Annonce
Kultur

Litteraturens rockstjerne hyldes i Odense i 2020

Den norske stjerneforfatter Karl Ove Knausgård kommer til Odense i oktober 2020 for at modtage den store internationale litteraturpris, Hans Christian Andersen Litteraturprisen. Han bliver den syvende modtager, men den første fra Skandinavien. Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
Karl Ove Knausgård bliver den første skandinaviske forfatter, der modtager H.C. Andersens internationale litteraturpris. Han får prisen for at bringe romanen og selvbiografien sammen og for at bringe nordisk litteratur ud på den internationale scene.

Litteraturpris: Karl Ove Knausgård modtager den internationale litteraturpris Hans Christian Andersen Litteraturpris i Odense næste år. Forfatteren bag det store selvbiografiske litterære værk "Min kamp" bliver dermed den første nordiske forfatter, der modtager anerkendelsen, når han følger efter verdensnavne som J.K. Rowling, Isabel Allende, Sir Salman Rushdie, Haruki Murakami, Dame A.S. Byatt og Paulo Coelho, der blev den første prismodtager i 2007.

Karl Ove Knausgård bliver prismodtager nummer syv, og at det skulle være ham blandt fem indstillede forfattere, var der ifølge litteraturpriskomitéens formand, Jens Olesen, ikke megen tvivl om.

- Vi har valgt Karl Ove Knausgård, fordi han - ligesom H.C. Andersen selv - har brudt den traditionelle måde at skrive på. Han har bragt romanen og selvbiografien tættere sammen, siger Jens Olesen.

- Og så har vi valgt ham, fordi han er den første nordiske forfatter, der i mange år har formået at bringe nordisk litteratur ud på verdenskortet. Det er der ingen, der har gjort siden Ibsen og Strindberg, men Knausgård er oversat til næsten 50 sprog og har alene i Norge solgt en halv million bøger, ligesom han sælger godt i England og USA. Han er en litterær rockstjerne, og vi var i komitéen helt enige om at pege på ham denne gang - vi følte faktisk, vi ikke kunne komme uden om ham, fortsætter ham.

Annonce

Vi har valgt Karl Ove Knausgård, fordi han - ligesom H.C. Andersen selv - har brudt den traditionelle måde at skrive på. Han har bragt novellen og selvbiografien tættere sammen.

Jens Olesen, formand for komitéen bag hans Christian Andersen Litteraturprisen

Til Odense i oktober 2020

Da norske Karl Ove Knausgård, der bor i London, fik at vide, at han skulle modtage prisen, svarede han straks i en mail, at "H.C. Andersen var en stor fortæller, og at det er en stor ære for mig at modtage denne pris". Siden har han sagt ja til at komme til Odense i oktober 2020 for at være til stede ved prisoverrækkelsen, der kommer til at foregå i weekenden 24.-25. oktober næste år.

Jens Olesen mødte første gang Knausgård under en litteraturfestival i Brasilien i 2010.

- I den forbindelse købte og læste jeg de første to bøger i "Min kamp"-serien. Jeg hilste kort på ham - på norsk, fordi jeg er norsk generalkonsul - og ønskede tillykke med succesen, men straks efter blev han opslugt af folkemængden, fortæller komitéens formand, der siden har været i London for at tale med den kommende prismodtager under mere rolige forhold.

- Han er en stille person, som tænker meget, inden han svarer. Han fortalte, at han tidligere har deltaget på mange litteraturfestivaler rundt i verden, men ikke rejser så meget som tidligere, siger Jens Olesen.

Kvalitet og aktualitet

Karl Ove Knausgård debuterede i 1998 med romanen "Ude af verden", som kom på dansk i 2005, og som han fik den norsker kritikerpris for. Det mest berømmede værk "Min kamp" i seks bind udkom på dansk 2010-12.

Et værk, som litteraturprofessor på SDU og næstformand i litteraturprisens komité Anne-Marie Mai kalder, "formentlig den største litterære begivenhed i nyere skandinavisk litteraturhistorie".

- Succesen og balladen om ham kan tage sig mærkelig ud, når man tænker på, at romanens grundlæggende projekt er at beskrive forfatterens egen opvækst og familieliv så minutiøst som muligt. Hvis man hertil lægger, at fortælleren gerne afbryder sine handlingstråde med lange essays om alt muligt og med stillestående beskrivelser af kaffedrikning, toiletbesøg og en smøg på altanen, virker virakken nærmest uforståelig. Forklaringerne skal formentlig findes i værket selv og i tiden - kombinationen af høj litterær kvalitet og stærk aktualitet, siger hun.

HCA-litteraturprisen

H.C. Andersens Internationale Litteraturpris er blevet uddelt i 12 år - eller siden den brasilianske forfatter Paulo Coelho modtog den i 2007.

Derefter blev der nedsat en komité, hvis opgave er at sætte fokus på H.C. Andersens kvaliteter og hans fødeby ved hvert andet år at dele en pris ud til en nulevende forfatter.

Prisen består en halv million danske kroner samt en skulptur udført af Stine Ring-Hansen. den uddeles i Odense.

Gennem årene er prisen givet til J.K. Rowling, Isabel Allende, Sir Salman Rushdie, Haruki Murakami og Dame A.S. Byatt. I modsætning til de øvrige uddelinger var der intet stort show i forbindelse med den seneste uddeling, idet prismodtageren var for syg til at rejse til Danmark. Den syvende pris uddeles i 2020.

