Annonce
Faaborg-Midtfyn

Kæmpede mod byggeri på Faaborgs havnefront: Lise Justesen lever fint med sin tabte kamp

Man gjorde en by fortræd, mener Lise Justesen stadig, 15 år efter der blev bygget på havnefronten. Foto: Bent Warncke
Lise Justesen kæmpede for 15 år siden hårdt for at få et andet og lavere byggeri på Faaborgs havnefront. Det lykkedes ikke, og var kampen besværet værd? Og hvordan har hun det egentlig med havnefronten i dag?

Faaborg: Dette er serien, der rusker op i alle Faaborgs gamle sår. For 15 år siden stod byen på den anden ende. Der skulle bygges på havnen. Peter Jensen og byggeselskabet DTE-Byg havde vundet arkitektkonkurrencen om byggeriet på havneområdet, som skulle nytænkes, efter at færgedriften til Gelting var blevet indstillet.

Regionale såkaldte Mål-2-midler sikrede, at kanalen kunne etableres, og DTE Byg begyndte at opføre de meget karakteristiske træhuse, som i dag er del af havne- og bybilledet.

Dengang var der mange meninger om udseendet af de nye træhuse på havnen - stærekasser og cigarkasser blev de hurtigt døbt. Især byggehøjden på 2,5 etage var til debat.

Beboerne på Chr. IXs vej førte naturligt an i kritikken, fordi det jo var deres udsigt til Øhavet, der var på spil.

Det helt store drama udspillede sig dog omkring det sidste meget lille byggefelt, der lå til venstre, når man kom over kanalbroen. Ole Billum Jensen har sit kontor der i dag, men dengang var det journalisten Flemming Helsted og hans filmselskab documentary.dk, der skulle flytte ind der.

Balladen opstod, fordi dette byggefelt i den første lokalplan optrådte med en restriktion om, at byggeriet kun måtte være i ét plan og kun bruges til formål, der havde med færge- og godstrafik at gøre. Men Peter Jensen havde jo vundet arkitektkonkurrencen med et byggeri, som det ser ud i dag. Nogen havde lavet en fejl, og lokalplanen blev ved en politisk beslutning ændret, så byggehøjden blev på 2,5 etage og formålet udvidet til at gælde andre former for erhverv.

Det skete uden en ny høring af borgerne, og her havde kommunen gjort regning uden Niels (77) og Lise Justesen (74), der boede og bor på Chr. IXs vej 13 med første-række-udsigt til byggefeltet.

De havde allerede i 2000 klaget over den planlagte byggehøjde på hele området. De mente, byggehøjden ville fratage faaborgenserne en stor del af udsynet til Øhavet.

De indbragte sagen for Naturklagenævnet og fik udsat beslutningsprocessen. Der blev lavet en ny lokalplan, og på et tidspunkt var sagen så tilspidset, at familien Justesen via deres advokat forlangte, at den konservative formand for Teknik- og Miljøudvalget, Grethe Justesen, blev erklæret inhabil på grund af familieskabet.

Grete Justesen og Lise Justesen er svigerinder - gift med hver sin bror.

Høringen blev gennemført - der var en række indsigelser - men i sidste ende blev resultatet, at der måtte bygges i 2,5-sals højde også på den sidste grund.

Annonce

Det er et demokratisk land, og vi har forskellige opfattelser af, hvordan ting skal se ud, men jeg synes, man gjorde byen fortræd dengang.

Lise Justesen, Chr. IX's Vej, Faaborg

Fokus på skønhed

Der er løbet meget vand i fjorden siden dengang, og Lise Justesen har for længst forliget sig med, at det endte som det endte. Men hun har aldrig helt tilgivet, at havnefronten blev bebygget så højt, som den blev.

- Det er et demokratisk land, og vi har forskellige opfattelser af, hvordan ting skal se ud, men jeg synes, man gjorde byen fortræd dengang, siger Lise Justesen i dag.

Hun understreger, at det ikke var hendes egen udsigt på Chr. IX's vej, hun kæmpede for dengang. Det var byens ve og vel.

- Det har ærgret mig, at vi fik skudt det i skoene, for det var ikke udsigt, det handlede om for os, siger Lise Justesen.

Hendes hovedfokus var æstetikken.

- Jeg er sådan en, der altid søger skønheden - i beklædning, i arkitektur, i kunst, i alting. Det er mit vigtigste fokus her i livet, siger hun.

Og hun mener, at noget af Faaborgs skønhed gik tabt, da man bebyggede havnefronten.

- Man gjorde en by fortræd ved at lægge de huse foran den fine kulturskrænt, vi har op mod byen. Når man kommer ind med færgen fra øerne, kigger man lige ind i de brune bygninger - før det kiggede vi op over byen. Hvorfor tager man sådan noget væk? Jeg forstod det og forstår det stadig ikke, at man ville tage den skønhed væk, siger hun.

Kanalen er fin

Hun mener, at byggeriet kun burde have været holdt i 1,5 etagers højde, og at byggefelterne burde have været placeret, så der stadig var indkig mod byen, når man kom sejlende hertil.

- Havde man holdt byggehøjden nede, ville man stadig have haft lidt af det syn ind over byens tage. Det var ikke nødvendigt at trumfe det igennem, siger hun.

Man det blev det, og Lise Justesen er for længst holdt op med at ærgre sig over det.

