Annonce
Erhverv

Lindøs sand er hentet ved Samsø

De enorme mængder materiale, der skal bruges til havneudvidelsen, er gravet ud fra to undersøiske grusgrave.

Størstedelen af de to millioner kubikmeter sand, der bliver til 400.000 kvadratmeter ny Lindø-havn, er hentet i en undersøisk grusgrav i Paludans Flak, et område syd for Samsø.

Her har Lindø port of Odense som bygherre fået statens tilladelse til at høste sammenlagt 2,3 millioner kubikmeter sand. Lindø må dog maksimalt hente en million kubikmeter om året, og den kvote nåede entreprenøren Jan de Nul fra Luxembourg inden et år. Derfor er en del af sandet til havneudvidelsen hentet fra en offentligt tilgængelig grusgrav ud for Enebærodde.

Eneretten til området ved Paludans Flak koster Lindø port of Odense en årlig leje på 250.000 kroner, og hertil kommer en fast afgift på råstof.

- Vi har eneretten i ti år, hvis vi ønsker det. Hvis vi mener, vi skal bruge lidt mere sand på Lindø, så beholder vi det, og ellers giver vi det tilbage til staten. Det har vi ikke afgjort endnu, siger Niels Kiersgaard, der er havneingeniør og specielt ansat til at styre og overvåge den 400 millioner kroner dyre udvidelse.

Det er staten, der styrer tilladelserne til at grave undersøisk, og inden, Lindø port of Odense fik grønt lys, har havnen udført miljøundersøgelser og blandt andet klarlagt, hvad der ligger i havbunden.

- Hvis der er havbund, som er fredningsværdigt, får man ikke lov til at indvinde dér. Tæt på stenrev får man heller ikke lov - så er der en zone, man skal holde fri. I vores tilfælde har en arkæolog fra Moesgaard museum i Aarhus påpeget, at der kan ligge en stenalderboplads i området, og derfor er der et areal, hvor vi skal stoppe udgravningen den sidste meter inden lerlaget, siger Niels Kiersgaard.

Det offentlige område ved Enebærodde, som den resterende del af sandet er hentet fra, er tilgængeligt for alle, der har en kvote til at indvinde sand.

Annonce
Al-Idrisi på vej hjem fra en tur til Enebærodde med sin last fuld af sand. Størstedelen af sandet til havneudvidelsen kommer fra Paludans Flak ved Samsø, men en del er hentet ved Enebærodde. Foto: Nils Svalebøg
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Leder For abonnenter

I Sherwood-skoven

Udligningsordningen er et fantastisk værktøj, der gør Danmark til et mere lige samfund, for den mellemkommunale udligning betyder i al enkelthed, at de kommuner, der har mange penge, giver en lille del af deres velstand til de kommuner, der har færre eller få penge. Udligningsordningen er derfor en ægte Robin Hood-løsning, som de fleste danskere bør kunne være enige om. Det betyder selvsagt ikke, at danskerne - både politikerne og folk, som vi er flest - er enige om, hvordan udligningsordningen skal strikkes sammen. Man kan, som det fremgår af stort set samtlige medier i denne tid, skændes om økonomiske nøgletal og detaljer i en sådan udligningsordning i én uendelighed. For ordningen skiller selvfølgelig vandene. De, der har udsigt til at få flere penge i kassen i kraft af en ny udligningsordning, er som regel fulde af ros til og argumenter for, hvorfor ordningen er velfungerende. Omvendt er de, der kan se frem til at få færre penge i kommunekassen, kritiske over for ændringerne. Sagen er, at alle politikere, uanset landsdel og politisk syns- og standpunkt, allerhelst bare vil have flere penge til deres egen kommune. Social- og indenrigsministeren blev i sidste uge kritiseret for at manipulere eller hemmeligholde en række af de tal, der ligger til grund for beregningerne i regeringens forslag til en ny udligningsreform. Det har ministeren undskyldt - og samtidig korrekt pointeret, at man kan gøre tallene op på flere forskellige måder. Og det er sandt. Udligningsordninger er svært stof for de fleste, inklusive mange økonomer og politikere. De enkelte parametre, der ligger til grund for både den gamle udligningsordning og regeringens forslag til en ny udligningsordning, kan diskuteres og endevendes i én uendelighed. Derfor er kritikken af og debatten om ordningen både relevant og nødvendig. Det ændrer blot ikke på, at vi alle, fattige som rige, socialister som liberale, jyder som fynboer, bør glæde os over, at udligningsreformen gør Danmark mere lige. På ægte Robin Hood-manér. Ligesom i Sherwood-skoven.

Kerteminde For abonnenter

Da toget begyndte at stoppe, sagde det 'woom': Succesen af Langeskov Station kan måles på flere måder

Annonce