Annonce
Erhverv

Lindø: Den nye havneterminal forsinket

Sådan er det daglige scenarium på heavy-load-området langs den nye kaj på den nye havneterminal. Robert Wegner - manden i orange - tjekker, at ståldrageren står helt lodret. I kranen sidder Mathias Lemke og styrer det tonstunge grej, der skal have 781 huller i sandet. Foto: Frederik Nordhagen
Det nye heavyload-område, som skal kunne bære 105.000 ton, er ikke stærkt nok. Derfor bliver der lavet 781 huller i sandet. Se video af byggeriet ovenfra.

Første etape af Lindøs 400.000 kvadratmeter store havneudvidelse bliver minimum en måned forsinket, fordi der bogstaveligt talt er kommet sand i maskineriet.

Flagskibet i den nye havneterminal er et heavyload-område med en bæreevne på op til svimlende 105.000 ton, som blandt andet betyder, at verdens største mobile kran kan operere på stedet.

Annonce

Sand sætter sig - det ved vi, men vi skal have det ned i en meget lille størrelsesorden, fordi vi ikke kan risikere, at belægningen kommer til at ligge i bølger eller får store huller.

Niels Kiersgaard, havneingeniør, Lindø port of Odense

To millioner kubikmeter

Havneterminalens fundament er to millioner kubikmeter sand, der bliver holdt på plads af spunsvægge og ankre, og den ekstreme bæreevne på den 30 meter brede og 100 meter lange heavyloadplade stiller særligt store krav til underlaget. De krav lever fundamentet i første omgang ikke op til.

- Vi har udført nogle test, der viser, at sandet sætter sig mere, end vi gerne vil have det til og mere, end vi kan leve med. Det svarer til, at man har lavet beregninger, der viser, at et stykke motorvej ikke får buler, men at prøver viser, at det vil den få alligevel. Derfor er det nødvendigt at komprimere sandet ekstra, siger Niels Kiersgaard, havneingeniør på Lindø port of Odense og byggeansvarlig for det store projekt.

Heavyload-områdets undergrund er otte meter sand, og Niels Kiersgaard understreger, at der ikke er råd til at slække på kravene, selv om det koster forsinkelse af hele projektet, der udføres i en fælles enterprise af virksomhederne Jan de Nul, Luxembourg, og danske Züblin A/S.

- Når først vi har lagt belægning på området, kan vi ikke kompensere for det, og derfor kan vi kun gå med til meget få centimeters sætning. Sand sætter sig - det ved vi, men vi skal have det ned i en meget lille størrelsesorden, fordi vi ikke kan risikere, at belægningen kommer til at ligge i bølger eller får store huller. Og sætter det sig meget, kan vi risikere, at vi får grundbrud, der kan sammenlignes med et lavineskred. Det kan i værste fald slå hul på og bryde gennem spunsvæggen, siger havneingeniøren.

Ultimativt krav

Første etape af udvidelsen skulle have været afleveret og taget i brug i sommer, men selv om det er uvist, præcist hvor mange uger, forsinkelsen ender med at løbe op i, tager Carsten Aa, administrende direktør for Lindø port of Odense, forsinkelsen i nogenlunde stiv arm.

- Det skulle være mærkeligt, om der ikke dukkede et eller andet uforudset op i et byggeri til 400 millioner kroner. Det er da træls, og det er irriterende, men vi har også et ultimativt krav om, at den ekstreme bæreevne på heavyload-pladen bliver, som vi har aftalt. Det skal vi være 100 procent sikre på, så den ekstra komprimering og den forsinkelse må vi tage med, siger Carsten Aa og fastslår, at regningen for ekstraarbejdet hviler på entreprenørerne.

Hele havneudvidelsen forventes færdig om et år.

Havneudvidelse Lindø port of Odense

Havneudvidelsen på Lindø udføres af et konsortium, bestående af Jan de Nul, Luxembourg, og Züblin A/S, Danmark.

Kontrakten lyder på 350 millioner kroner, projektet løber sammenlagt op i 400 millioner kroner.

Jan de Nul står for uddybning af havneområdet og for at pumpe sand op til og ind på de nye arealer.

