Annonce
Odense

Lisbeth fandt kuren for sin uhelbredelige sygdom

Lisbeth Marie Nielsen havde affundet sig med smerte, akavet tøj og lav livskvalitet. Et vildt forsøg kurerede hendes sygdom og gav hende glæden tilbage. Foto: Michael Bager.

Takket være Lisbeth Marie Nielsen kan der nu være en kur mod helvedesild på vej. På sin arbejdsplads på OUH så hun kvinder få fedttransplantationer for smerter efter brystkræft. Det viste sig også at kunne behandle hendes egen sygdom.

- Jeg havde affundet mig med, at jeg aldrig ville slippe for den smerte, som helvedesilden gav mig, fortæller Lisbeth Marie Nielsen.

Helvedesild er en sygdom, som halvdelen af alle over 80 har, eller har haft. Smerterne kan vare i årevis, og for mange går de aldrig væk.

Lidelsen er forårsaget af den virus, der findes i skoldkopper. Den sidder i kroppen og blusser først op mange år efter, skoldkopperne er væk.

Annonce

Om behandlingerne

Plastikkirurgisk afdeling på OUH søger deltagere til to nye forsøg med fedttransplantationen.

1) Personer med helvedesild eller kroniske eftervirkninger af helvedesild. De skal igennem en ukompliceret transplantation, hvor overskydende mavefedt lægges ind ved de smertefulde områder på kroppen.

Behandlingsmetoden er kirurgisk og medfører, at man bliver lagt i fuld narkose. Den betegnes dog også som meget risikofattig. Tre patienter er fundet, men flere søges.

2) Personer med kroniske smerter efter mastektomi. Projektet skal undersøge om fedttransplantation og stamceller kan anvendes til behandling af smertefuldt arvæv efter et bryst er blevet fjernet.

Halvdelen af deltagerne vil blive del af en kontrolgruppe, der ikke får behandlingen med fedttransplantation. Viser det sig, at behandlingen har effekt, vil alle fra kontrolgruppen blive tilbudt den senere.

28 patienter er fundet, men der søges yderligere 12.

For henvendelse skal man skrive til plastikkirurgisk sekretariat eller projektansvarlig Martin Sollie på martin.sollie@rsyd.dk

Hos Lisbeth Marie Nielsen var sygdommen brudt ud under et brusebad nytårsdag for tre år siden.

- Jeg steg ud af badet og havde en brændende fornemmelse i højre side. Da jeg så mig i spejlet kunne jeg se, at hele min højre side af kroppen var slået ud i betændte blærer og udslæt, fortæller hun.

Hendes læge havde ikke kigget på det i mange sekunder, før han kunne fastslå, at det var et tilfælde af helvedesild.

Lisbeth Marie Nielsen var derefter sygemeldt i 17 uger.

- Jeg kunne ikke have tøj på. Bare den mindste berøring gav helt forfærdelige smerter. Skulle jeg absolut ud, så havde jeg noget tøj på, der mest af alt mindede om et telt, og som ikke kom i kontakt med højre side af min krop.

Da hun vendte tilbage på arbejdet som social og sundhedsassistent på OUH's afdeling Z for plastikkirurgi, lærte Lisbeth at leve med sin sygdom, men livskvaliteten var i bund.

Hun tog i en lang periode den højeste tilladte dosis af de nervesmertenedsættende piller Gapapentin, men udover at give hende en begyndende tinitus havde de ingen effekt.

En idé spirer

På sin arbejdsplads på plastikkirurgisk afdeling kunne Lisbeth følge med i, hvilken forskning der blev lavet af overlæger og kirurger. Her fandt hun ud af, at der var gang i et eksperiment, som skulle hjælpe de kvinder, der led af smerter efter at have fået fjernet et bryst i forbindelse med brystkræft.

Behandlingen foregår ved, at patienterne via en fedttransplantation får tilført noget af deres mavefedt til de steder i det fjernede bryst, hvor de oplever smerte.

- Jeg fik pludselig en idé. Jeg vidste ikke meget om det tekniske bag, men jeg tænkte, at det ikke kunne skade at spørge. Så jeg gik op til kirurg og overlæge Jens Ahm Sørensen og spurgte ham, om ikke han kunne prøve at gøre det samme på mig og min helvedesild.

