokalplanen”.

For hvis regning fortoner sig.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Nyborg

Hvornår sker der noget?

Leder For abonnenter

22-årige Kamilla fik afslag som smedelærling: Det er da for dumt

Årstallet er 2019, og ligestillingen og ligeberettigelsen har været her længe. Derfor kan sygeplejersken sagtens være en mand, ligesom smeden sagtens kan være en kvinde. Eller … nå, nej, det kan smeden så åbenbart ikke. Den 22-årige Kamilla Søndergaard berettede i hvert fald i avisen tirsdag om, hvordan hun måtte igennem en syndflod af afslag, hvoraf mange handlede om hendes køn, inden hun til sidst fandt en smedelærlingeplads på værftet i Assens. Inden da var hun blevet ramt af den ene dårlige forklaring efter den anden, herunder den dårligste af alle: Nej, du kan ikke blive smed, fordi du er pige. Alle disse rigide afslag er ikke givet i 1879 eller i 1919 eller i 1939. De er givet i 2019. Tænk sig: I 2019 siger nogle af de virksomheder, der bestandigt skriger efter arbejdskraft, stadig nej til at ansætte nye medarbejdere, blot fordi ansøgerne har et andet køn end de fleste andre ansatte på arbejdspladsen. Det er absurd. Og det er mistrøstigt. Danske virksomheder er ganske enkelt nødt til at åbne øjnene og rette interessen mod begge køn, hvis de fortsat vil have adgang til de bedste kandidater på markedet. Derfor er det glædeligt, at brancheorganisationerne Danske Maritime, Danske Havne og Danske Rederier er gået målrettet i gang med at styrke rekrutteringen af kvinder til job i typiske mandefag som maskinmester, skibsfører, smed og en række andre fagområder inden for Det Blå Danmark. For det er den eneste måde, hvorpå man kan sikre sig dygtige medarbejdere i fremtiden. Disse organisationer bør blive et forbillede for andre organisationer, brancher, virksomheder og uddannelsesinstitutioner, der stadig har bedst øje for det ene køn. For man er nødt til at henvende sig til både mænd og kvinder, hvis man vil styrke rekrutteringer. Det er nemlig ikke sikkert, at man bliver en god sygeplejerske, fordi man er kvinde. Eller at man bliver en god smed, fordi man er mand. Til gengæld er det sikkert, at man allerhøjst får fat i halvdelen af de klogeste talenter, hvis man kun henvender sig til det ene køn. Og det er da for dumt.

Annonce