Cirka to millioner kubikmeter sand er pumpet ind på området, og Jan de Nul har nu fysisk forladt Lindø.

Byggede man en to meter høj jordvold af materialet ville den løbe fra Skagen til Kolding.

Züblin A/S står blandt andet for betonarbejde og for ramning af spunsvægge til den en kilometer lange kaj.

Havneterminalens kendetegn bliver, at den kan håndtere meget tunge emner - eksempelvis kæmpe vindmølle-elementer.

Hele området forventes klar sommeren 2020.

Tyske Robert Wegner er udstyret med et vaterpas, som er et af de vigtigste værktøjer under arbejdet med at lave huller i de mange ton sand på heavy-load-området. Med vaterpasset sikrer han, at ståldrageren ikke kører skævt og beskadiger et af de stålankre, der ligger i sandet. Foto: Frederik Nordhagen
To millioner kubikmeter sand er der brugt for at lave den nye havneterminal - på heavyl Foto: Frederik Nordhagen
På Lindø bliver der bygget et heavy load-område, der skal kunne bære 105.000 ton. Sandet bliver trykkomprimeret af det tyske firma Züblin. Foto: Frederik Nordhagen
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Fængselsforbundet: - Vi kan aldrig undgå, at indsatte tager livet af sig selv

Odense

Tyve brød gennem mur til Matas

Læserbrev

Sammenlægning. 700 udsatte børn på én skole?

Synspunkt: Kære Susanne, det er ikke børnenes tarv at sammenlægge Vollsmose-skolerne. Hvordan skulle det gavne det enkelte barn i Vollsmose at samle over 700 udsatte børn på én skole? I mange år har politikerne i Odense snakket om, at vi skal have flere blandede skoler i Odense. Derfor er det meget svært at forstå, at de nu vil skabe en stor skole og samle alle børnene i Vollsmose på Abildgaardskolen. Det er hverken fagligt forsvarligt eller integrationsfremmende. Derudover er det svært at forstå, hvorfor politikerne ikke kan vente med at sammenlægge skolerne, indtil ombygningen er overstået, for at undgå at børnene bliver udsat for flere skoleskift og stress. I perioden, hvor ombygningen står på og nogle af familierne skal flyttes væk fra området og andre flytter ind, har børnene brug for ro omkring deres skolegang. De har brug for deres vante omgivelser, tryghed og deres lærere, som de har kendt i mange år. Politikernes argumentation om, at der bliver færre børn i området, holder ikke i vand. Der skal opføres nye boliger i området, når nogle af de nuværende boliger blev revet ned, hvilket betyder at der flytter nye familier og deres børn til området. Hvor skal de nye børn i området så gå i skole? Derudover er der omkring 1500 mennesker, som flytter til Odense hvert år. I det hele taget bliver der flere børn og ældre i Odense i fremtiden. Derfor er det en omgang tom snak at påstå, at sammenlægningen skyldes faldende børnetal i området. Dertil savner jeg, at I politikere svarer på, hvor tanken om at skabe flere blandede skoler i Odense er blevet af? Og hvorfor skulle de nye tilflyttere i Vollsmose vælge en skole med over 700 tosprogede børn? Der er overhovedet ikke noget sammenhæng mellem det, I politikere siger, og det I gør. Der er ingen, der siger, at vi skal have to skoler i området, hvis der ikke er behov for det i fremtiden. Det giver bare ikke mening at samle alle områdets børn på en skole midt i en periode, hvor der foregår ombygning og renovering i området. Jeg håber inderligt, at I politikere tænker jer om og ikke svigter de mest udsatte børn i vores by. I det mindste fortjener børnene ro omkring deres skolegang, indtil ombygningen er færdig. Vollsmose-børns faglige udvikling, tryghed og trivsel er mindst lige så vigtig, som det er tilfældet for resten af byens skolebørn. Hvorfor skal byens måske mest udsatte børn stilles ringere end andre børn?

Fyn For abonnenter

Sørens gård køres over af jernbanen: Gid staten bare ville opkøbe mig

Annonce