Annonce
Faaborg-Midtfyn

Lokaldebat: Sådan bliver prestigiøst center en skurby

Lokaldebat: ”Et godt projekt der ligger det rigtige sted”, udtaler formanden for Teknik og Miljøudvalg Søren Kristensen (V). Han præsenterer Lokalplansforslag med entusiasme og taler om både forskning og arbejdspladser. Der mangler ikke noget. 1.800 m2 erhvervsbyggeri op til 9,5 meters højde, fordelt på væksthus, laboratorium, boliger, værksteder, cykelskure, huggeplads sammen med 32 parkeringspladser. Et projekt til 11 millioner kroner. Formålet skulle være at eksperimentere med træ i fremtidige trækonstruktioner.

Københavns-arkitekt Uffe Black Nielsen har købt en mindre forfalden landejendom på Øxenhaverne. Dér, i et af kommunens mest uforstyrrede områder, skal hele herligheden ”puttes” ind i landskabet uden at det hverken kan ses eller høres. Det er måske også derfor kommunen ”glemte” at informere alle naboer i området. Og hvorfor ikke gennemføre en miljøvurdering af eventuelle støjgener? Man har vurderet, at arbejdet med træ ikke vil kunne høres! Projektet medfører ikke væsentlige indvirkninger på miljøet”. Mærkeligt?

Jeg er stødt på mange modsigelser, udeladelser og unøjagtigheder.

Her vil jeg vil nøjes med to af projektets væsentligste punkter.

1) Lokalplanen udlægger område til offentlige formål: forskning og undervisning, international formidling: ”videnscenterets anvendelse er af almen karakter eller almen interesse” selvom, der er tale om privat erhvervsvirksomhed. Det medfører, at ejeren kan kræve overtagelse af kommunen hvis ejendommen ikke kan anvendes på en økonomisk rimelig måde (Planloven § 48). Men ejeren er ikke forpligtet til at gennemføre projektet. Kommunalbestyrelsen tager en risiko og burde sikre sig ejerens økonomiske fundament. Dens medlemmer kunne drages til økonomisk ansvar.

2) Forstbotanisk Center forstærker dette indtryk af ”offentlighed” og minder umiddelbart om andre Forstbotaniske centre i Danmark og til Feltstation i Svanninge Bakker. Deres placering i et naturområde er en selvfølge.

Problemet er at skønhedsmaleriet ikke holder stand.

Det som i projektet betegnes som Forstbotanisk Center krymper sammen til en samling træer på rod, et væksthus til spirer plus en vinmark. Et par hundreder nyplantede træer og tre hundrede vinstokke gør det ikke til et Forstbotanisk Center. Misforholdet er grotesk. Det berettiger ikke placering i et naturområde indenfor skovlinien, tæt på habitats område og slet ikke med tre etagers bygninger. Og hvad har vinstokke med fremtidens byggeri at gøre?

Ved et orienteringsmøde d. 28. februar har arkitekten præciseret at projektet ikke er forskningsrelateret: derfor må det være en gentagen misforståelse når ordet forskning hyppigt bliver nævnt. Ej heller er der tale om en decideret uddannelsesinstitution, men om kursister og tømrerfag.

Han underviser på Arkitektskolen i København, fortæller han. Mærkeligt at man ikke kender ham på skolen.

Ved samme møde har han udtalt at der ikke skulle opstilles et savværk på en huggeplads: der skulle produceres møbler i værkstederne. Støjproblemet er løst. Lokalplanen mangler vistnok at bliver ajourført.

Et godt projekt på det rigtige sted, et videnscenter, eller varm luft, Søren Kristensen? Er kejseren klædt på?

Men bare rolig: i en periode på tre/fem år vil Uffe Black-Nielsen nøjes med en skurby. Ikke en kurby men en skurby. Yes!

