Annonce
Fyn

Lokalarkiver i opråb: Groteske regler hindrer opbevaring af kulturarv

Hvis lokalarkiverne skal følge den strenge tolkning af GDPR-reglerne, skal de have samtykke fra samtlige mennesker på billederne, før de må offentliggøres, medmindre de har været døde i 10 år. Og det er et umuligt projekt, mener Odenses stadsarkivar Johnny Wøllekær, der savner vejledning i, hvordan reglerne skal tolkes. Foto: Jan Bonde
Det er noget nær umuligt at overholde samtlige regler i databeskyttelsesforordningen, lyder det fra flere fynske lokalarkiver, der frygter, at vigtig kulturhistorie kan gå tabt. Andre lader dog regler være regler og fortsætter med at offentliggøre fotos, som de altid har gjort.
Annonce

Lokalarkiver på Fyn og i resten af Danmark er kommet på glatis, siden EU's databeskyttelsesforordning, GDPR, trådte i kraft den 25. maj 2018.

De nye regler har gjort det vanskeligt at indsamle og udgive lokalhistorisk materiale. Og det er meget problematisk, mener blandt andre tidligere stadsarkivar i Odense, Jørgen Thomsen, der også er formand for Sammenslutningen af Lokalarkiver (SLA).

- Vi er meget opmærksomme på, at de her ændringer i databeskyttelsesloven skaber stor usikkerhed hos vores medlemmer. Hvis bestemmelserne forhindrer de mange frivillige i at indsamle, behandle og offentligøre lokalhistorisk materiale, så er det noget galt med bestemmelserne, lyder det fra formanden, der repræsenterer 536 lokalarkiver i Danmark.

Det er blandt andet bestemmelser omkring offentliggørelse af billeder med personer, der rammer lokalarkiverne. Ifølge GDPR-reglerne gælder databeskyttelsen 10 år efter, at en person er død, medmindre der i forvejen er givet samtykke. Det er - ifølge SLA - en uoverskuelig opgave for arkiverne at undersøge, om alle personer på deres billeder er døde for mere end 10 år siden eller ej.

Derfor forhindres arkiverne nu i at udgive årsskrifter med personoplysninger og kalendere med billeder af eksempelvis skolefotos, som der ellers har været tradition for i mange år.

Annonce

Groteske regler

Et af de steder, hvor man er frustreret over GDPR, er i Historiens Hus i Odense. Ifølge stadsarkivar Johnny Wøllekær er det en umulig opgave at følge reglerne til punkt og prikke.

- Vi har for eksempel Odensedatabasen med tusindvis af billeder af odenseanere fra 1740-1921. I virkeligheden - hvis man skulle følge reglerne - skulle man undersøge, om samtlige personer på billederne var i live stadigvæk og i modsat fald fjerne dem igen. Det er dels en vigtig del af vores historie, der så går tabt, men også et umuligt projekt og næppe det, der var tiltænkt med loven, siger han.

Han mener generelt, at databeskyttelsesloven er sund og fornuftig. Men den bør kun være målrettet de mennesker, der har intentioner om at begå datakriminalitet.

- Vi på arkiverne har en lang tradition for at passe på data. Vi har aldrig været og bliver aldrig en sladrecentral. Og det er helt grotesk, at vi kan få billeder ind fra medierne, hvor navnene er offentliggjort, men vi må ikke videregive oplysningerne. Derfor har vi brug for noget vejledning fra politikerne i, hvordan vi skal forholde os, siger han.

Hos Faaborg Byhistorisk Arkiv frygter arkivleder Tissel Lund-Jacobsen, at folk holder op med at aflevere private fotoalbums på arkiverne på grund af GDPR-reglerne.

- Det vil bare være så ærgerligt. Målet med min tilværelse er jo at skabe et centralt sted, hvor gamle billeder kan indleveres, glæde andre og leve videre i lang lang tid. De har en enorm kulturhistorisk værdi, fortæller hun.

Selv bruger hun og de andre på arkivet lang tid på at vurdere, hvilke billeder der kan offentliggøres og med hvilke oplysninger.

- Det er da blevet meget besværligt, for vi er nødt til hele tiden at tænke os om en ekstra gang. Vi har ikke råd til at betale bøderne, hvis vi gør noget forkert, understreger hun.

Annonce

Gør som de plejer

Der er dog også de arkiver, hvor man ikke tager databeskyttelsesloven så alvorligt. Sanderum Lokalarkiv har i årevis offentliggjort skolefotos, og her har man besluttet at lade fornuften - og ikke GDPR-reglerne - råde.

- Vi gør, som vi plejer. Hvis vi skulle undlade en helt masse, for eksempel at lægge skolebilleder ud, så ville vores arbejde ikke give mening, fortæller arkivleder Kirsten Halken Tønnes.

Billederne er dog sjældent mindre end 10 år gamle, og arkivet offentliggør ikke længere navnene på de personer, der er på.

- Det er vi holdt op med. Men som der står på nettet, så kan man få navnene, hvis man kommer ind og besøger os, fortæller hun.

GDPR-reglerne rammer også arkivernes online billedbase arkiv.dk, hvor der ligger omkring 2,5 millioner lokalhistoriske billeder, hvoraf der ikke nødvendigvis er givet samtykke fra alle personerne på billederne. Derfor er flere billeder, der ifølge reglerne kan vurderes som personfølsomme, blevet fjernet. Det oplyser Jørgen Thomsen, formand for SLA.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce