Annonce
Erhverv

Lindø: Undergrund som en badesvamp skar 100.000 kvadratmeter af ny havn

Sandsugeren Al-Idrisi har i måneder pumpet sand op fra et område syd for Samsø og et område ud for Enebærodde. I alt to millioner kubikmeter sand er der brugt til den nye havneterminal, som bliver på 400.000 kvadratmeter - 100.000 kvadratmeter færre, end den oprindeligt var tænkt. Til gengæld er den vokset med 200 meter kaj. Foto: Nils Svalebøg
Massive mængder af gytje - materiale, der er blødt som en badesvamp - fik Lindø port of Odense til at skære en luns af den nye havneterminal.

Den nye havneterminal på Lindø port of Odense blev udtænkt i 2008, men nåede at ændre karakter et par gange i de ti år, der gik, inden første spadestik blev taget for et år siden.

Den oprindelige plan var at lave en havneudvidelse på 500.000 kvadratmeter- altså 100.000 kvadratmeter større, end den havneudvidelse, der er ved at blive rullet ud. Oplægget fra 2008 lød desuden på at dele havneudvidelsen i to - en sydlig del, som Odense Havn - som det var dengang - selv skulle bruge, samt en nordlig del, der var tiltænkt Femern-forbindelsens projekter.

- Tanken var, at Femern kunne bruge den nordlige del i ti år og dernæst overlade den til os, men det kom aldrig til at ske. Det var også tanken at dele det op økonomisk med første step i 2015-2016 og næste i 2025. Sådan blev det heller ikke, fordi det varede en del år, før det hele kom i gang, og man derfor besluttede sig for at lave det hele på en gang. Det betød også et revideret budget, siger havneingeniør Niels Kiersgaard.

Annonce
Den nye havneterminal set fra oven. Her fotograferet, mens sandsugeren Al-Idrisi var i aktion - det er den, der ses på billedet. Den lange slange af rør var til lejligheden lagt ud for at kunne pumpe sandet fra fartøjet til havneområdet. Foto: Michael Bager

En badesvamp

Han blev fastansat i 2015 med ansvar for at skrue et nyt budget og et udbud på en ny version af havneudvidelsen sammen, og han indledte processen med at spørge ledelsen af havnen, hvad formålet med havneudvidelsen egentlig var.

Det viste sig at være et godt spørgsmål, for siden de første tanker om en ny og større havn blev født, havde især vindmølleområdet taget markedet med storm, og MHI Vestas var f.eks rykket ind på Lindø med sin produktion af store naceller (møllehuse, red.) til havvindmøller.

Diskussionen om havneudvidelsens formål ledte frem til en beslutning om at brande og specialisere havnen som offshorehavn med speciale i tunge emner og tunge løft, og herefter voksede budgettet fra 200 millioner til 350-400 millioner. Til gengæld endte havneudvidelsen med at skrumpe, fordi havbunden åbenbarede en skrækkelig mængde gytje, der bedst kan oversættes som en ordentlig omgang blødt dynd.

- Vi måtte erkende, at der var et meget stort stræk af gytje i stor dybde - 11 meter. Gytje er ligesom den badesvamp, du har derhjemme: hvis du lægger noget ovenpå den, trykker den sig sammen. Det kunne vi godt løse ingeniørmæssigt, men det ville komme til at koste mellem 50 og 60 millioner kroner, og det endte med at vi trak kajen 150 meter tilbage og gav afkald på 100.000 kvadratmeter, og da Odense Havn havde købt Lindø Industripark gjorde det ikke så meget, fordi der var masser af areal i industriparken, forklarer Niels Kiersgaard.

Intet er imidlertid så blødt, sumpet og skidt, at det ikke er godt for noget, for nok blev der skåret 100.000 kvadratmeter af den nye havneterminal, til gengæld ændrede den form, som gav rum til mere kaj - kajen blev forlænget med 200 meter.

- Det er en vigtig ændring. En havn lever af det, der kommer ind og ud over kajen, og mere kaj er lig med mere omsætning, konstaterer Niels Kiersgaard.

Samlet bliver den nye havneterminal udstyret med en kilometer ny, løbende kaj.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Leder: Har vi et ansvar overfor den dræbte kvindes døtre?

Der er nogle ting, der er så barske, at du ikke kan læse om dem i avisen. Billederne af en ung syrisk kvinde fra Langeskov og hendes ni-årige søn, der blev dræbt og efterladt i en skov i Syrien. Dem kan du ikke se i Fyens Stiftstidende. Vi fortæller heller ikke, hvordan det præcist foregik, da deres liv endte i et middelalderligt ritual angiveligt udført af deres egen mand og far. Det er så forsimplet, uhyggeligt og afstumpet, at det ikke er til at forstå. Hvis du har lyst til at læse og se, hvad der skete natten til en søndag i februar i det nordlige Syrien tæt på grænsen til Tyrkiet, så kan du finde det i andre danske medier. Men vi bliver nødt til at tage en snak om, hvorfor en flygtningefamilie fra Langeskov vælger at rejse tilbage til det land, der er flygtet fra. Hvorefter familiens overhoved efter beskrivelser fra lokale medier og bekendte vælger at begå et sharia-inspireret mord på sin kone og søn. Den unge kvinde, der kom til Danmark for fire år siden, var efter alle beskrivelser særdeles velintegreret. Hun har taget kørekort og var netop ved at afslutte en uddannelse som frisør. Hendes ældste barn gik i 1. kasse i en dansk skole og havde danske venner. Paradoksalt nok var det netop derfor, kvinden endte med at dø, ifølge hendes venner i Danmark. Hun var blevet for dansk til sin ægtemand, der er gammel nok til at være hendes far. Rejsen til Syrien er efter alt at dømme sket i hemmelighed. Blev kvinden presset til at tage af sted? Har hun vidst, der var fare på færde? Det er ikke sikkert, vi nogen sinde får svar på de spørgsmål. Hendes mand meldte sig efter drabene til de lokale myndigheder, og lad os da håbe, de beholder ham et godt stykke tid, så han ikke kommer til Danmark igen. Lige nu og her er det mest presserende spørgsmål, hvad der skal ske med kvindens to yngste børn. To piger, der begge er født i Danmark, og som nu opholder sig hos familie i Syrien. Har vi i Danmark et ansvar over for dem? Eller skal vi lade dem sejle deres egen sø, og så må de klare sig, som de kan hos familien i Syrien?

Odense

Til trods for myndighedernes anbefalinger: Fjernvarme Fyn aflyser arrangement på grund af coronavirus

Annonce