Annonce
Odense

Litteraturpris: Gyldendals redaktør var stand in for Dame Byatt

Den sjette litteraturprismodtager fik traditionen tro sin navneplade op i H.C. Andersens Hus, selv om hverken hun eller den rigtige væg var til stede.

Med fem prisuddelinger i bagagen er der efterhånden ved at være indarbejdet faste traditioner i forbindelse med uddelingen af Hans Christian Andersen Litteraturprisen, men i år blev ingenting, som det plejer:

Prismodtageren, 82-årige britiske Antonia Susan Byatt, er for syg og svag til at rejse fra sit hjem i London for at modtage prisen, og museumsvæggen, som lægger plads til prismodtagerens navneplade, er revet ned.

Begge dele havde arrangørerne sørget for at finde en stand in for. Pladen blev hængt op på en væg i det fredede fødehjem i Hans Jensens Stræde, mens Johannes Riis, der er redaktør hos Gyldendal og har kendt Dame Byatt i mange år, i dagens anledning måtte træde til i stedet for hende.

Det kræver sin mand at indtage scenen i stedet for den intellektuelle verdensdame, og Johannes Riis genkender også rygterne om, at hun ikke spilder sin tid på hvad som helst.

- Hun er intellektuel ud over det sædvanlige men hun er også et rart menneske, siger han, der har været vært for den engelske forfatter under flere af hendes besøg i Danmark. Derfor var det naturligt for Hans Christian Andersen Litteraturpriskomitéen at invitere ham, når hun ikke selv kunne være til stede.

Annonce

Hun insisterer på at samtale - ikke noget med smalltalk og at ville høre om sin bordherres familiære forhold, nej, hun taler om emner, som interesserer sig hende.

Johannes Riis, redaktør hos Gyldendal og stand in for den sjette prismodatger, Dame Antonia Susan Byatt

Sjette HCA-litteraturpris

A. S. Byatt kendt som Dame Antonia Susan Byatt er født i Sheffield i 1936. Hun er den sjette modtager af den internationale Hans Christian Andersen Litteraturpris.

Den britiske forfatter og poet, som i 1964 debuterede med romanen "The Shadow of the Sun", udgav tre år senere "The Game", og siden har hun skrevet snesevis af romaner og noveller - ofte med familien og klasseforskelle som tema.

Hun har tidligere modtaget Englands Booker Prize for romanen "Besættelse", som udkom på dansk i 1992 - som den første af hendes bøger.

I 1999 blev hun adlet af det engelske kongehus.

Den internationale Hans Christian Andersen Litteraturpris er tidligere uddelt til forfatterne Sir Salman Rushdie, J. K. Rowling, Paulo Coelho, Isabel Allende og senest Haruki Murakami.

Ud over æren modtager A. S. Byatt en bronzeskulptur udført af billedhugger Stine Ring Hansen, en check på 500.000 kr. og diplomet The Beauty of the Swan. Alting bliver sendt over til hende i London, når hun ikke selv kan komme og modtage det.

By- og kulturrådmand Jane Jegind (V) sørgede sammen med Gyldendals redaktør Johannes Riis for, at traditionen med navneplade for prismodtageren blev holdt ved lige, selv om det på grund af ombygning for tiden er småt med tilbageblevne vægge i museet. Når museet er færdig, bliver de seks prismodtagere samlet på væggen igen, blev det lovet. Til højre professor Anne-Marie Mai. Foto: Nils Svalebøg

Ikke tid til smalltalk

Johannes Riis mødte Dame Byatt første gang tilfældigt i en hotelfoyer i Oslo. Af den grund havde han ikke en chance for at nå at forberede sig på mødet.

