Annonce
Kerteminde

Linnet og Ditlevsen finder sammen igen på Kertemindeegnenes Friskole

Anne Linnet spiller sine Tove Ditlevsen-sange til maj på Kertemindeegenens Friskole. PR-foto
Fredag 15. maj kan du lytte til Anne Linnet, når hun optræder på Kertemindeegnens Friskole med sin musik til Tove Ditlivsens tekster.

Revninge: Fredag 15. maj kan du lytte til Anne Linnet, når hun optræder på Kertemindeegnens Friskole.

For første gang nogensinde vil den danske sanger og komponist stille skarpt på sine populære plader med musik til Tove Ditlevsen, når hun drager på forårsturné i 2020. Næppe er hun kommet hjem fra forårets og sommerens triumfturné med Sanne Salomonsen og Lis Sørensen, hvor hun spillede for flere hundrede tusinde danskere, før hun er klar med en ny godbid til sit store og trofaste publikum.

Nu drager hun ud for at spille sangene fra sine to Tove Ditlevsen-plader "Kvindesind" fra 1978 og "Barndommens gade" fra 1986.

- Jeg har ikke tidligere spillet koncerter med fokus på de to plader, så jeg glæder mig meget til at genbesøge sangene, som jeg skrev, da jeg var ganske ung i 1970’erne, fortæller Anne Linnet i en pressemeddelelse.

Annonce

Tilbage til Kvindesind

Hun tænker her specifikt på "Kvindesind," som hun turnerede med dengang, men arbejdet blev ikke færdiggjort.

- Vi måtte dengang aflyse en række koncerter på den store turné, der lå efter udgivelsen af pladen, da min far pludselig døde i november 1979. Og jeg har faktisk ikke rørt materialet siden, afslører hun.

Hun er i dag lige så glad for Tove Ditlevsens tekster som dengang, da de er ”tidsløse”, som hun siger:

- De kan tages op når som helst, og derfor er jeg ikke overrasket over, at hun stadig læses flittigt, også af de unge generationer.

Ud over sangene fra "Kvindesind" og "Barndommens gade" vil Anne Linnet ikke udelukke, at hun også vil forkæle publikum med nogle særligt udvalgte numre fra sit store og imponerende katalog af sange fra mere end 45 år i dansk musik som en af landets mest populære.

Billetter til koncerten på Kertemindeegnes Friskole kan købes i Den Gamle Købmandsgård eller på www.billet.dk.

Alt overskud går ubeskåret til børn og unge i Kerteminde med udfordringer.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Leder For abonnenter

Sprællevende 100-årig

Det kan ikke have undgået manges opmærksomhed, at det i år er 100 år siden, Genforeningen fandt sted. En begivenhed, som betød, at befolkningen på et landfast stykke Danmark efter at have været tysk siden 1864 igen kunne lade Dannebrog blafre i haven. At de igen kunne vælge, om de ville mødes for at diskutere politik i stedet for at spise kage ved store kaffeborde, som i de mellemliggende år havde udgjort den dansksindede bastion. Men det er nok de færreste, der ved, hvad årene inden Genforeningen førte med sig. Mens mange af os kigger mod andre grænsedragninger for at forstå, hvad fjendtlig magtovertagelse betyder, afslører Genforeningen, at vi er klædt af, når det kommer til vores eget lands historie. Også selv om det kun er få generationer siden, den udspillede sig. Tænk sig, at dansk i knap 50 år var forbudt som undervisningssprog, og at befolkningen søgte at omgå forbuddet ved at oprette skoler nord for den ny grænse, så eleverne alligevel kunne blive undervist i deres modersmål? At disse skoler skulle blive en form for forløber for efterskolerne, der 100 år senere stadig er i høj kurs, når unge skal finde deres identitet? Også selv om identitet i 2020 handler om meget andet end nationalitet. "Hvad kommer Genforeningen da mig ved", spørger den sønderjyskfødte skuespiller Bodil Jørgensen i Grænseforeningens humoristiske jubilæumsvideo, der florerer på internettet, og svaret er kort: Alt. Genforeningen er sprællevende. Hvis vi reelt vil give andet end evnen til at ramme et 12-tal ved eksamensbordet videre til de yngste, kunne vi passende benytte 100-året til at opsøge en af de 650 mindesten, der blev rejst i 1920 for at ære, at Sønderjylland igen blev dansk. Og som Slots- og Kulturstyrelsen har besluttet at frede - et par af dem befinder sig endda på Fyn. Det kunne være starten på en samtale om at høre til et sted, men også om hvad det mon havde betydet, hvis afstemningen i 1920 var blevet et "nej" og et "mojn".

Fyn

Vildt uheld på E20: Tidligst om en måned har politiet et svar

Annonce