- Nu er det her, og det er bygget i god kvalitet. Jeg har været inde i flere af lejlighederne, og det er virkelig pænt bygget. Men jeg forstår stadig ikke, at man ikke valgte en stil og en arkitektur, der var tilpasset byen, siger hun.

Interviewet foregår på en bænk ved kanalen, der løber igennem området. Kanalen er hun meget begejstret for.

- Kanalen er rigtig god, og jeg håber også, de laver en kanal på slagterigrunden. Det giver altså en friskhed og et varieret miljø, siger hun.

Når hun i dag sidder og kigger ud på havnefronten fra sin terrasse på Chr. IX's Vej tænker hun aldrig på den ballade, der var for 15 år siden.

- Nej, nej, sådan er jeg slet ikke indrettet. Det blev besluttet, og det blev bygget, og vi fik det ikke standset. Så lever vi med det, og vi bor jo så herligt, siger hun.

Er havnfronten blevet pæn?

Var det et overgreb på havnen og på byen, da byrådet lod bygge stære- og cigarkasser i to en halv sals højde?

Eller har det faktisk pyntet på Faaborg og indsejlingen til byen?

Har du været ændret mening om byggerierne med tiden?

Har gode ideer til udvikling af havnen i øvrigt?

Vi er i gang med at undersøge holdninger til nogle af de kontroversielle emner, der i nyere tid har skabt stor debat i Faaborg, og din mening er vigtig for os. Send den i en mail til Faaborg@fyens.dk eller skriv den i kommentarfeltet på vores Facebookside "Vores Faaborg".

Ville gøre det igen

Kampen for at reducere højden på det sidste lille byggefelt viste sig også forgæves. Men det var en kamp, der måtte tages, mener hun den dag i dag.

- Vi måtte simpelthen reagere, fordi der blev begået fejl i den sag, og så troede vi jo, at vi kunne vinde. Vi havde slet ikke forudset, at byrådet bare ville lave en ny plan, siger hun.

Ville du tage en lignende kamp med den viden, du har i dag?

- Jeg ville nok undersøge, hvorvidt man kunne risikere at blive tromlet ned, inden jeg går i gang. Men ja, jeg tror stadig, jeg ville tage kampen, hvis man laver nogle fejl, der ikke respekterer byens borgere. Jeg er en kæmper, men ikke længere end det giver mening, siger hun.

Det var hendes svigerinde, Grethe Justesen, der som politisk leder for området gennemførte projektet, og det var jo en lille personlig krølle på historien. Men balladen kom ikke til at påvirke familierelationen siden hen, understreger Lise Justesen.

- Det har aldrig været oppe i familien. Vi har faktisk aldrig talt om det, og alle er gode venner, siger hun.

Både udsynet til havet og sejlernes indsyn til Faaborg blev reduceret, fordi man byggede så højt på havnen, mener Lise Justesen. Foto: Bent Warncke
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Tidligere rådmand Per Berga er død

Leder For abonnenter

22-årige Kamilla fik afslag som smedelærling: Det er da for dumt

Årstallet er 2019, og ligestillingen og ligeberettigelsen har været her længe. Derfor kan sygeplejersken sagtens være en mand, ligesom smeden sagtens kan være en kvinde. Eller … nå, nej, det kan smeden så åbenbart ikke. Den 22-årige Kamilla Søndergaard berettede i hvert fald i avisen tirsdag om, hvordan hun måtte igennem en syndflod af afslag, hvoraf mange handlede om hendes køn, inden hun til sidst fandt en smedelærlingeplads på værftet i Assens. Inden da var hun blevet ramt af den ene dårlige forklaring efter den anden, herunder den dårligste af alle: Nej, du kan ikke blive smed, fordi du er pige. Alle disse rigide afslag er ikke givet i 1879 eller i 1919 eller i 1939. De er givet i 2019. Tænk sig: I 2019 siger nogle af de virksomheder, der bestandigt skriger efter arbejdskraft, stadig nej til at ansætte nye medarbejdere, blot fordi ansøgerne har et andet køn end de fleste andre ansatte på arbejdspladsen. Det er absurd. Og det er mistrøstigt. Danske virksomheder er ganske enkelt nødt til at åbne øjnene og rette interessen mod begge køn, hvis de fortsat vil have adgang til de bedste kandidater på markedet. Derfor er det glædeligt, at brancheorganisationerne Danske Maritime, Danske Havne og Danske Rederier er gået målrettet i gang med at styrke rekrutteringen af kvinder til job i typiske mandefag som maskinmester, skibsfører, smed og en række andre fagområder inden for Det Blå Danmark. For det er den eneste måde, hvorpå man kan sikre sig dygtige medarbejdere i fremtiden. Disse organisationer bør blive et forbillede for andre organisationer, brancher, virksomheder og uddannelsesinstitutioner, der stadig har bedst øje for det ene køn. For man er nødt til at henvende sig til både mænd og kvinder, hvis man vil styrke rekrutteringer. Det er nemlig ikke sikkert, at man bliver en god sygeplejerske, fordi man er kvinde. Eller at man bliver en god smed, fordi man er mand. Til gengæld er det sikkert, at man allerhøjst får fat i halvdelen af de klogeste talenter, hvis man kun henvender sig til det ene køn. Og det er da for dumt.

Fyn For abonnenter

Michael lider af paranoid skizofreni: - Min far kommer om natten og vil have mig med i graven

Annonce