Annonce
Erhverv

Lindø: Den nye havneterminal forsinket

Sådan er det daglige scenarium på heavy-load-området langs den nye kaj på den nye havneterminal. Robert Wegner - manden i orange - tjekker, at ståldrageren står helt lodret. I kranen sidder Mathias Lemke og styrer det tonstunge grej, der skal have 781 huller i sandet. Foto: Frederik Nordhagen
Det nye heavyload-område, som skal kunne bære 105.000 ton, er ikke stærkt nok. Derfor bliver der lavet 781 huller i sandet. Se video af byggeriet ovenfra.

Første etape af Lindøs 400.000 kvadratmeter store havneudvidelse bliver minimum en måned forsinket, fordi der bogstaveligt talt er kommet sand i maskineriet.

Flagskibet i den nye havneterminal er et heavyload-område med en bæreevne på op til svimlende 105.000 ton, som blandt andet betyder, at verdens største mobile kran kan operere på stedet.

Annonce

Sand sætter sig - det ved vi, men vi skal have det ned i en meget lille størrelsesorden, fordi vi ikke kan risikere, at belægningen kommer til at ligge i bølger eller får store huller.

Niels Kiersgaard, havneingeniør, Lindø port of Odense

To millioner kubikmeter

Havneterminalens fundament er to millioner kubikmeter sand, der bliver holdt på plads af spunsvægge og ankre, og den ekstreme bæreevne på den 30 meter brede og 100 meter lange heavyloadplade stiller særligt store krav til underlaget. De krav lever fundamentet i første omgang ikke op til.

- Vi har udført nogle test, der viser, at sandet sætter sig mere, end vi gerne vil have det til og mere, end vi kan leve med. Det svarer til, at man har lavet beregninger, der viser, at et stykke motorvej ikke får buler, men at prøver viser, at det vil den få alligevel. Derfor er det nødvendigt at komprimere sandet ekstra, siger Niels Kiersgaard, havneingeniør på Lindø port of Odense og byggeansvarlig for det store projekt.

Heavyload-områdets undergrund er otte meter sand, og Niels Kiersgaard understreger, at der ikke er råd til at slække på kravene, selv om det koster forsinkelse af hele projektet, der udføres i en fælles enterprise af virksomhederne Jan de Nul, Luxembourg, og danske Züblin A/S.

- Når først vi har lagt belægning på området, kan vi ikke kompensere for det, og derfor kan vi kun gå med til meget få centimeters sætning. Sand sætter sig - det ved vi, men vi skal have det ned i en meget lille størrelsesorden, fordi vi ikke kan risikere, at belægningen kommer til at ligge i bølger eller får store huller. Og sætter det sig meget, kan vi risikere, at vi får grundbrud, der kan sammenlignes med et lavineskred. Det kan i værste fald slå hul på og bryde gennem spunsvæggen, siger havneingeniøren.

Ultimativt krav

Første etape af udvidelsen skulle have været afleveret og taget i brug i sommer, men selv om det er uvist, præcist hvor mange uger, forsinkelsen ender med at løbe op i, tager Carsten Aa, administrende direktør for Lindø port of Odense, forsinkelsen i nogenlunde stiv arm.

- Det skulle være mærkeligt, om der ikke dukkede et eller andet uforudset op i et byggeri til 400 millioner kroner. Det er da træls, og det er irriterende, men vi har også et ultimativt krav om, at den ekstreme bæreevne på heavyload-pladen bliver, som vi har aftalt. Det skal vi være 100 procent sikre på, så den ekstra komprimering og den forsinkelse må vi tage med, siger Carsten Aa og fastslår, at regningen for ekstraarbejdet hviler på entreprenørerne.

Hele havneudvidelsen forventes færdig om et år.

Havneudvidelse Lindø port of Odense

Havneudvidelsen på Lindø udføres af et konsortium, bestående af Jan de Nul, Luxembourg, og Züblin A/S, Danmark.

