Annonce
Erhverv

LO og DA: For tidligt at evaluere uudnyttet fond

Både lønmodtagere og arbejdsgivere bakker op om fond, der skal forhindre unfair konkurrence fra udlandet.

Arbejdsgiverforeningen Dansk Håndværk er alt for hurtige på aftrækkeren, når den vil aflive den såkaldte Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede allerede.

Det mener Arne Grevsen, der er næstformand for LO, som har stået fadder til fonden sammen med Dansk Arbejdsgiverforening (DA).

Den finansieres af alle danske virksomheder og træder til, hvis en udenlandsk lønmodtager ikke får sin overenskomstmæssige løn, mens han eller hun er udstationeret i Danmark.

Der er i alt indbetalt 33 millioner kroner til fonden, som dog ikke har udbetalt én eneste krone endnu.

Det betyder imidlertid ikke, at den er overflødig, siger Arne Grevsen,

- Når der ikke er sket udbetaling fra fonden endnu, så skyldes det, at der er en vis indløbstid.

- Lønnen skal være optjent efter sommeren 2016, der skal være indledt og afsluttet en retssag omkring den udeblevne løn, og virksomhederne skal have undladt at betale i henhold til dommen, siger han.

- Vi ved, at der er sager på vej, og derfor er det et spørgsmål om tid, før der sker udbetaling fra fonden, siger han.

Han har opbakning fra DA, som ifølge chefkonsulent Trine Hougaard også er sikker på, at der på længere sigt bliver brug for fonden.

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) ser heller ikke nogen grund til at ændre på rammerne omkring fonden.

- Grundlæggende er jeg glad for, at vi sammen med arbejdsmarkedets parter kan sikre ordnede forhold til udstationerede ansatte under hensyn til den danske model.

- Det er selvfølgelig ikke meningen, at pengene skal samle støv, men det er vigtigt at huske, at fonden skal kunne udbetale rigtig store beløb.

- Det viser historien af sager, hvor udstationerede ansatte er blevet snydt for deres løn, siger han.

Senest blev den italienske virksomhed Solesi i december i Arbejdsretten idømt en bod på 14 millioner kroner for ikke at have udbetalt korrekt løn til ansatte, der har arbejdet på en udbygning af det daværende Dong Energys olieterminal i Fredericia.

Det er ATP's bestyrelse, der fastsætter virksomhedernes årlige indbetaling. Den lyder lige nu på 7,20 kroner om året pr. fuldtidsansat.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Til trods for myndighedernes anbefalinger: Fjernvarme Fyn aflyser arrangement på grund af coronavirus

Leder For abonnenter

Leder: Har vi et ansvar overfor den dræbte kvindes døtre?

Der er nogle ting, der er så barske, at du ikke kan læse om dem i avisen. Billederne af en ung syrisk kvinde fra Langeskov og hendes ni-årige søn, der blev dræbt og efterladt i en skov i Syrien. Dem kan du ikke se i Fyens Stiftstidende. Vi fortæller heller ikke, hvordan det præcist foregik, da deres liv endte i et middelalderligt ritual angiveligt udført af deres egen mand og far. Det er så forsimplet, uhyggeligt og afstumpet, at det ikke er til at forstå. Hvis du har lyst til at læse og se, hvad der skete natten til en søndag i februar i det nordlige Syrien tæt på grænsen til Tyrkiet, så kan du finde det i andre danske medier. Men vi bliver nødt til at tage en snak om, hvorfor en flygtningefamilie fra Langeskov vælger at rejse tilbage til det land, der er flygtet fra. Hvorefter familiens overhoved efter beskrivelser fra lokale medier og bekendte vælger at begå et sharia-inspireret mord på sin kone og søn. Den unge kvinde, der kom til Danmark for fire år siden, var efter alle beskrivelser særdeles velintegreret. Hun har taget kørekort og var netop ved at afslutte en uddannelse som frisør. Hendes ældste barn gik i 1. kasse i en dansk skole og havde danske venner. Paradoksalt nok var det netop derfor, kvinden endte med at dø, ifølge hendes venner i Danmark. Hun var blevet for dansk til sin ægtemand, der er gammel nok til at være hendes far. Rejsen til Syrien er efter alt at dømme sket i hemmelighed. Blev kvinden presset til at tage af sted? Har hun vidst, der var fare på færde? Det er ikke sikkert, vi nogen sinde får svar på de spørgsmål. Hendes mand meldte sig efter drabene til de lokale myndigheder, og lad os da håbe, de beholder ham et godt stykke tid, så han ikke kommer til Danmark igen. Lige nu og her er det mest presserende spørgsmål, hvad der skal ske med kvindens to yngste børn. To piger, der begge er født i Danmark, og som nu opholder sig hos familie i Syrien. Har vi i Danmark et ansvar over for dem? Eller skal vi lade dem sejle deres egen sø, og så må de klare sig, som de kan hos familien i Syrien?

Annonce