Annonce
Erhverv

Line: - Afliv nu den nulfejlskultur

Line Ladefoged Wolter skrev til ti virksomheder for at få lov til i et par dage at tage et kig på, hvad de lavede. Ingen svarede. Så holdt hun op med at skrive. Foto: Kim Rune
Line Ladefoged Wolter giver tre bud på, hvad hun mener, der kan gøres for at få flere piger og kvinder om bord i de tekniske uddannelser

Brødtekst

Annonce

1 Afliv nulfejlskultur

Jeg tror, mange piger og kvinder forlanger meget af sig selv og hurtigt giver op, hvis de ikke leverer perfekte resultater. Der er noget om snakken, når man siger, at en kvinde kigger på et jobopslag og slår ned på de kvalifikationer, hun ikke har og lader være med at søge, mens en mand, der kigger på samme opslag, finder den ene kvalifikation, han har, søger jobbet og tænker, at han kan lære resten. Verden går ikke under, fordi man laver fejl, og hvis man ikke løser en opgave godt nok første gang, må man prøve igen.

2 Åbn dørene

Jeg har kontaktet mange virksomheder for at høre, om jeg måtte komme ud og snuse til det, de lavede. Ikke for at komme i praktik, men blot for at se dem over skulderen et par dage for at finde ud af, hvad der foregik. Jeg skrev til arkitektstuer og ingeniørvirksomheder, og jeg skrev til mindst ti uden at få svar, og så holdt jeg op med det. Jeg ville ønske, virksomheder ville være lidt mere åbne for den slags. Jeg ved, det er en ressource, de ikke ved, om de får noget ud af, men jeg er sikker på, at et kig på virksomheden kan være med til at vække folk interesse for et fag, og det er svært at vide, om man har den, hvis man ikke får lov at se sig lidt omkring.

3 Vis pigerne, hvad der sker

Piger og kvinder skal præsenteres for fag og studieretninger - også de traditionelle mandefag, og så skal der fokus på, at man kan gå i andet end gymnasiet. Teknisk design er f.eks ikke en traditionel profession for kvinder, men den er rigtig for mig, og jeg er aldrig blevet præsenteret for den, da jeg gik på universitetet og læste til bygningsingeniør. Måske fordi studievejlederen ikke ville sende mig videre i en anden retning - det snobberi skal vi væk fra. Jeg tror, der er mange piger og kvinder, som aldrig opdager, at de er interesseret i et fag eller en studieretning af den simple grund, at de aldrig præsenteres for det. Det er spild af talentmasse.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Julestjerner til alle

Leder For abonnenter

Byfester og markeder slipper for dyrt papirnusseri: En prisværdig skrotning

Man kan undre sig over, at et ministerium udsteder nye regler, hvor de negative virkninger er langt større end den mulige gevinst. Og at man fra politisk hold ikke kvæler den slags administrativt makværk, inden det forlader ministerkontoret. Men ud fra mottoet "bedre sent end aldrig" kan man også rose en minister, der ikke er bange for at smide en forfejlet regel i papirkurven. Ekstra prisværdigt er det, hvis skrotningen bremser overflødigt bureaukrati, som samfundet har rigeligt af. Lad os vælge den positive tilgang: Skulderklap til boligminister Kaare Dybvad Bek, som dropper en tåbelig ændring i et bygningsreglement. Ændringen ville gøre arbejdet surt for masser af frivillige, som bruger deres fritid på at gøre livet sjovere for tusinder af danskere. Hvis en række fynske folketingsmedlemmer nåede at presse ministeren, sådan som de ifølge Kertemindes borgmester Kasper Olesen lovede at gøre, må de gerne tage en del af æren. Den nu droppede ændring drejer sig om de byfester og markeder, som holdes overalt i landet. Nogle er velkendte og traditionsrige, andre dukker op og lukker igen. Fælles for dem alle er, at de er populære og at de primært arrangeres og drives af frivillig arbejdskraft. Ofte får arrangørerne hjælp af lokale idrætsforeninger, som honoreres med et beløb til den altid trængende klubkasse. Bortset fra fuldemandstvister og lidt trafikkaos har der aldrig været problemer med disse folkelige arrangementer. Så hvad der fik Transport- og Boligministeriet til at lancere stramninger, der skulle træde i kraft 1. januar, er svært at fatte. Men i hvert fald: Det var nu ikke længere nok, at kommunen enten gratis eller mod et beskedent gebyr lavede en pladsfordelingsplan. Nu skulle en plantegning laves af en ekstern certificeret brandrådgiver til mellem 1200 og 1500 kroner i timen. For et lille marked ville den samlede pris blive over 10.000 kroner. Dertil kom mere papirbøvl. Ifølge formand for Sammenslutningen By- og Markedsfester, Otto Skak, ville denne ekstraudgift og dette ekstraarbejde få mange foreninger til at lukke ned - til ærgrelse for mange og til gavn for ingen. Nu kan - med Dybvad Beks ord - frivillige bruge kræfterne på at være frivillige. En selvfølge, kan man tilføje.

Annonce