Annonce
Middelfart

Lokaldebat: Vi skal som forbrugere tænke os om - ikke kun på at spare den sidste krone

Arkivfoto: Jan Bonde

Lokaldebat: Det, som Middelfart oplever nu, er det, vi har gennemgået i omegnsbyer de sidste mange år. Bestemt ikke en god udvikling, helt enig.

Jeg har gennem lang tid tænkt over det, og hvordan vi kan vende udviklingen.

Jeg har selv en lille virksomhed i oplandet og lever af den lokale befolkning.

Men jeg tror, det starter med os selv, lokalbefolkningen.

Vi skal tænke over vores handelsmønstre og de konsekvenser, det har for vores handelsliv.

Er det den rigtige at gå ned i en af butikkerne, få en super god vejledning, prøve den vare, man tænker på at købe, for så at gå hjem og bestille den på nettet med en lille besparelse. Den vejledning koster jo penge til en ansat.

Vi vil gerne have, vores unge mennesker har et fritidsjob. Vi bliver begejstrede, når vi hører om folk, der er kommet tilbage på arbejdsmarkedet ved hjælp af det lokale handsliv. Hvem bliver kontaktet, når der skal nye trøjer til det lokale u12-pige/drenge hold?

Hvem bliver kontaktet, når der skal støttes op om det lokale kulturliv?

Alt dette forsvinder, hvis vi ikke selv som forbruger tænker lokalt, men kun tænker på at spare den sidste krone.

Når først det lokale handelsliv er væk, bliver det utroligt svært at få noget nyt igen og vænne folk til at handle lokalt igen.

Med ønsket om en eftertænksomhed hos os forbrugere og et godt handelsliv i hele Middelfart kommune.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Leder For abonnenter

I Sherwood-skoven

Udligningsordningen er et fantastisk værktøj, der gør Danmark til et mere lige samfund, for den mellemkommunale udligning betyder i al enkelthed, at de kommuner, der har mange penge, giver en lille del af deres velstand til de kommuner, der har færre eller få penge. Udligningsordningen er derfor en ægte Robin Hood-løsning, som de fleste danskere bør kunne være enige om. Det betyder selvsagt ikke, at danskerne - både politikerne og folk, som vi er flest - er enige om, hvordan udligningsordningen skal strikkes sammen. Man kan, som det fremgår af stort set samtlige medier i denne tid, skændes om økonomiske nøgletal og detaljer i en sådan udligningsordning i én uendelighed. For ordningen skiller selvfølgelig vandene. De, der har udsigt til at få flere penge i kassen i kraft af en ny udligningsordning, er som regel fulde af ros til og argumenter for, hvorfor ordningen er velfungerende. Omvendt er de, der kan se frem til at få færre penge i kommunekassen, kritiske over for ændringerne. Sagen er, at alle politikere, uanset landsdel og politisk syns- og standpunkt, allerhelst bare vil have flere penge til deres egen kommune. Social- og indenrigsministeren blev i sidste uge kritiseret for at manipulere eller hemmeligholde en række af de tal, der ligger til grund for beregningerne i regeringens forslag til en ny udligningsreform. Det har ministeren undskyldt - og samtidig korrekt pointeret, at man kan gøre tallene op på flere forskellige måder. Og det er sandt. Udligningsordninger er svært stof for de fleste, inklusive mange økonomer og politikere. De enkelte parametre, der ligger til grund for både den gamle udligningsordning og regeringens forslag til en ny udligningsordning, kan diskuteres og endevendes i én uendelighed. Derfor er kritikken af og debatten om ordningen både relevant og nødvendig. Det ændrer blot ikke på, at vi alle, fattige som rige, socialister som liberale, jyder som fynboer, bør glæde os over, at udligningsreformen gør Danmark mere lige. På ægte Robin Hood-manér. Ligesom i Sherwood-skoven.

Annonce