Annonce
Debat

Ligestillingskampen er for de næste generationer

Synspunkt: Når talen falder på ligestilling, bliver tonen ofte skinger, og der er lagt op til kamp mellem kønnene, men det handler om præcis det modsatte. Det handler om, at drenge og piger ikke begrænses af deres køn, hverken som børn eller den dag, de bliver voksne.

I dag hylder vi kampen for ligestilling, som for mig først og fremmest er en kamp på vegne af de næste generationer. Den retning, vi sætter for Odense, præger det billede, vores børn vokser op med og spejler sig i. Vi har mulighed for at påvirke, om det skal være et, hvor vi reproducerer stereotyperne eller aktivt gør noget for at udfordre dem.

Jeg ville ønske, at jeg her på kvindernes kampdag kunne fremhæve Odense Kommune som progressiv og en frontløber, når det kommer til ligestilling mellem kønnene. Men det kan jeg desværre ikke.


Som Fyns største arbejdsplads, målt på antallet af medarbejdere, har Odense Kommune en unik mulighed for at gå i front på området, hvis vi vil. Nærmest en pligt, vil jeg sige.


For da vi i byrådet i august sidste år blev præsenteret for den seneste redegørelse for området, indeholdt den ingen konkrete målsætninger for at mindske uligheden mellem kønnene. Til gengæld viser det sig, at det er mændene i kommunen, der stiger mest i løn, at over 40 procent af de ansatte kvinder arbejder deltid, selv om det forringer deres pension markant, og at vi ikke har ret mange mænd ansat på dagtilbuds- eller sosu-området. Det er ikke ligestilling - og det er endda 44 år siden, vi fik en lov om ligeløn her i landet.

Når det er sagt, handler ligestilling ikke om, at der skal være lige mange mænd og kvinder i byrådet eller lige mange mandlige og kvindelige borgmestre, eller at vi udpeger lige mange mænd og kvinder til vores bestyrelser. Det handler om at finde svaret på, hvorfor det ikke er sådan? Og så spørge os selv, om vi ikke burde gøre noget ved det.

Vi ved, at årsagerne bag tallene er mange. I nogle tilfælde er der tale om et personligt valg, men mest af alt så handler det om vores historie, kultur og traditioner. Heldigvis, for så er det faktisk noget, vi kan ændre på. I mere end hundrede år har vi stået på skuldrene af andres kamp for ligestilling. Vi skal også fortsat huske at gå til kamp for den i vores by for de næste generationer.

Det er vi i gang med i Odenses dagtilbud og skoler, men ligestillingsdagsordenen er af den slags, hvor vi skal løfte i flok på tværs af erhvervsliv, kulturliv, kommune og civilsamfund.

Når vi på et børn- og ungeområde arbejder fokuseret med dannelse, og med Verdensmål nr. 5, så er det for sammen med forældrene at bidrage til børnene selvværd og selvindsigt. Når børnene bliver bevidste om deres rettigheder og muligheder for at træffe egne valg og dermed også holdninger om bl.a. ligestilling og strukturer i samfundet, så er vi i gang med bevægelsen om at ændre den kultur og de strukturer, som har betydning for, at vi udvikler os som samfund, også på ligestillingsdagsordenen.

Som Fyns største arbejdsplads, målt på antallet af medarbejdere, har Odense Kommune en unik mulighed for at gå i front på området, hvis vi vil. Nærmest en pligt, vil jeg sige.

Det er præcis det, jeg håber, kommer til at ske, når økonomiudvalgets fire mænd og ene kvinde - og senere et samlet byråd - skal drøfte ligestilling. Her ser jeg frem til, sammen med mine kolleger, at bevæge Odense i retning af mere ligestilling på tværs af køn, sociale skel og postnumre. Det skylder vi de næste generationer – af både piger og drenge.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Vemmelund igen udenfor i Middelfart

Annonce