- Hun ved alting, og hun insisterer på at samtale - ikke noget med smalltalk og at ville høre om sin bordherres familiære forhold, nej, hun taler om emner som interesserer sig hende, og som hun gerne vil høre ens mening om. Da hun sagde ja til at modtage prisen, bestilte hun med det samme Jens Andersens biograf om digteren. På dansk. Hun er af den overbevisning, at bøger skal læses på originalsproget, og det gør hun gerne. Jeg har hørt, at hun samler på kunst, og jeg ved, at hun elsker champagne, siger han.

Og som om det er indstuderet på forhånd, rækker overinspektør Ejnar Askgaard fra Odense Bys Museer Johannes Riis et langstilket glas med bobler og giver sig i kast med at indvie det lille selskab i de fattige forhold uden tag over hovedet, som først den verdensberømte digters familie voksede op under og siden han selv. Murene fortæller næsten deres egne historier om huset, der i dag knapt kan rumme selskabet på 15 personer, men som dengang husede fem familier. Og så er det tid for Johannes Riis på vegne af Byatt at skrive en hilsen i museets fornemme gæstebog.

Den 82-årige forfatter Dame Antonia Susan Byatt skulle i går have modtaget den ærefulde Hans Christian Andersen Litteraturpris på Odense Rådhus, men på grund af sygdom kunne hun ikke rejse fra sit hjem i London. Alligevel er hun blevet hyldet ved flere forskellige arrangementer i Odense - blandt andet ved den traditionsrige signering af Odense Bys Museer gæstebog. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen

Specielle emner

Den sjette prismodtager er først sent i sit forfatterskab oversat til dansk, og ifølge Johannes Riis er der heller ikke udsigt til mange flere danske udgivelser fra hendes hånd. Heller ikke selv om han bekræfter, at hun for tiden skriver på endnu en roman.

- Hendes bøger er meget forskellige. Hun har for eksempel skrevet en bog om engelske håndværkstraditioner, som ikke er oversat til dansk, siger han.

Litteraturprofessor Anne-Marie Mai fra SDU mener, at netop fordi emnet er så specielt, er det overraskende at opdage, hvor spændende bogen, som hedder "Peacock and Vine", faktisk er.

- Og smuk illustreret, tilføjer hun.

Da skåltalerne er forbi, fortsætter prisuddelingens forestilling ud på eftermiddagen, hvor netop Anne-Marie Mai og resten af SDU traditionen tro er vært for et symposium over prismodtagerens forfatterskab. Også her repræsenterer Johannes Riis Byatt.

I gæstebogen blev der skrevet: "På A.S. Byatts vegne tak for prisen. Johannes Riis." Foto: Nils Svalebøg
Medlemmer af litteraturprisens komité advokat Michael Møller Nielsen og skuespiller Ellen Hillingsø, der har nogle travle oplæsningsdage i Odense. Foto: Nils Svalebøg
Et sandt insta-moment. Ikke alene pressen forevigede begivenheden - det havde komitéens bestyrelsesmedlemmer og en enkelt overinspektør også travlt med. Foto: Nils Svalebøg
De kom begge fra tredages bogmesse i Forum - redaktør Johannes Riis, Gyldendal, og professor Anne-Marie Mai, SDU. Foto: Nils Svalebøg
By- og kulturrådmand Jane Jegind (V) indledte den lille traditionelle ceremoni med at takke itteraturkomitéen for sit arbejde for Odense og H.C. Andersen. Foto: Nils Svalebøg
By- og kulturrådmand Jane Jegind (V) indledte den lille traditionelle ceremoni med at takke itteraturkomitéen for sit arbejde for Odense og H.C. Andersen. Foto: Nils Svalebøg
Prismodtager af HCA litteraturprisen Dame Antonia Susan Byatt kom ikke til Odense på grund af sygdom og så trådte Gyldendals redaktør Johannes Riis til for at skrive i gæstebogen i H.C. Andersens Hus i Hans Jensens Stræde. Og så kom han i fint selskab - blandt andet har dronning Margrethe og de øvrige fem prismodtagere skrevet i bogen før ham. Foto: Nils Svalebøg
Bestyrelsesmedlemmer i litteraturpriskomitéen skuespiller Ellen Hillingsø og litteraturprofessor Anne-Marie Mai lyttede sammen med overinspektør Ejnar Askgaard til Johanns Riis' takketale på vegne af Byatt. Foto: Nils Svalebøg
By- og kulturrådmand Jane Jegind (V) indledte den lille traditionelle ceremoni med at takke itteraturkomitéen for sit arbejde for Odense og H.C. Andersen. Til venstre for Jane Jegind ses Renate Olesen, der er hustru til priskomitéens formand Jens Olesen. Til højre litteraturprofessor Anne-Marie Mai, SDU. Foto: Nils Svalebøg
Byrådsmedlem Claus Houden (V) er også medlem af litteraturpriskomitéen. Foto: Nils Svalebøg
By- og kulturrådmand Jane Jegind (V) med Johannes Riis, redaktør fra Gyldendal og stand-in for pirsmodtager Byatt. Foto: Nils Svalebøg
Medlemmer af litteraturprisens komité advokat Michael Møller Nielsen og skuespiller Ellen Hillingsø, der har nogle travle oplæsningsdage i Odense. SDU-professor Anne-Marie Mai er netop kommet tilbage fra tre dages bogmesse i København. Foto: Nils Svalebøg
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Nyborg

