Annonce
Middelfart

Pludselig gik det stærkt: Salg af restaurant på plads efter to år

Iben Bjørholm lover at bevare stedets menukort, når hun 1. december tager over efter John Kistvad på Restaurant Holms. Til gengæld har hun planer om mere musik på stedet og længere åbent i baren fredag og lørdag. Foto: Peter Leth-Larsen
Den snart 72-årige restauratør John Kistvad overlader 1. december roret til den halvt så gamle Iben Bjørholm.

Middelfart: Det bliver den 37-årige Middelfart-pige Iben Bjørholm, der tager over efter John Kistvad på Restaurant Holms. To år efter, John Kistvad satte sin kendte ejendom og restaurant i Algade til salg, gik det pludselig stærkt til sidst.

- Det er vel kun 14 dage siden, jeg henvendte mig til John, og 1. december får jeg nøglerne, fortæller Iben Bjørholm, der er født og opvokset i byen og i fire år drev Bjørholms Vingalleri på hjørnet af Torvet og Havnegade.

Restaurationsbranchen er ikke ny for Iben Bjørholm, der er uddannet tjener på Hotel Kronprins Frederik i Fredericia og fortsatte til Oven Vande bagefter. I 2011-2015 var hun restaurantchef på Restaurant Holms. Hun har også solgt vine for den lokale vingrossist Poul Haller og arbejdet for Rock Under Broen. Hun kommer fra en salgsstilling hos Landbrugsmedierne.

- Jeg har i mange år godt kunnet tænke mig at få mit eget spisested. Men det kom lidt pludseligt med Holms, det var en ven, der lidt henkastet gav mig idéen. Efter at have tænkt over det, gik jeg hen og snakkede med John. Og vi blev hurtigt enige om tingene, fortæller den nye ejer, der springer ud i opgaven på det mest travle tidspunkt af året.

- Skal det være, så skal det. Og jeg får i december mulighed for at vise mig som nyt ansigt på stedet for rigtig mange mennesker, siger Iben Bjørholm.

Hun har tænkt sig at bevare Holms som det eneste sted i Middelfart med dansk smørebrød og klassisk dansk mad i det hele taget.

- Der er rigeligt med burgere og nachos i byen. Holms er unik, og det er derfor, jeg har valgt at overtage stedet, selv om jeg selvfølgelig giver menukortet mit eget lille tvist, når jeg har fundet mine ben, siger Iben Bjørholm, der har købt restauranten af John Kistvad og lavet en lejeaftale på foreløbig to år med ejendommens ejere.

Helt uændret bliver driften dog ikke med et yngre ansigt bag disken. Hun vil blandt andet holde længere åbent i baren fredag og lørdag aften og supplere jazzkoncerterne med andre musikgenrer.

Annonce
Den snart 72-årige restauratør John Kistvad overlader 1. december roret til den halvt så gamle Iben Bjørholm. Foto: Peter Leth-Larsen

Glad Kistvad

John Kistvad, der sidste år solgte sin ejendom til boghandler Jesper Bendix og hans forretningspartner Klavs Bruun Kristensen, glæder sig over, at netop Iben Bjørholm tager over.

- Jeg er blevet kontaktet af mange, der ville ind med et helt nyt koncept. Men bygningen forpligter, og det ville være et selvmål at droppe det klassiske danske køkken. Derfor var vi heller ikke længe om at blive enige, da jeg hørte, hvad hun ville med stedet, fortæller John Kistvad, der efter 30 år som restauratør i i byen, lover at blive en bedre morfar.

- Jeg har været verdens dårligste morfar, så der er i den grad plads til forbedringer. Og min datter og mit barnebarn på seks år i København kan nu se frem til masser af besøg af mig. Vi har allerede aftalt en tur i et julepyntet Tivoli, fortæller John Kistvad.

- Det er vel kun 14 dage siden, jeg henvendte mig til John, og 1. december får jeg nøglerne, fortæller Iben Bjørholm, der er født og opvokset i byen og i fire år drev Bjørholms Vingalleri på hjørnet af Torvet og Havnegade. Foto: Peter Leth-Larsen
John Kistvad har solgt sin Restaurant Holms til middelfarteren Iben Bjørholm, som var restaurantchef på stedet fra 2011 til 2015. Beslutningen om at overtage forpagtningen af de gamle lokaler traf Iben Bjørholm i slutningen af oktober. Foto: Peter Leth-Larsen
John Kistvad, der sidste år solgte sin ejendom til boghandler Jesper Bendix og hans forretningspartner Klavs Bruun Kristensen, glæder sig over, at netop Iben Bjørholm tager over. Foto: Peter Leth-Larsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Lynfrosten giver nye muligheder

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

Annonce