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

10.000 grønne fingre. Skolehaver giver jordforbindelse og -forståelse

Synspunkt: ”Man tænker bare yes, når man skal i Haver til Maver, for så er man ikke inde i klassen, man har friheden”. En elev i 4. klasse rammer med den udtalelse præcist ideen og meningen med det succesfulde projekt i skolehaverne i Odense. At læring ikke kun sker gennem bøger og pc'er ved vi jo godt, men nogle gange glemmer vi lærere det alligevel. Bevægelse, motivation og frisk luft giver gevinst. Eleverne bliver engagerede og der kommer smil på læben. Filosofien er simpel; når man trives og er motiveret, så er dørene åbne for at lære noget. Og hvad kan man så lære i en skolehave? Svaret er simpelt: Man kan lære lidt om det vigtigste i livet; at man selv kan producere noget. At man kan lykkes. Den vilde glæde ved at trække en gulerod op af jorden og spise den, en gulerod man selv har dyrket. Den glæde forplanter sig i kroppen og hovedet, det er en sanselighed, man ikke glemmer igen. Lad os kalde sanseligheden for jordforbindelse. Vigtigheden af jordforbindelsen kan ikke overdrives, for når vi begejstres, så har vi behov for at lære mere om det, vi begejstres af. I skolehaven er det oftest naturen og grøntsagerne, der begejstrer. Resultatet er naturligvis, at eleverne i Haver til Maver har gjort egne erfaringer om, hvor grøntsager kommer fra og om sammenhænge i naturen. Vores samfund er i gang med grøn omstilling og vi har diskussioner om klimaet. Viden og erfaring er essentiel for at kunne forstå den udvikling. Vi skylder os selv og vores børn, at børnene klædes på med viden, erfaring og forståelse for vores jord, og for maden vi spiser. Vi vil stolt påstå, at i Haver til Maver opnår skolebørnene noget af denne vigtige viden og erfaring. Vi tager ikke stilling til om man skal være vegetar eller hvilken miljøpolitik, vores land skal føre. Vi lærer simpelthen børnene om, hvordan man dyrker grøntsager, og hvordan man kan lave lækker mad af de friske grøntsager. ”Målet er ikke bare at få planterne til at gro. Målet er også at få dem, der passer planterne, til at gro.” Odense har nu tre skolehaver, hvor skolebørn lærer at dyrke deres måltider. 44 skoleklasser er i Haver til Maver otte gange på en sæson, fra såningen om foråret til efterårets høst. Hver gang er børnene i marken og hver gang er der spiselige glæder. De gange, hvor eleverne selv skal kløve brænde, tænde bål og lave deres egen mad, giver naturligvis ekstra begejstring. Skibhusgården er den nyeste skolehave i Odense. Jacob Guldin er skolehaveleder i dette idylliske hjørne af Odense, som også huser en naturskole. Jacob er også underviser på jordbrugslinien på KOLD College, så naturligvis er den nye skolehave både smuk og funktionel. Haver til Maver på Skibhusgården blev indviet i 2019 og fik disse ord med på vejen af rådkvinde Susanne Crawley Larsen: ”Haver til Maver har været fremsynede i forhold til at lære børnene at passe på vores jord. I skolehaverne er der skabt et sted, hvor de abstrakte ord som klimaforandringer og bæredygtighed bliver konkrete og begribelige for børn. Selv så jeg gerne, at vi brugte konceptet endnu mere i Odense i vore skoler og i daginstitutioner.” Odense Kommune har nu gennem 10 år været en fremragende partner for Haver til Maver Odense og vores partnerskab kendes som ”Odense Modellen” og bruges som inspiration i andre kommuner rundt om i landet, der også vil skabe skolehaver og glæde for byens børn. Med årligt 44 klasser, ca. 1000 elever har foreningen Haver til Maver Odense nu nået et vigtigt mål. Sammen med gode samarbejdspartnere i uddannelsessektoren som Kold College og Syddansk Erhvervsskole (SDE), og i det private med virksomheden Juliana Drivhuse har vi nået meget. Ældre Sagen er vores nyeste samarbejdspartner. Sidste år havde vi 14 aktive seniorer, der deltog i de glade dage i Haver til Maver. Successen af dette generationsmøde har været overvældende. Børn, lærere og seniorerne selv har haft stort udbytte af de glade dage i sol og regn i skolehaverne. I Haver til Maver Odense har vi nået meget, og vores idealer og engagement er dog stadig intakt. Vi glæder os til det bliver forår, og byens tre skolehaver bliver fulde af liv.

Danmark

Mette F: Østdanmark skal betale mere for et land i balance

Annonce