Annonce
Nyborg

Lillemølle med i skønhedskonkurrence

Lillemølle deltager nu i en skønhedskonkurrence med 16 andre smukke møller. Alle kan være med til at kåre Danmarks smukkeste vandmølle. Arkivfoto.
Danskerne inviteres til at kåre Danmarks smukkeste vandmølle. Lillemølle ved Refsvindinge er med i opløbet, der kun tæller 30 møller rundt om i landet.

Refsvindinge: I 1950'erne talte Nationalmuseet landets vandmøller, og nåede frem til, at der var omkring 3000. I dag er der cirka 300 tilbage – men kun omkring 30 er funktionelle møller.

Det er 17 af disse 30 møller, der nu er med i en slags skønhedskonkurrence for historiske vandmøller. Foreningen Historiske Huse vil sætte fokus på Danmarks gamle vandmøller og det faktum, at de truet.

Og en af de 17 møller er Lillemølle, der ligger utroligt smukt neden for Refsvindinge ved Ørbæk Å.

Et ekspertpanel har valgt de 17 deltagere i konkurrencen ud.

Der er lagt vægt på møllernes tilstand, dvs. hvor meget er bevaret af den oprindelige struktur og hvor velholdt er mølleanlægget, samt i hvilken grad omgivelser og landskab understøtter kulturarvsværdierne. Kandidaterne til titlen som Danmarks Smukkeste Vandmølle er vidt forskellige og dækker både kornmøller, hammermøller, papmøller og flere andre typer af møller, skriver foreningen i en pressemeddelelse.

Alle kan deltage i afstemningen, der kører fra den 11. til den 24. november. Man går bare ind på hjemmesiden historiskehuse.dk og sætter sit "kryds".

Historiske Huse er en interesseorganisation, der arbejder på at skaffe ejerne af de bevaringsværdige og fredede bygninger juridiske og økonomiske forhold, så de nemmere kan bevare deres hus og dermed en væsentlig del af Danmarks kulturarv. Historiske Huse arbejder samtidig med at gøre bygningskultur til en folkesag via bred formidling, kampagner og konkurrencer.

Annonce

Den smukkeste mølle

Disse vandmøller deltager i konkurrencen om at være Danmarks Smukkeste:

Jylland:
Bruunshaab Gl. Papfabrik, Bundsbæk Mølle, Børkop Mølle, Kelddal Mølle, Moesgaard Skovmølle, Vibæk Mølle og Å Mølle
Fyn: Grubbe Mølle, Lillemølle, Vejstrup Mølle, Ventepose Mølle og Sønder Broby Mølle.

Sjælland og Bornholm: Blåbæk Vandmølle, Hellebæk Hammermølle, Lyngby Nordre og Søndre Mølle, Slusegårds Mølle og Tadre Mølle.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Harmonikasammenstød i Vestergade

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

Annonce