Det skulle vise sig for Lisbeth Marie Nielsen at blive en livsændrende forespørgsel - ja, muligvis vil det vise sig at have været startskuddet til en fremtidig behandling for en sygdom, som rigtig mange mennesker lider af.

For netop som Lisbeth Marie Nielsen begyndte at tro, at hendes forespørgsel var blevet glemt, kom Jens Ahm Sørensen over til hende og fortalte, at forsøget var blevet godkendt af Sundhedsstyrelsen.

Indgrebet var hurtigt overstået, og efter tre uger, hvor hun havde gået med et specielt bælte, der skulle holde sammen på det hele, kunne hun med glæde konstatere, at smerterne var væk.

- Jeg blev naturligvis rigtig glad. Min livskvalitet er steget markant siden, fortæller Lisbeth Marie Nielsen fire måneder efter behandlingen.

Fremtiden er uvis

Lisbeth Marie Nielsen er i øjeblikket helt smertefri, men ingen ved, hvad fremtiden bringer. Hun er den eneste i verden, der har fået den form for behandling for helvedesild, og forskerne på plastikkirurgisk afdeling i Odense, kan kun gisne om, hvorfor behandlingen har virket på hende.

Forsøget er i øjeblikket blevet godkendt til at omfatte fem prøvebehandlinger. Heraf var Lisbeth Marie Nielsen den første, og inden længe skal hendes svigerindes fætter, der har lidt af helvedesild i fem år, igennem som patient nummer to.

Med hensyn til de to sidste forsøgspersoner er de stadig ikke fundne. OUH leder derfor efter personer med helvedesild, der har mod til at prøve den nye behandling.

Hvis det viser sig, at Lisbeth Marie Nielsen ikke bare var et enligt tilfælde, så er der godt nyt til alle de mennesker, der dagligt plages af smerterne fra helvedesild.

Når Lisbeth Nielsen nu bliver stoppet af kollegaer, der vil lykønske hende med behandlingen, tager hun det meget stille og roligt:

- Jeg vil da blive lykkelig, hvis det kan hjælpe andre, men det er for tidligt at drage konklusioner endnu. Mine kollegaer går rundt og siger, at jeg burde få penge for det, men lige nu nyder jeg bare, at jeg kan lave havearbejde og hoppe på trampolin med mine børnebørn igen.

Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Letbanens etape to: Venstre vil lade vælgerne tale inden beslutning

Leder For abonnenter

Tabet af tillid

Det er ikke bare ærgerligt, at døren fra nu af er låst af om aftenen på Ringe Bibliotek. Det er også urimeligt for flertallet af brugere. Alligevel er det en naturlig konsekvens, efter at stedet gennem nogen tid har været udsat for hærværk i et omfang, der er uden for det, der betegnes som god opførsel. God opførsel er ellers, hvad man burde kunne forvente, når kommunen tilbyder borgerne at komme gratis i kontakt med computerudstyr og bøger til udlån efter normal lukketid. En ekstra service, som det ikke er rimeligt, at flertallet skal udelukkes fra, fordi et mindretal vælger at misbruge den tillid, kommunen har lagt til grund for ordningen. At tillid bliver misbrugt rækker imidlertid ud over bibliotekets vægge. Tillid er nemlig den lim, der får samfundet til at hænge sammen. Tillid står mellem linjerne. Det er det selvfølgelige i, at man passer på hinanden og på ting - uanset om det er éns egne ting eller nogle, man får stillet til rådighed som f.eks. et møbleret bibliotek. Det er svært at se nogen have noget imod idéen om det aftenåbne bibliotek. På alle måder må det være attraktivt for borgere i Ringe at kunne bruge biblioteket, når det passer dem bedst - uanset om de tilhører dem, der gerne vil vide mere, eller dem der keder sig og savner et sted at være. Da biblioteket er ubemandet, koster det intet at drive ud over tilliden til brugernes gode opførsel. Når biblioteket i Ringe fremover er aflåst om aftenen, er det derfor ikke bare ærgerligt og urimeligt. Det er også trist, for det er et symbol på afviklingen af en åbenhed, som vores samfund i årevis har brystet sig af, og som adskiller sig fra andre samfund, der ikke tør nøjes med at bygge på tillid men er nødt til at gøre sig afhængig af dens modsætning - kontrollen. Kontrol koster. Det værste ved den er dog, at lige så let, den er at indføre, lige så lang tid tager det at genopbygge den tillid, der er gået tabt.

Annonce