Kontrakten lyder på 350 millioner kroner, projektet løber sammenlagt op i 400 millioner kroner.

Jan de Nul står for uddybning af havneområdet og for at pumpe sand op til og ind på de nye arealer.

Cirka to millioner kubikmeter sand er pumpet ind på området, og Jan de Nul har nu fysisk forladt Lindø.

Byggede man en to meter høj jordvold af materialet ville den løbe fra Skagen til Kolding.

Züblin A/S står blandt andet for betonarbejde og for ramning af spunsvægge til den en kilometer lange kaj.

Havneterminalens kendetegn bliver, at den kan håndtere meget tunge emner - eksempelvis kæmpe vindmølle-elementer.

Hele området forventes klar sommeren 2020.

Tyske Robert Wegner er udstyret med et vaterpas, som er et af de vigtigste værktøjer under arbejdet med at lave huller i de mange ton sand på heavy-load-området. Med vaterpasset sikrer han, at ståldrageren ikke kører skævt og beskadiger et af de stålankre, der ligger i sandet. Foto: Frederik Nordhagen
To millioner kubikmeter sand er der brugt for at lave den nye havneterminal - på heavyl Foto: Frederik Nordhagen
På Lindø bliver der bygget et heavy load-område, der skal kunne bære 105.000 ton. Sandet bliver trykkomprimeret af det tyske firma Züblin. Foto: Frederik Nordhagen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Leder: Har vi et ansvar overfor den dræbte kvindes døtre?

Der er nogle ting, der er så barske, at du ikke kan læse om dem i avisen. Billederne af en ung syrisk kvinde fra Langeskov og hendes ni-årige søn, der blev dræbt og efterladt i en skov i Syrien. Dem kan du ikke se i Fyens Stiftstidende. Vi fortæller heller ikke, hvordan det præcist foregik, da deres liv endte i et middelalderligt ritual angiveligt udført af deres egen mand og far. Det er så forsimplet, uhyggeligt og afstumpet, at det ikke er til at forstå. Hvis du har lyst til at læse og se, hvad der skete natten til en søndag i februar i det nordlige Syrien tæt på grænsen til Tyrkiet, så kan du finde det i andre danske medier. Men vi bliver nødt til at tage en snak om, hvorfor en flygtningefamilie fra Langeskov vælger at rejse tilbage til det land, der er flygtet fra. Hvorefter familiens overhoved efter beskrivelser fra lokale medier og bekendte vælger at begå et sharia-inspireret mord på sin kone og søn. Den unge kvinde, der kom til Danmark for fire år siden, var efter alle beskrivelser særdeles velintegreret. Hun har taget kørekort og var netop ved at afslutte en uddannelse som frisør. Hendes ældste barn gik i 1. kasse i en dansk skole og havde danske venner. Paradoksalt nok var det netop derfor, kvinden endte med at dø, ifølge hendes venner i Danmark. Hun var blevet for dansk til sin ægtemand, der er gammel nok til at være hendes far. Rejsen til Syrien er efter alt at dømme sket i hemmelighed. Blev kvinden presset til at tage af sted? Har hun vidst, der var fare på færde? Det er ikke sikkert, vi nogen sinde får svar på de spørgsmål. Hendes mand meldte sig efter drabene til de lokale myndigheder, og lad os da håbe, de beholder ham et godt stykke tid, så han ikke kommer til Danmark igen. Lige nu og her er det mest presserende spørgsmål, hvad der skal ske med kvindens to yngste børn. To piger, der begge er født i Danmark, og som nu opholder sig hos familie i Syrien. Har vi i Danmark et ansvar over for dem? Eller skal vi lade dem sejle deres egen sø, og så må de klare sig, som de kan hos familien i Syrien?

Odense

Til trods for myndighedernes anbefalinger: Fjernvarme Fyn aflyser arrangement på grund af coronavirus

Annonce