Annonce
Fyn

Undervisning direkte fra Naturama: Donation bringer naturen til syge børn på OUH

Når børnene ikke kan komme i naturen, må naturen komme til børnene. Nyt udstyr giver nu mulighed for, at naturvejlederne fra Naturama og Fjord & Bælt kan sende direkte billeder til de sygdomsramte børn på H. C. Andersen Børne- og Ungehospital. Foto: Frederik Steen Nordhagen
En donation fra Albani Fonden betyder, at børnene på H.C. Andersen Børne- og Ungehospital nu kan komme tættere på naturen, selvom de bliver i de trygge rammer på hospitalet. Tirsdag stod den på fjernundervisning med en levende æskulapsnog og signalkrebs.

- Hvor gamle kan de blive?, spørger 13-årige Johnny Andersen, der har fulgt nøje med på en storskærm i skolestuen på børnehospitalet på OUH, hvor naturvejleder Robin Huzell fra Naturama i Svendborg toner frem sammen med en snog og de signalkrebs, som han nu står med i hånden.

- Jeg vil skyde på, at de kan blive tre år, siger Robin Huzell, der som noget nyt kan få direkte forbindelse til Johnny og de andre børn i lokalet, der dermed kan komme tættere på naturen uden at forlade hospitalet.

OUH og Naturama har før forsøgt at etablere direkte fjernundervisning og med en donation fra Albani Fonden på 146.000 kroner har de nu kunnet købe det nødvendige udstyr, så forbindelse ikke pludseligt ryger.

Der er samtidigt tale om udstyr, der kan flyttes fra sted til sted, så i princippet vil det være muligt at sende direkte billeder og lyd og svare på børnenes spørgsmål fra en lang række forskellige steder i naturen, som børnene ikke selv har mulighed for at opleve.

- Det er meget bedre end at skulle læse om det i en bog. Her kan man se dyrene og stille spørgsmål til det, siger Johnny Andersen, der lider af en ekstremt sjælden sygdom kaldet Hunter-syndrom, som kun fem andre mennesker i Danmark er diagnosticeret med.

Ved siden af ham sidder 10-årige Martin Abel Hansen, der også er glad for at kunne se dyrene i direkte billeder fra Naturama.

- Det bliver også fedt, når vi skal se dyrene ved Fjord & Bælt, siger Martin Abel Hansen, efter at han er blevet interviewet af en journalist fra TV2/Fyn, der også er mødt frem for at høre om den nye undervisning.

Han er umiddelbart mere imponeret over TV2/Fyns store kamera end avisens udsendtes blok og kuglepen.

- Det er jo kun gamle mennesker, der læser avis, siger han med et grin.

Annonce
Det betyder utroligt meget og jeg synes faktisk også, at afdelingen er rigtig gode til at lave ting, der bringer noget glæde ind i livet igen. Der er flere triste dage, men det er vigtigt at samle på de gode dage.

Peter Hansen, far til kræftsyge Martin Abel Hansen

Samler på gode dage

Johnny Andersens mor og Martin Abel Hansens far er også mødt op for at se nærmere på de nye muligheder i undervisningen på børnehospitalet.

De ser begge den mere levende undervisning som et lyspunkt i en hverdag, der ellers er præget af bekymringer.

- Det betyder utroligt meget og jeg synes faktisk også, at afdelingen er rigtig gode til at lave ting, der bringer noget glæde ind i livet igen. Der er flere triste dage, men det er vigtigt at samle på de gode dage, siger Peter Hansen.

Mobilt udstyr

I første omgang er det meningen, at naturvejlederne vil sende fra Naturama og Fjord & Bælt fire gange inden årets udgang.

Det fortæller direktør for Naturama og Fjord & Bælt, Mette Thybo.

- Vi ville selvfølgelig allerhelst have, at børnene kunne komme ud til os og være helt tæt på dyrene, men når det ikke kan lade sig gøre, er det her den næstbedste løsning. Vi er rigtigt glade for at være med, siger Mette Thybo.

Med det nye udstyr vil det også være muligt at tage helt andre steder hen.

