Annonce
Middelfart

Lises strid skabte stor debat: Middelfart Kommune har ingen forståelse eller respekt, mener læsere

Fyens Stiftstidende fortalte mandag om Lise Vinther, der er syg med PTSD, men ikke kan få tildelt flexjob eller førtidspension af Middelfart Kommune. Foto: Kim Rune

Mandag fortalte Fyens Stiftstidende om Lise Vinther, der strides med Middelfart Kommune om sin arbejdsevne på syvende år. Det gav en voldsom debat på Facebook, hvor flere læsere fortalte om lignende oplevelser. Læs et udsnit af debatten herunder.

Annonce

Hanne Refslund:

7,5 års kamp sluttede den 1/1 2020, og hvis man regner det hele med, så er det 12 år.

Anita Phoenix:

Jeg har selv PTSD og bor i Middelfart. Jeg kæmper stadig. Jeg har kæmpet siden september 2013.

Joan Hansen:

Min anden mand kæmpede i fem år efter en alvorlig tarmsygdom i 2012. Sygehuset og egen læge sagde, han skulle søge pension, men jobcentret mente noget andet. De krævede utallige lægeerklæringer, som egen læge til sidst rystede på hovedet af. Min mand fik ikke fred og blev sendt rundt til det ene og det andet. Han døde i maj måned, 2016.

Ann Sor:

Nu er det jo Middelfart Kommune, så jeg er ikke overrasket. De sender også folk ud i praktik, som de på forhånd har fået at vide, at borgeren ikke kan klare. Når så arbejdsgivere påpeger det, bliver der bare sagt, at så er det bevist. Men kan jo spørge sig selv, om de er egnede til at arbejde med mennesker, når de åbenbart har en grundlæggende mistro til borgeren.

Brian Sørensen:

Min kone har selv oplevet det. Middelfart Kommune har ingen forståelse eller respekt for dens skatteborgere.

Tina Jensen:

Det er så ikke første gang, det sker. Trist udvikling. Der skulle lyttes til de sygehusjournaler, der er. Så var mange penge ligeledes sparet.

Thomas Wilki:

Middelfart Kommune er og bliver meget ligeglad med folk, der er syge. De raskmelder eller sender folk ud, selvom læger siger det modsatte. Jeg har selv været nødsaget til at bide i det sure æble og begynde alt for tidligt på job igen, grundet at kommunen jo ikke mente, jeg var syg mere, selvom jeg ikke var afsluttet i hverken lægeforløb eller genoptræning.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Ny hanløve er ankommet til Odense Zoo

Leder For abonnenter

Overvågning. Et nødvendigt onde

Avisen bragte i går en god nyhed fra Korsløkkeparken, der er et boligområde i Odense på den såkaldte ghettoliste. Efter opsætning af i alt 460 kameraer er området blevet markant fredeligere. Tidligere var Korsløkkeparken plaget af omfattende hashhandel, hærværk og anden kriminalitet, der gjorde bebeboerne utrygge. Men nu kan tillidsfolk for beboerne fortælle, at kameraerne har lagt en dæmper på de urolige elementer, som typisk er helt unge mennesker. De nye kameraer i Korsløkkeparken flugter således fint med regeringens planer om mulighed for mere markant overvågning i det offentlige rum. Dette forslag vil regeringen sandsynligvis komme igennem med, takket være støtte fra de blå partier, og det vil ikke mindst langt størsteparten af beboerne i større almene bebyggelser være glade for. Med god grund. Fredelige borgeres efterspørgsel af en tryg hverdag, hvor man ikke møder hashpushere i nedgangen til kælderen eller skal frygte hærværk mod sin parkerede bil, er forståelig og legitim. Men samtidig må man ikke se bort fra, at mere overvågning også indskrænker den frihed og ret til privatliv, som er grundlæggende for et åbent, demokratisk samfund. Folks behov for tryghed stritter altså imod nogle vigtige værdier, og dermed kan sammenstødet overføres til modsætninger mellem på den ene side almindelige danskere, der tager afsæt i deres hverdag, og på den anden side organisationer, der henviser til undersøgelser og statistikker. Mens hr. og fru menigmand tager overvågningen ret afslappet, er for eksempel Advokatrådet og Det Kriminalpræventive Råd betænkelige. De efterlyser dokumentation for, at øget overvågning gør det nemmere for politiet at opklare alvorlige forbrydelser. Skeptikerne påpeger også, at regeringens lovforslag, om det bliver vedtaget, vil indskrænke borgernes ret til privatliv mere, end man forestiller sig. Det kan meget vel være rigtigt, at kameraovervågning kun har begrænset betydning, når det drejer sig om alvorlig kriminalitet. Men skønt gamle begreber som ro og orden ikke i dag er på mode blandt fagpersoner, har de alligevel fylde i befolkningen. Derfor er øget overvågning et nødvendigt onde. I hvert fald indtil forældre og SSP-folk har lært de unge uromagere reglerne for almindelig god opførsel. Det vil desværre nok tage en rum tid.

Annonce