Annonce
Faaborg-Midtfyn

Lokal SF'er går mod partilinjen: - Minimumsnormeringer er galmandsværk

Torben Smith vil gerne have flere pædagoger i de faaborg-midtfynske daginstitutioner, men han ønsker ikke, at staten skal detailstyre præcis, hvor mange der skal være i de enkelte vuggestuer og børnehaver. Arkivfoto
Lokalpolitikeren Torben Smith er imod sit eget partis mærkesag om minimumsnormeringer i børnehaver og vuggestuer, som sent i aftes blev præsenteret som en del af finansloven. Torben Smith ser gerne flere pædagoger i Faaborg-Midtfyn, men han mener ikke, det er en sag for staten.

Faaborg-Midtfyn: Det har været en af SF's helt store mærkesager siden folketingsvalget i forsommeren, hvor SF i valgkampen kaldte kravet om minimumsnormeringer for ultimativt. Og sent i aftes blev normeringerne en del af den finanslov, som regeringen og dens støttepartiet præsenterede på Christiansborg.

Inden partiformand Pia Olsen Dyhr sent i aftes stod på landsdækkende tv og glæde sig over minimumsnormeringer, gik SF'eren Torben Smith, som sidder i kommunalbestyrelsen i Faaborg-Midtfyn, mod sit eget parti ved at stille spørgsmålstegn ved, om minimumsnormeringer overhovedet er en god idé.

- Generelt synes jeg, at man som princip skal lade kommunerne bestemme over de kommunale områder. Og jeg synes, at normeringerne i vores børnehaver og vuggestuer er et kommunalt område, siger Torben Smith.

Han henviser til en situation i sit barnebarns vuggestue.

- Tilfældigvis er der i den vuggestue kun fire børn, som alle er to-to et halvt år. Og ifølge mit parti skulle der så sidde to voksne. Det er jo galmandsværk, siger SF'eren, der mener, at normeringen bør være op til daginstitutionens leder.

- Det er farligt at lave en lovgivning, hvor forældre kan beskylde os for at bryde loven, hvis der kun sidder én pædagog med fire børn i en vuggestue, mener han.

Annonce

Normeringer

Normeringer angives ved antallet af børn per ansat, som kan være pædagog, pædagogmedhjælper, studerende, vikar og i nogle tilfælde institutionsleder. I opgørelsen tages der ikke højde for sygefravær eller åbningstider.

BUPL arbejder for såkaldte minimumsnormeringer, som lyder på maks seks børn per voksen i børnehaverne og maks tre børn per voksen i vuggestuerne.

Ifølge BUPL er der i Faaborg-Midtfyn Kommune 6,8 barn per voksen i børnehaverne og 3,4 barn per voksen i vuggestuerne.

Ikke ret SF-agtigt

Minimumsnormeringer betyder, at der sættes tal på, hvor mange pædagoger der er i daginstitutionerne. Maks tre børn per voksen i vuggestuerne, og seks børn per voksen i børnehaverne, lyder forslaget. Spørgsmålet om minimumsnormeringer er en af de helt store knaster, som S-regeringen og dens støtteparter, Radikale Venstre, SF og Enhedslisten fortsat diskuterer i forbindelse med den kommende finanslov.

Alle partier er enige om, at der skal indføres et krav om et mindsteniveau for antal pædagoger per barn. Striden går imidlertid på, hvordan minimumsnormeringen skal udregnes. Socialdemokratiet og Radikale Venstre mener, det skal regnes ud som et gennemsnit på kommuneplan, mens SF og Enhedslisten mener, kravet skal gælde for hver enkelt institution. Torben Smith er dog ikke enig med sit parti.

- Jeg synes, mit parti er alt for statsstyrende. Og det er faktisk ikke særligt SF-karakteristisk, fordi vi går ind for tillid og for decentralisering, siger han og tilføjer: - Traditionelt i hvert fald.

Vil gerne have flere pædagoger

Avisen skrev forleden, at Faaborg-Midtfyn Kommune ifølge fagforeningen BUPL er den kommune på Fyn med den dårligste normering i børnehaven. I børnehaverne er der i gennemsnit 6,8 børn per pædagog. Et lignende billede tegner sig på vuggestue-området.

