Annonce
Faaborg-Midtfyn

Liste: Derfor er Faaborg-Midtfyns økonomi under pres

Der bliver flere og flere gråhårede i Faaborg-Midtfyn, og det kan mærkes i budgettet. Arkivfoto
Politikerne diskuterer besparelser for 25 millioner, når næste års økonomi skal forhandles på plads. Årsagen er, at Faaborg-Midtfyn Kommunes økonomi er presset på flere punkter.

Brødtekst

Annonce

Flere ældre

Faaborg-Midtfyn Kommune er blandt andet presset af demografien. Der er flere og flere ældre i kommunen, som har brug for mere hjælp og pleje, og det koster dyrt i kommunekassen, når det samme serviceniveau skal opretholdes. Mens der bliver flere ældre, bliver der selvsagt også færre i den erhvervsaktive og skattebetalende alder. Oveni det kommer, at indbyggerne i Faaborg-Midtfyn generelt har lave indkomster - og derfor ikke betaler så meget i skat.

Dyre diagnoser

I Faaborg-Midtfyn Kommune oplever man også større udgifter til det sociale område - det gælder både for børn og for voksne. Kommunen forventer eksempelvis i 2019 at bruge en million kroner mere end planlagt på anbringelser af børn. På voksenområdet er der samtidig en tendens til, at flere får diagnoser, samt at diagnoserne er tungere - det betyder ligeledes røde tal på handicap- og psykiatriområdet.

Manglende udligning

Borgmester Hans Stavnsager (S) har tidligere og flere gange efterlyst en udligningsreform, som skal fordele midler mellem rige og fattige kommuner, så der er mere lige vilkår for velfærd. En udligningsreform er imidlertid ikke vedtaget endnu, og det er med til at presse kommuner med ondt i økonomien ligesom Faaborg-Midtfyn.

Mandag offentliggjorde Social- og Indenrigsministeriet, hvilke kommuner der får del i den 360 millioner kroner store fattighjælpspulje, som ellers skulle være et plaster på såret for den manglende udligningsreform. Faaborg-Midtfyn havde søgt om 25 millioner, men fik ikke en krone.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Bandekriminalitet. Vi skal beskytte vidner bedre

Synspunkt: Hvis en borger i Odense, på Fyn eller et andet sted i landet oplever grov kriminalitet, bør det meldes til politiet. Men vi risikerer, at alt for mange afholder sig fra det, fordi de er bange for at vidne – særligt når kriminaliteten er begået af voldsparate, hårdkogte bandekriminelle. Derfor foreslog vi i weekenden, at vidner i bandesager skal sikres langt bedre end i dag: Vidner skal have anonymitet i alle sager mod registrerede bandemedlemmer. Vidners identitet må aldrig fremgå i sagsakter i sager mod registrerede bandemedlemmer. Vidner skærmes helt af, så der i retslokalet kun er dommer, domsmænd/nævninge, anklager og forsvarer. Vidnerne skal ganske enkelt kunne udtale sig uden at være hundeangste for, hvad der kan ske med dem selv eller deres familie, fordi det tiltalte bandemedlem og hans ’brødre’ kender deres identitet. Bedre beskyttelse af vidner er også klart til samfundets bedste, for gode vidneudsagn er ofte det, der gør, at kriminelle bandemedlemmer dømmes for deres forbrydelser. Som samfund stiller vi tilmed store krav til vidnerne: Et vidne er forpligtet til at udtale sig, tale sandt, møde op i retten og forblive i retten – ellers risikerer vidnet at blive anholdt. Så det mindste, vi som samfund kan gøre, er da at sikre vidnets sikkerhed. På lederplads her avisen lød det dog i mandags, at vores forslag går for vidt. At vi ikke kan have ”et parallelt retssystem, hvor bandemedlemmer og rockere får ringere muligheder for at forsvare sig i retten end andre tiltalte”. Alle skal naturligvis have en retfærdig rettergang, det kunne vi aldrig drømme om at gå på kompromis med. Og det bør bestemt også være muligt, selvom et hardcore bandemedlem ikke får serveret vidnets navn på et sølvfad. Vi foreslår netop, at forsvarsadvokaten skal kende vidnets identitet, så hun/han kan foretage sin egen research om vidnet og udspørge vidnet på kryds og tværs – men forsvareren skal være sig sit ansvar bevidst og ikke afsløre vidnets identitet over for sin bandeklient. Det er vist ikke for meget forlangt. Tryghed er altafgørende for, at vidner fortæller, hvad de har set. Her i avisen kunne vi jo i weekenden læse, hvordan beboere i et boligområde i det nordøstlige Odense afholder sig fra at melde episoder til politiet af frygt for gengældelse fra tvivlsomme typer. Når vi skal banderne til livs, skal vi presse dem konstant. De fleste odenseanere har – desværre – gennem årene bidt mærke i bandernes storskrydende adfærd i vores by. Og en del odenseanere har oplevet trusler og regulære afstraffelser. Som by skal vi stå sammen mod banderne, og vi har brug for, at lovgiverne på Christiansborg giver os de bedste rammer for det – ved at beskytte vidner bedre. Det er godt, at bandemedlemmer nu kan idømmes længere fængselsstraffe, men hvad hjælper det, hvis de ikke dømmes? Fordi vidnerne ikke tør stå frem?

Nyborg

Nyt læserråd er skudt i gang: Nyborg-aktører skal finde løsninger sammen med Fyens Stiftstidende

Annonce