Annonce
Danmark

Lokal V-politiker trodser eget parti: Raser mod kompensationsmodel til kampfly-naboer

Hans Christian Schmidt varsler samråd og heftig debat oven på offentliggørelsen af kompensationsmodellen til de støjramte F-35-naboer. Arkivfoto: Benny F. Nielsen
Hans Christian Schmidt (V) raser mod den kompensationsmodel for F-35-naboerne, der efter lange politiske forhandlinger landede fredag middag. Dermed modsætter han sig sit eget parti, som er en af forligspartierne bag aftalen.

Kompensationsmodel: - Det er forhåbentlig sidste gang, vi opfører os på den måde. Det er helt galt.

Det lokalvalgte folketingsmedlem og tidligere minister Hans Christian Schmidt (V) er mildest talt ikke tilfreds med den aftale om støjkompensation til F-35-naboerne, der landende fredag ved middagstid. Hans eget parti Venstre og Socialdemokratiet er ifølge DR ellers netop blevet enige om de sidste detaljer, der betyder, at støjramte naboer kan få 70.000 kroner i hånden frem for støjisolering. I alt vil staten bruge 250 millioner kroner dels til opkøb af ejendomme og dels til at udbetale kompensation.

- Jeg er ikke med i aftalen. Det er første gang i min politiske karriere, at jeg tager et forbehold. Jeg har lige sagt i gruppen, at jeg ikke vil acceptere, at vi kører hen over en lille gruppe mennesker, der har store værditab. Det er ikke i orden at behandle folk på den måde, og det ville jeg sige, uanset om det gælder Sønderjylland eller et andet sted i landet, siger han.

I aftalen lyder det, at 117 ejendomme tættest på flyvestationen i den såkaldt røde zone får tilbud om opkøb, mens cirka 1500 boliger i den gule zone kan vælge mellem støjsikring eller 70.000 kroner i hånden. Hans Christian Schmidt raser over, at staten nøjes med at kompensere frem for at ifalde sig et egentligt erstatningsansvar.

- Man giver en kompensation, men fratager folk muligheden for og retten til at få vurderet om det tab, man lider, er større end de 70.000 kroner, siger han med henvisning til, at man ved anlæg af eksempelvis nye veje sender en uvildig ekspropriationskommission ud for at vurdere det egentlige tab.

Annonce

Afviser erstatningspligt

Forsvarsminister Trine Bramsen (S) mener ikke, at staten er erstatningspligtig.

- Staten kan ikke påtage sig et erstatningsansvar, som man juridisk ikke kan forklare, at man har. Det, man kompenseres for, er den støj, man oplever, siger hun og påpeger, at staten tilbyder opkøb af boliger i den røde zone.

- Det står enhver borger frit for at indlede en erstatningssag, siger hun.

Den forklaring giver Hans Christian Schmidt ikke meget for.

- Regeringen siger, at de bare kan anlægge retssager, men de ved jo godt, at det ikke er så nemt. Det kan koste op til 200.000 kroner, så man burde som minimum sige, at staten yder tilskud til det, siger han og varsler, at han i løbet af de kommende måneder inden en anlægslov bliver vedtaget, vil indkalde til samråd.

- Jeg vil gøre alt, der står i min magt, indtil sidste dag, der stemmes, for at folk bliver behandlet ordentligt. Der bliver ikke ro fra mig, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Redningskrans: Rigmand undersøger mulighed for at redde Bazar Fyn

Debat For abonnenter

De gamle nyheder, 1944: 25-årig kvinde har kvalt sine to drenge

1994 Politiet i Odense har beslaglagt en større mængde ulovligt knaldfyrværkeri hos en 33-årig odenseansk ungdomsskolelærer. Læreren solgte fyrværkeriet fra sin bil til sine 15-16-årige elever på en af byens knallertskoler. Læreren nåede at sælge 4500 stykker ulovligt knaldfyrværkeri, inden han blev afsløret på skolen af politiets uropatrulje efter anmeldelser. På lærerens privatbolig og i hans bil beslaglagde politiet godt 2500 stykker farligt fyrværkeri, og læreren sigtes nu for at have købt over 7000 stk. fyrværkeri, blandt andet bomber, der var på størrelse med kokosnødder. Da det beslaglagte fyrværkeri er for farligt at have liggende i kælderen på politigården, opbevares det i en civilforsvarsbunker fra krigens tid. 1969 Det hænder, at folk juleaften kommer i tanker om, at de ikke har fået sendt et julekort eller brev til tante Sofie eller bedstefar. Hvad skal man så gøre for at bøde på glemsomheden? For nogle år siden kunne man sende telegrammer hele juleaften og julenat, men det forlyder, at der nu kun modtages livsvigtige telegrammer. - Vi har ikke noget begreb i den forbindelse, der hedder livsvigtigt, siger telegrafbestyrer N.H. Møller, Odense, og det er ikke rigtigt, at der ikke modtages telegrammer juleaften. Ordningen går ud på, at telegrammer, der ikke kan siges at være vigtige, ikke bringes ud, når de indtelefoneres efter kl. 16.30 juleaften eller nytårsaften. I stedet bringes de ud næste morgen kl. 7.00. 1944 På Harnbjerggaard i Humble på Langeland er der tidligt i går morges udspillet et frygteligt familiedrama, idet fodermesterens 25-årige hustru har kvalt sine to drenge på henholdsvis fem og seks år og derefter berøvet sig selv livet. Ved fire-tiden var fodermesteren stået op og gået i stalden for at påbegynde malkningen, som hans kone plejede at være ham behjælpelig med. Da hun imidlertid efter en times forløb ikke var kommet, blev fodermesteren urolig og gik hjem til boligen for at se, om der var tilstødt hustruen noget. Hun ventede sin nedkomst i nær fremtid. I hjemmet fandt fodermesteren de to smådrenge liggende kvalt i deres senge, mens hustruen havde hængt sig i en snor fra dørkarmen.

Odense

Bazar Fyns butikker håber forgæves på redning: Intet tyder på, at bazaren kan fortsætte

Annonce