Torben Smith understreger da også, at han meget gerne ser, at der ansættes flere pædagoger i kommunens daginstitutioner. Og gerne en pædagog for hvert sjette barn i børnehaven og for hvert tredje i vuggestuen.

- Det er et fint mål. Men der behøver måske ikke til enhver tid være en voksen for hvert tredje vuggestuebarn. Der kunne måske godt være fire en gang imellem, uden at det ville gå ud over børnenes tarv. Jeg er skeptisk over for, at staten siger, at der altid skal være den normering på et hvilket som helst tidspunkt i en hvilken som helst institution, pointerer han.

- Dit eget partis argument er, at når man tager udgangspunkt i et gennemsnit for hele kommunen, så kan der blive markant forskel på to børnehaver. Risikerer man ikke det?

- Men det er måske i perioder begrundet. For eksempel hvis der er en sammensætning af relativ gamle børn, som ikke kræver så meget opmærksomhed. Eller hvis en gruppe er sammensat mere problematisk, og der er brug for ekstra personale, mener Torben Smith.

Han efterlyser i stedet en "ordentlig udligningsreform", som han siger, der sender flere penge til fattige kommuner som Faaborg-Midtfyn, og som kommunerne selv kan råde over - og ansætte pædagoger for.

Partiformand Pia Olsen Dyhr (SF) var meget glad, da hun mandag aften var med til at præsentere den finanslov, der rummer minimumsnormeringer. På Midtfyn mener partifælle Torben Smith, at statslige krav om minimumsnormeringer er "galmandsværk". Foto: Scanpix

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Du tager fejl, Mette

Statsminister Mette Frederiksen talte i sin nytårstale for flere tvangsanbringelser af børn. Jeg er lodret uenig: Vi skal have som mål at tvangsanbringe så få børn udenfor hjemmet som muligt. Vores ambition som samfund må være at skabe gode rammer om børnene og familierne, så tvangsanbringelser bliver absolut sidste udvej. Vi har i dag to voldsomme problemer: at de allersvageste familier ikke bliver hjulpet godt nok, tidligt nok, og at det system vi anbringer børn i, ikke virker. Løsningen må for det første være at hjælpe familierne bedre, og for det andet at reparere anbringelsessystemet, så det også virker bedre. I dag går det alt for ofte galt for de anbragte børn. Halvdelen af alle unge hjemløse er tidligere anbragte. Meget få af de anbragte børn får en uddannelse. En skræmmende høj procentdel af de tidligere anbragte forsøger selvmord. Og rigtig mange anbragte børn får selv børn, der bliver anbragt. Lad os derfor fokusere på, hvordan vi undgår at anbringe børn! Man kan for eksempel støtte nybagte forældre, så de nye familier får en bedre start på livet sammen. Helt fra fødslen kan der tilknyttes socialt personale til de svageste familier, og de kan også få tid i særlige barselshuse, så en ny familie først kommer hjem, når de er parate til det. Vi skal også – under alle omstændigheder – styrke normeringen i vuggestuer og børnehaver, og have flere lærere i folkeskolen. For det er i de gode institutioner at vi dels skal opdage tidligt, når børnene ikke har det godt, og dels er i stand til at hjælpe de børn ekstra meget, der ikke har den store støtte derhjemmefra. I de tilfælde hvor det alligevel går galt, og et barn fjernes fra familien, skal vi sætte langt mere kvalificeret ind, end vi gør i dag. For eksempel med bedre plejefamilier. For eksempel med ordentlige vilkår for anbragte børn der fylder 18 år. Og absolut også med frivillige tilknyttet de anbragte børn, så de anbragte børn også har venner og mentorer, der ikke repræsenterer myndighederne. Vi vil fra radikal side gerne være med til at drøfte hvordan vi forebygger anbringelser, og hvordan vi forbedrer anbringelser. Men begge dele skal være på plads, før vi går ind i en diskussion om flere anbringelser.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];