Annonce
Sport

Liverpool mindes Hillsborough-ofrene 30 år efter tragedien

Lee Smith/Ritzau Scanpix
Mandag mindes de 96 Liverpool-fans, der døde i forbindelse med Hillsborough-tragedien i april 1989.

Mandag markerer 30-årsdagen for tribunetragedien på Hillsborough Stadium i Sheffield.

96 Liverpool-fans blev mast ihjel og 766 såret under FA Cup-semifinalen mellem Liverpool og Nottingham Forest på grund af overfyldte tribuner 15. april 1989.

Tre dage senere døde 14-årige Lee Nicol af sine kvæstelser, og i marts 1993 blev Tony Bland taget ud af sin respirator og døde efter at have været uden for bevidsthed i fire år. Han blev dermed ulykkens 96. og sidste offer.

Det er den værste stadiontragedie i britisk historie, og 30 år senere spøger den fortsat i engelsk fodbold.

Skyldsspørgsmålet i sagen mod den vagtansvarlige politichef under tragedien er fortsat ikke afgjort.

I begyndelsen af april måtte et nævningeting efter 29 timers votering erkende, at det ikke kunne afgøre, om det skulle kende David Duckenfield skyldig for de dødsfald, der indtraf i forbindelse med FA Cup-semifinalen i 1989.

Politichefen var tiltalt for groft uagtsomt manddrab på 95 af de 96 personer, der døde.

Duckenfield har erkendt, at han begik fejl undervejs, men erklærede sig "ikke skyldig" i tiltalen. Det rapporterer BBC.

De første udmeldinger fra politiet konkluderede, at mange af Liverpool-tilhængerne havde været berusede og i kraft af deres opførsel bar skylden for de mange dødsfald.

Det har dog senere vist sig, at politiet i Sheffield formentlig selv har haft en stor andel i, at kampen udviklede sig til en katastrofe.

I efteråret 2012 kom det frem, at politiet undervejs ændrede i 164 vidneudsagn for at få placeret ansvaret hos fansene. Derfor blev alle dokumenter i sagen endnu engang endevendt i forsøget på at få sandheden frem.

I april 2014 begyndte de første afhøringer af de pårørende. To år senere nåede et nævningeting frem til, at de 96 ofre døde som følge af en strafbar handling.

Ifølge dommen lukkede politiet for mange fans ind, samtidig med at man forsømte at åbne for den tunnel, som ledte ind til tilskuerafsnittene.

Det førte til, at den store mængde fans blev klemt.

Efter 27 års ventetid fik de efterladte dermed endelig rettens ord for, at det var politiet og ikke fansene, som var skyld i tragedien.

Mandag markeres dagen med mindehøjtideligheder i Liverpool. Bannere med billeder af de 96 fans bliver hængt op på den historiske bygning St George's Hall, ligesom at der bliver holdt et minuts stilhed i byen klokken 15.06 lokal tid.

- Byen står sammen i loyalitet, siger Liverpools borgmester, Joe Anderson, ifølge BBC.

- De 96 ofre vil aldrig blive glemt. Selv om byen er inddelt i forskellige fodboldalliancer, har vi altid stået sammen om at støtte de efterladte familier og de overlevende fra Hillsborough. Og det vil vi fortsætte med.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

23-årig havde været til fest: Politiet mangler oplysninger om dræbt ung mand på motorvejen

Leder For abonnenter

Bevar sjælen i byerne

Hver gang man fjerner et hus, fjerner man noget af sjælen, sagde socialdemokraten Anders W. Berthelsen til avisen tidligere på ugen, mens han travede rundt i Hunderup-kvarteret i Odense sammen med en journalist for at kigge på en række af de matrikler, hvor gamle villaer er blevet revet ned til fordel for nybyggeri. Berthelsen har ret: Der forsvinder noget af et kvarters sjæl, når man river en epoke-typisk bygning ned i et kvarter for at erstatte den med et nymodens byggeri. Derfor er det klogt, at de fynske lokalpolitikere beslutter sig for at gennemføre bevarende lokalplaner for kvarterer og bydele, hvor man ønsker at bevare et særligt arkitektonisk udtryk. Det gælder både i Hunderup-kvarteret og i andre boligområder i Odense og på Fyn. Diskussionen om at bevare bygninger drejer sig nemlig ikke blot om nedrivning af gamle villaer i det fornemme Hunderup-kvarter. Det drejer sig også om Gerthasminde og om Møllers Villaby i Odense, og det drejer sig om dusinvis af bymiljøer i Faaborg, i Assens, i Svendborg, ja, i stort set alle de fynske byer. For i langt de fleste byer, landsbyer og bydele findes der karakteristiske bygninger eller kvarterer, som er værd at bevare. Bevares: Vores byer er ikke museer. Derfor er det ikke alle udhuse, cykelskure og parcelhuse, der partout skal bevares for eftertiden, for vores byer skal være levende og kunne udvikle sig i takt med tiden og behovet. En levende by betyder imidlertid ikke, at man som boligejer skal kunne rive bygninger ned efter forgodtbefindende. Tværtimod: I en levende by udviser man respekt for byen, for historien. For dens sjæl. De nedrivninger og nybygninger, som blev nævnt i avisen tidligere på ugen, var markante eksempler på, at det er nødvendigt at skærpe bevaringskravene i Hunderup-kvarteret. Derfor vil det være klogt at gennemføre en bevarende lokalplan i rigmandskvarteret, ligesom det vil være klogt at se på bevaringsindsatsen i andre områder i Odense og i de andre fynske byer. For vi skal have sjælen med. Også i vores byer.

Annonce