- Vi kunne også tage ud i en baghave og vise, hvor meget man kan finde, hvis man løfter på nogle sten, siger Mette Thybo.

Johnny Andersen håber dog også, at der vil komme en livesending med dyr, man ikke lige finder under en sten.

- Det ville være rigtigt fedt, hvis man kunne sende fra Odense Zoo, så man også kunne se nogle større dyr, siger han.

Martin Abel Hansen går nogle dage i 4. klasse på Bogense Skole og følger andre dage undervisningen på børnehospitalet. Han blev i februar ramt af kræft. Foto: Frederik Steen Nordhagen
Johnny Andersen har været med til at teste det nye system. Han går i 6. klasse på Båring Skole, men bliver også jævnligt undervist på børnehospitalet. Foto: Frederik Steen Nordhagen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Mit Sverige in memorian

Min barndoms Sverige var også min mors og min farfars Sverige. Det var familiebesøg i min mors moster Adeles røde hus i skoven i Halland. Stedet, der stadig emmede af sommerferie paradis for min mor og hendes broder, Roland, i en svunden tid. Familien passede gården som generationer havde gjort det før dem. Adele og hendes broder, Henning, sled og slæbte med at passe besætningen og dyrke den stenede jord. Familiens blod og jord gik i et. Adele og Henning Nilsson døde mætte af dage, ikke fattige, heller ikke rige. Gravstenene på kirkegården i Hishult minder om, at de udgjorde grundstammen af etniske svenskere. Hårdt arbejde havde de, men til gengæld ærligt arbejde fra en tid med et fornuftspræget Sverige, hvor rettigheder og pligter fulgtes ad. Min farfars mor ankom til København fra Blekinge omkring forrige århundredeskifte lige som 100.000 andre etniske svenskere. Som et broderfolk gled de ind i en dansk hverdag på alle niveauer af samfundet. Kun de mange svenske slægtsnavne minder om fortiden. Min oldemor stod på et tidspunkt alene med farfar. Oldemor klarede skærene, og min farfar fandt sin mors fødested i Mørrum, før han gik bort. Ringen blev sluttet. Min længsel mod Sverige er en stærk, ubetinget kærlighed. Det er svenske traditioner, det er Abba, trubadouren Cornelis Wreeswijk, pianisten Jan Johansson, og gensynsglæde med familien i Helsingborg og Skanør. Det er en togtur med Indlandsbanen til Lapland for 40 år siden. Båndene holder trods de mange år, som er gået. Minderne er mange. Jeg sætter en ære i at tale svensk med min familie. Det er velkendt, at Sverige som humanistisk stormagt er ved at blive ført ud over afgrunden. Klinisk renset for fordomme går der en lige linje fra internationalisten og marxisten, Palmes, Rigsdags forslag i 1975 om at gøre Sverige multikulturelt til dagens verdensrekord i antallet af bombesprængninger og voldtægter. Den grænseløse tolerance over for indvandring udvikler sig til en forbrydelse, når det man tolererer er ondskab. Når politikere ved eller bør vide, at indvandring fra 3. verdenslande forøger faren for personfarlig kriminalitet, så mister de deres legitimitet ved ikke at sige fra. I Sverige har den politiske mangfoldigheds utopi udviklet sig til befolkningens modsvarende trøstesløs dystopi i bedste Blade Runner stil med endeløse kampe mellem bevæbnet politi og velorganiserede indvandrerbander. En officiel statsbegravelse kunne være en passende måde, at ære det Sverige politikerne og et flertal af svenskerne selv har lagt i graven; Midnatssolens, de dybe skoves, Pipi Langstrømpes og Emil fra Lönnebergs underfundige Sverige, men også den moderne velfærdsstat funderet på fred fremgang og sikkerhed. Hvil i fred, du blågule, du vil blive savnet, så længe der er nogen, der kan huske dig, du fria, du fjällhōga nord.

Middelfart

Se hele programmet: Navne til Rock Under Broen 2020 afsløret - med populær popduo som genganger

Annonce