Annonce
Faaborg-Midtfyn

Greenpeace og lokale i protest mod kæmpe midtfynsk svinestald

Greenpeace demonstrerede mod en ny svinestald i Heden. Der blev holdt taler og sunget sange. Foto: Frederik Steen Nordhagen
På Midtfyn er en rekordstor svinestald undervejs. Det er symbolet på det, som Greenpeace kæmper mod, og derfor demonstrerer aktivistgruppen med lokale borgere og et 66 meter langt banner tidligt torsdag morgen foran byggeriet.

Heden: Danmarks største svinestald er ved at blive bygget lige uden for Heden på Midtfyn. Omkring 8888 slagtesvin forventes at flytte ind på Faaborgvej 15 til februar.

Den tanke er aktivistgruppen Greenpeace imidlertid ikke begejstret for. Med et 66 meter langt banner med ordene "Stop svinefabrikkerne" demonstrerer Greenpeace derfor torsdag morgen.

Også lokale borgere fra Heden og naboer til store svinestalde andre steder på Fyn og Sjælland er torsdag morgen troppet op for at vise deres utilfredshed med de støj- og lugtgener, som følger med sådan en stald.

- Det er en symbolsk protest, fordi stalden er udråbt til Danmarks største slagtesvinestald. For os er det et symbol på den voksende svineindustri, hvor fabrikkerne bliver større og større til stor skade for ikke bare klimaet, men også miljøet og biodiversiteten, siger Kristian Sloth, der er landbrugspolitisk rådgiver i Greenpeace.

I alt mødtes omkring 30 mennesker i Heden Forsamlingshus tidligere på morgen, og de er nu i samlet flok gået over til den 9500 kvadratmeter store svinestald, som er ved at blive rejst.

Avisen har været i kontakt med ejeren af Langerod Aps, Henrik Solgaard, som står bag svinestalden. Han har ingen kommentarer til demonstrationen og ønsker ikke at udtale sig om svinestalden.

Annonce
Banneret er 66 meter, mens svinestalden måler 156 meter. Foto: Sune Scheller/Greenpeace
Greenpeace lagde et 66 meter langt, gult banner ud langs svinestalden. På banneret stod der "Stop svinefabrikkerne". Foto: Frederik Steen Nordhagen
Greenpeace og borgere plaget af svinestalde fra nær og fjern traskede torsdag morgen ud til svinestalden. Men sig bar de et langt banner rullet sammen i fire dele. Foto: Frederik Steen Nordhagen
Banneret blev lagt langs svinestalden. Foto: Frederik Steen Nordhagen
Sille Sejer Sørensen (tv) er en af de nærmeste naboer til svinestalden. Hun havde taget sin far (th) med til demonstrationen, som Greenpeace med Kristian Sloth (i midten) i spidsen havde arrangeret. Foto: Frederik Steen Nordhagen
Per Smith Nielsen og Birgit Andersen bor i Heden og er bestemt ikke tilfredse med den nye svinefarm lidt uden for byen. Foto: Frederik Steen Nordhagen
Danmarks største svinestald er ved at blive bygget lige uden for Heden på Midtfyn. Omkring 8888 slagtesvin forventes at flytte ind på Faaborgvej 15 til februar. Det er årsagen til demonstrationen torsdag morgen. Foto: Frederik Steen Nordhagen
Danmarks største svinestald er ved at blive bygget lige uden for Heden på Midtfyn. Omkring 8888 slagtesvin forventes at flytte ind på Faaborgvej 15 til februar. Det er årsagen til demonstrationen torsdag morgen. Foto: Frederik Steen Nordhagen
Danmarks største svinestald er ved at blive bygget lige uden for Heden på Midtfyn. Omkring 8888 slagtesvin forventes at flytte ind på Faaborgvej 15 til februar. Det er årsagen til demonstrationen torsdag morgen. Foto: Frederik Steen Nordhagen
Danmarks største svinestald er ved at blive bygget lige uden for Heden på Midtfyn. Omkring 8888 slagtesvin forventes at flytte ind på Faaborgvej 15 til februar. Det er årsagen til demonstrationen torsdag morgen. Foto: Frederik Steen Nordhagen
- For os er det et symbol på den voksende svineindustri, hvor fabrikkerne bliver større og større til stor skade for ikke bare klimaet, men også miljøet og biodiversiteten, siger Kristian Sloth (i midten), der er landbrugspolitisk rådgiver i Greenpeace. Foto: Frederik Steen Nordhagen.
Greenpeace demonstrerede mod en ny svindestald i Heden. Foto: Frederik Steen Nordhagen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Børnevelfærd. 365 dages øjenåbner