Fem riddere om det runde bord

Leder For abonnenter

Overvågning. Et nødvendigt onde

Avisen bragte i går en god nyhed fra Korsløkkeparken, der er et boligområde i Odense på den såkaldte ghettoliste. Efter opsætning af i alt 460 kameraer er området blevet markant fredeligere. Tidligere var Korsløkkeparken plaget af omfattende hashhandel, hærværk og anden kriminalitet, der gjorde bebeboerne utrygge. Men nu kan tillidsfolk for beboerne fortælle, at kameraerne har lagt en dæmper på de urolige elementer, som typisk er helt unge mennesker. De nye kameraer i Korsløkkeparken flugter således fint med regeringens planer om mulighed for mere markant overvågning i det offentlige rum. Dette forslag vil regeringen sandsynligvis komme igennem med, takket være støtte fra de blå partier, og det vil ikke mindst langt størsteparten af beboerne i større almene bebyggelser være glade for. Med god grund. Fredelige borgeres efterspørgsel af en tryg hverdag, hvor man ikke møder hashpushere i nedgangen til kælderen eller skal frygte hærværk mod sin parkerede bil, er forståelig og legitim. Men samtidig må man ikke se bort fra, at mere overvågning også indskrænker den frihed og ret til privatliv, som er grundlæggende for et åbent, demokratisk samfund. Folks behov for tryghed stritter altså imod nogle vigtige værdier, og dermed kan sammenstødet overføres til modsætninger mellem på den ene side almindelige danskere, der tager afsæt i deres hverdag, og på den anden side organisationer, der henviser til undersøgelser og statistikker. Mens hr. og fru menigmand tager overvågningen ret afslappet, er for eksempel Advokatrådet og Det Kriminalpræventive Råd betænkelige. De efterlyser dokumentation for, at øget overvågning gør det nemmere for politiet at opklare alvorlige forbrydelser. Skeptikerne påpeger også, at regeringens lovforslag, om det bliver vedtaget, vil indskrænke borgernes ret til privatliv mere, end man forestiller sig. Det kan meget vel være rigtigt, at kameraovervågning kun har begrænset betydning, når det drejer sig om alvorlig kriminalitet. Men skønt gamle begreber som ro og orden ikke i dag er på mode blandt fagpersoner, har de alligevel fylde i befolkningen. Derfor er øget overvågning et nødvendigt onde. I hvert fald indtil forældre og SSP-folk har lært de unge uromagere reglerne for almindelig god opførsel. Det vil desværre nok tage en rum tid.

Fyn

23-årig fodgænger dræbt på motorvejen: Han havde været til fastelavnsfest

Annonce