Annonce
Fyn

Lindø vokser: 21 mænd fra alle hjørner af kloden henter sand til havnen

Jade Simango er 35 år og en festlig mand, der har sine rødder i Cape Town, Sydafrika. Det er ham, der sørger for, at kollegerne om bord får tre måltider mad og lækkerier hver dag, og han elsker sit job. Foto: Nils Svalebøg
Al-Idrisi er i drift 24 timer i døgnet, og besætningen består af 21 mænd, der kommer fra alle hjørner af kloden.

Seks uger på søen, seks uger hjemme.

Det er arbejdsrytmen for den 21 mand store, internationale besætning på Al-Idrisi. Skibet er bemandet med lutter mænd, som arbejder i 12-timers vagter - fra 6-18 eller 18-6. Arbejdsrytmen gælder høj som lav i hierarkiet - kaptajnen, kokken, maskinmestrene - og falder en turnus hen over juleaften, er man på arbejde juleaften.

- Så kommer man ikke hjem til jul det år. Men det ved vi, og det er vi indstillet på, og kan man ikke indstille sin hjerne til det, så har man ikke det rigtige job. Jeg tror, det er værre for dem derhjemme, end det er for os - vi er jo i det hele tiden, og vi får altid superlækker mad både til jul og nytår, smiler kaptajn Marcel van Leeuwen, der er hollænder og far til to børn på seks og ni år.

- Når jeg er hjemme, er jeg hjemme 100 procent. Når jeg er her, er jeg her 100 procent. Vi ved ikke, hvor vi skal hen næste gang - det kan være Hamburg, det kan være England eller Tyrkiet, men det betyder ikke det store - jeg synes, det er et spændende arbejdsliv, siger kaptajnen.

Annonce

Det er ikke noget problem at variere en menu her i Europa, for her kan vi få alle varer, men vi kommer også steder, hvor vi ikke bare kan få alt, og så kommer jeg på lidt mere arbejde, hvis vi ikke har nok på lager.

Jade Simango, kok på Al-Idrisi

Den sydafrikanske kok

En af de vigtigste personer om bord er Jade Simango, kok og herre over køkkenregionen. Her - på Al-Idrisis nederste dæk - ligger messen og køkkenet, hvis gryder man kan spejle sig i.

Den 35-årige sydafrikaner er et livsstykke, der både kan synge og jonglere med en international menu på én gang. Besætningen er multikulturel, og det stiller krav til buffeten, når man helst skal gøre smagsløg fra Kroatien, Indonesien, Holland, Belgien, Thailand glade til hvert måltid.

- Jeg laver morgenmad, frokost og aftensmad - og midt imellem laver jeg en eller anden snack, folkene kan hygge sig med til kaffen. Jeg elsker at lave mad, og jeg prøver at lave en menu, så der er noget for enhver smag. Nogle kan lide det europæiske køkken, andre foretrækker det indonesiske. Laver jeg f.eks. kylling, ved jeg, at nogle gerne vil have stærkt tilbehør - så får de det, siger kokken, mens han rører intensivt i det, der skal blive til en lækker sovs.

- Det er ikke noget problem at variere en menu her i Europa, for her kan vi få alle varer, men vi kommer også steder, hvor vi ikke bare kan få alt, og så kommer jeg på lidt mere arbejde, hvis vi ikke har nok på lager, smiler Simango, der egentlig ville have læst psykologi.

- Men så fik jeg chancen for at få job her, og mad har altid været min hobby - og ja, psykologi... det kan man jo altid læse.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Mennesker med hjertestop skal reddes i fællesskab

Adskillige fynboer og syd- og sønderjyder er i dag i live, fordi de har fået hjælp efter et hjertestop af Region Syddanmarks førstehjælpsordning Danmark Redder Liv. Derfor har ordningen vist sit værd: Danmark Redder Liv redder vitterligt liv. Alligevel er der mindst tre gode argumenter for, at det præhospitale udvalg i Region Syddanmark mandag beslutter sig for at lukke den succesfulde ordning og i stedet lader regionen indgå i Trygfondens Hjerteløber-ordning, der har samme formål som Danmark Redder Liv. For det første er der mange flere syddanskere, der har valgt at deltage i Hjerteløber-ordningen end i Danmark Redder Liv. For det andet er ordningen landsdækkende, hvilket betyder, at også en nordjyde, en københavner eller en lollik på ferie på Fyn kan træde til ved et fynsk hjertestop. For det tredje er ordningen gratis for regionen, fordi Trygfonden betaler omkostningerne. Det sidste er i denne sammenhæng mindre vigtigt, for regionen skal såmænd nok kunne finde de få millioner kroner, som det i givet fald vil koste at køre ordningen videre. Det vigtige er, at hele Danmark bliver i stand til at redde liv ved hjertestop. Der er dog ingen tvivl om, at Hjerteløber-ordningen trænger til en forbedring. Det er f.eks. højst mærkværdigt, at man kan blive hjerteløber uden at have erfaring med eller uddannelse i førstehjælp. Derfor bør regionen i samarbejde med de øvrige regioner motivere Trygfonden til at tage et større ansvar for, at de frivillige, der rykker ud til hjertestop, også reelt kan redde liv. Ellers giver ordningen ingen mening. Indtil Trygfonden er klar med en styrket hjerteløber-indsats, bør regionen fortsat bruge et behersket millionbeløb til uddannelse af de fynboer og syd- og sønderjyder, der melder sig som frivillige - nu blot i Hjerteløber-programmet. Det vil skabe større sikkerhed og tryghed for alle parter. Og det vil sikre, at endnu flere mennesker overlever et hjertestop. For det bedste er at redde liv - i fællesskab. Så tag et førstehjælpskursus - og meld dig til.

Odense For abonnenter

De trofaste-portræt: Efter fire bankrøverier fløjter Lars stadig hver eneste morgen

Fyn

Flertal vil skrotte succesfuld hjertestop-ordning: Peger i stedet på gratis alternativ

Fyn

På Vestfyn drømmer man om S-tog: Sidegevinst i fokus til velbesøgt jernbanemøde

Annonce