Kilde: www.andersen-award.com

Forelæsning på SDU

At den norske forfatter modtager den store danske litteraturpris kommer som en forlængelse af, at han i foråret 2019 modtog sin hidtil største hædersbevisning, Det Svenske Akademis Nordiske Pris. Om betydningen af den pris sagde han i et interview til Politiken, at "når man er fan af visse forfattere, er det umuligt at forstå, at man selv får den samme pris".

Hvad den internationale Hans Christian Andersen Litteraturpris betyder for ham, vil han formentlig afsløre, når han om godt et år kommer til Odense. Til den tid vil der være mulighed for at opleve forfatteren, som både stiller op til samtale om sine udgivelser på Hovedbiblioteket i Odense og til forelæsning på SDU, som det efterhånden er blevet tradition for prismodtagerne at gøre.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

10.000 grønne fingre. Skolehaver giver jordforbindelse og -forståelse

Synspunkt: ”Man tænker bare yes, når man skal i Haver til Maver, for så er man ikke inde i klassen, man har friheden”. En elev i 4. klasse rammer med den udtalelse præcist ideen og meningen med det succesfulde projekt i skolehaverne i Odense. At læring ikke kun sker gennem bøger og pc'er ved vi jo godt, men nogle gange glemmer vi lærere det alligevel. Bevægelse, motivation og frisk luft giver gevinst. Eleverne bliver engagerede og der kommer smil på læben. Filosofien er simpel; når man trives og er motiveret, så er dørene åbne for at lære noget. Og hvad kan man så lære i en skolehave? Svaret er simpelt: Man kan lære lidt om det vigtigste i livet; at man selv kan producere noget. At man kan lykkes. Den vilde glæde ved at trække en gulerod op af jorden og spise den, en gulerod man selv har dyrket. Den glæde forplanter sig i kroppen og hovedet, det er en sanselighed, man ikke glemmer igen. Lad os kalde sanseligheden for jordforbindelse. Vigtigheden af jordforbindelsen kan ikke overdrives, for når vi begejstres, så har vi behov for at lære mere om det, vi begejstres af. I skolehaven er det oftest naturen og grøntsagerne, der begejstrer. Resultatet er naturligvis, at eleverne i Haver til Maver har gjort egne erfaringer om, hvor grøntsager kommer fra og om sammenhænge i naturen. Vores samfund er i gang med grøn omstilling og vi har diskussioner om klimaet. Viden og erfaring er essentiel for at kunne forstå den udvikling. Vi skylder os selv og vores børn, at børnene klædes på med viden, erfaring og forståelse for vores jord, og for maden vi spiser. Vi vil stolt påstå, at i Haver til Maver opnår skolebørnene noget af denne vigtige viden og erfaring. Vi tager ikke stilling til om man skal være vegetar eller hvilken miljøpolitik, vores land skal føre. Vi lærer simpelthen børnene om, hvordan man dyrker grøntsager, og hvordan man kan lave lækker mad af de friske grøntsager. ”Målet er ikke bare at få planterne til at gro. Målet er også at få dem, der passer planterne, til at gro.” Odense har nu tre skolehaver, hvor skolebørn lærer at dyrke deres måltider. 44 skoleklasser er i Haver til Maver otte gange på en sæson, fra såningen om foråret til efterårets høst. Hver gang er børnene i marken og hver gang er der spiselige glæder. De gange, hvor eleverne selv skal kløve brænde, tænde bål og lave deres egen mad, giver naturligvis ekstra begejstring. Skibhusgården er den nyeste skolehave i Odense. Jacob Guldin er skolehaveleder i dette idylliske hjørne af Odense, som også huser en naturskole. Jacob er også underviser på jordbrugslinien på KOLD College, så naturligvis er den nye skolehave både smuk og funktionel. Haver til Maver på Skibhusgården blev indviet i 2019 og fik disse ord med på vejen af rådkvinde Susanne Crawley Larsen: ”Haver til Maver har været fremsynede i forhold til at lære børnene at passe på vores jord. I skolehaverne er der skabt et sted, hvor de abstrakte ord som klimaforandringer og bæredygtighed bliver konkrete og begribelige for børn. Selv så jeg gerne, at vi brugte konceptet endnu mere i Odense i vore skoler og i daginstitutioner.” Odense Kommune har nu gennem 10 år været en fremragende partner for Haver til Maver Odense og vores partnerskab kendes som ”Odense Modellen” og bruges som inspiration i andre kommuner rundt om i landet, der også vil skabe skolehaver og glæde for byens børn. Med årligt 44 klasser, ca. 1000 elever har foreningen Haver til Maver Odense nu nået et vigtigt mål. Sammen med gode samarbejdspartnere i uddannelsessektoren som Kold College og Syddansk Erhvervsskole (SDE), og i det private med virksomheden Juliana Drivhuse har vi nået meget. Ældre Sagen er vores nyeste samarbejdspartner. Sidste år havde vi 14 aktive seniorer, der deltog i de glade dage i Haver til Maver. Successen af dette generationsmøde har været overvældende. Børn, lærere og seniorerne selv har haft stort udbytte af de glade dage i sol og regn i skolehaverne. I Haver til Maver Odense har vi nået meget, og vores idealer og engagement er dog stadig intakt. Vi glæder os til det bliver forår, og byens tre skolehaver bliver fulde af liv.

Danmark

Mette F: Østdanmark skal betale mere for et land i balance

Annonce