Synspunkt: Jeg har set et andet Odense de sidste 365 dage. Var jeg blevet spurgt i januar sidste år, om jeg kendte Odense, så havde jeg nok svaret: Ja. Jeg havde nok ikke svaret, at jeg vidste alt om den, men jeg havde sagt, at jeg havde et ret godt indblik i vores kommune. Efter at have boet og arbejdet i byen i mange år, følte jeg, at jeg kendte min by – i hvert fald nogenlunde godt. At jeg så alligevel kan starte første sætning med, at jeg har lært et nyt Odense at kende, så er det fordi, at jeg i disse dage har været formand i Red Barnet Odense i netop 365 dage. Jeg vidste godt, at der var børn, som ikke havde så meget som andre. Jeg vidste godt, at alle børn ikke er så privilegerede, som f.eks. de børn, som jeg er i familie med. Jeg havde set børnehjemmene her i byen, og mødt nogle af deres børn. Jeg må alligevel sige, at jeg vidste ingenting om den del af virkeligheden – den virkelig, som også er en stor del af vores by. Og af din og min hverdag. Var du klar over – og her er det ingen skam at sige nej, da jeg heller ikke vidste det før, at der er børn i f.eks. Bolbro, som i en evaluering efter at have været på sommerlejr med Red Barnet skriver, at de er glade for, at de have fået mad i fem dage – og smagt mad, som også smagte af noget? Eller at de skriver, at de er så glade for, at der faktisk er voksne, som har tid til dem? En anden oplevelse, som gik i hjertet på mig, var i sommers, da jeg spiste madpakker med nogle af vores børn. Én havde fødselsdag i den kommende uge, og hun ønskede sig sådan, at hun også kunne invitere sine kammerater fra 6. klasse hjem – hun ville jo bare så gerne gøre, som de andre piger i klassen. Det kunne hun ikke. Eller da jeg hørte historien, om vi ikke laver så mange aktiviteter udenfor i vinterhalvåret, da vores børn ikke altid har vanter og huer. Det går da lige i hjertet – i hvert fald på mig. Jeg glemmer heller ikke, da jeg hørte historien fra en frivillig om, at de havde været ved Stige Ø. Her havde nogle børn set vand for første gang, og fundet muslinger. Da en frivillig så havde fortalt dem, at der havde levet et dyr i de skaller, så var børnene sikre på, at det var en joke. I efteråret mødte jeg også en kvinde, hvis barn var med i et af vores projekter. Vi faldt i snak, og det viste sig hurtigt, at vi faktisk var samme generation. Hun fik en datter, som 20-årig. Hendes udfordringer med at skrive og læse gjorde, at hun aldrig havde fået gennemført folkeskolen. Hendes mor havde den samme historie, og nu håber hun jo bare, at hendes datter ikke også gentager mønsteret. Det møde gav mig indblik i, hvor kæmpe forskelle der er for et barns opvækst, i forhold til hvor de bliver født. Forskellen mellem hende og mig blev jo allerede grundlagt i 1987, hvor mine forældre begge havde uddannelser og masser af hjælp til lektier, når jeg havde brug for det. Den mulighed havde hun ikke – hendes mor kunne heller ikke læse eller skrive. Jeg var så heldig at blive født på den side af hækken. Så tak for det. Heldigvis er der masser af mennesker, som hjælper nogle af vores bys mest udsatte børn. Næsten 200 frivillige, og masser af opbakning fra erhvervslivet og kommunen. Uden jer var det ikke muligt. Så jeg er helt sikker på, at vi får givet de her børn nogle gode timer sammen med frivillige mennesker, som bare gerne vil dem. Jeg ved i hvert fald, at jeg det sidste år har fået meget større perspektiv på mit liv og på vores by. Det er jeg så glad for.

Faaborg-Midtfyn

Gypsy-jazz i verdensklasse

Kerteminde

Fynsk golfklub udvider banen

Annonce