Annonce
Kerteminde

Liebhaveri til leje: Nu summer den gamle højskole igen af liv

Kirsten Torp og Ole Lissabeck Nielsen var blandt de heldige, som fik fingre i en lejlighed i hovedbygningen på Sortekilde. Herfra har de en fortryllende udsigt over Nordstranden, marinaen og parken, der omgiver den tidligere højskole.Foto: Helle Kryger
Ole Lissabeck Nielsen og Kirsten Torp var heldige at få en lejlighed i hovedbygningen på Sortekilde, som Fyns Almennyttige Boligselskab har bragt til live igen

Kerteminde: Når Ole Lissabeck Nielsen og Kirsten Torp sætter sig til rette på altanen og nyder udsigten over marinaen, Nordstranden, Stravrehoved og den grønne park, der omgiver den gamle højskolebygning på toppen af Kerteminde, fortryder de ikke et sekund, at de satsede alt på at få fingrene i netop den lejlighed, de nu kan kalde hjem.

15. december 2019 afsluttede Fyns Almennyttige Boligselskab to års arbejde med at transformere den tidligere højskole til 69 moderne lejligheder. Ole Nielsen og Kirsten Torp boede egentlig godt i deres store hus på Mølkensvej, men slog til så snart de hørte om projektet 200 meter længere nede af gaden:

- Vi satte alle sejl til. Vi havde jo hverken solgt hus eller noget endnu. Men vi ville gerne have mere tid til børnebørnene og tænk engang, her kan man sætte sig på cyklen, træde én gang i pedalerne, og så kan man trille direkte over til driving range på Great Northern. Og hvor mange andre byer i Danmark kan prale af at have to lækre hvide sandstrande, fortæller Ole Nielsen begejstret.

Annonce

- Vi satte alle sejl til. Vi havde jo hverken solgt hus eller noget endnu. Men vi ville gerne have mere tid til børnebørnene og tænk engang, her kan man sætte sig på cyklen, træde én gang i pedalerne, og så kan man trille direkte over til driving range på Great Northern. Og hvor mange andre byer i Danmark kan prale af at have to lækre hvide sandstrande.

Ole Nielsen, Kerteminde

Adgang for hunde

Det er én af de sjældne vinterdage, hvor solen skinner fra en blå himmel, og de kan næsten ikke vente til foråret og sommeren sætter ind.

- Vi kan sidde her på altanen og høre badegæsterne kaste sig i bølgerne på Nordstranden. Der er en helt særlig atmosfære i Kerteminde om sommeren, og vores børn nyder også at komme her for at besøge os, fortæller Kirsten Torp.

Huset på Mølkensvej har de nu lejet ud til næste generation, og de er så småt kommet på plads i lejlighedens 115 kvadratmeter. Det samme er de to kongepudler Barco på ni år og Bea på seks år. De slænger sig mageligt på trægulvet, når de ikke lige sidder og nyder udsigten fra altandøren.

De var ellers bekymrede for, om hundene måtte flytte med. Der må nemlig kun bo ét dyr i hver enhed:

- Men fordi det figurerer som nybyggeri må man flytte ind med hvad man allerede har. Vi må bare ikke anskaffe os flere, fortæller Kirsten Torp.

Afdelingens beboere er meget blandede, fortæller de.

- Der er både børnefamilier, unge og ældre, og det er dejligt, for det giver sådan en hyggelig stemning.

Seniorbofællesskab

I den tidligere værelsesfløj har boligselskabet indrettet et seniorbofællesskab med 11 lejligheder. Tre af dem er stadig ledige, og bofællesskabet har endnu ikke organiseret sig. Det fortæller Palle og Judy Henningsen, som har solgt parcelhuset i Rolfsted og i august flyttede til Kerteminde.

- Det er egentlig ikke et seniorbofællesskab endnu, for vi vil lige vente til de sidste tre lejligheder er lejet ud. Men vi indretter et fællesrum, og så må vi se, hvad vi finder på at bruge det til. Der bliver et køkken, så måske mændene kan lave noget madklub, siger Judy Henningsen.

Palle Henningsen rynker lidt på næsen.

- Lad os nu se, hvad det bliver til.

Han spiller fodbold i Kerteminde Boldklub hver tirsdag og torsdag, går til senioridræt om onsdagen og øver sig ellers i at fylde timerne ud, siden han i sommer gik på pension.

Én ting er de i hvert tilfælde enige om:

- Kerteminde er en dejlig by at bo i.

De to kongepudler Bea og Barco har allerede fundet sig til rette i de nye omgivelser.Foto: Helle Kryger
Siden byggeriet gik i gang på Sortekilde i 2017 har der været stor interesse for at flytte ind på toppen af Kerteminde. Her er en del af forklaringen.Foto: Helle Kryger
Hovedbygningen er renoveret med respekt for historien. "Vi skal bygge som vi evig skulle leve og leve som vi hver dag skulle dø." Foto: Helle Kryger
Foto: Helle Kryger
Foto: Helle Kryger
Foto: Helle Kryger
Foto: Helle Kryger
Foto: Helle Kryger
Foto: Helle Kryger
Judy og Palle Henningen er blevet en del af det nye seniorbofællesskab med 11 lejeboliger. Bofællesskabet vil dog gerne have de sidste tre lejeboliger fyldt op, før de går i gang med at organisere sig.Foto: Helle Kryger
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

23-årig havde været til fest: Politiet mangler oplysninger om dræbt ung mand på motorvejen

Leder For abonnenter

Bevar sjælen i byerne

Hver gang man fjerner et hus, fjerner man noget af sjælen, sagde socialdemokraten Anders W. Berthelsen til avisen tidligere på ugen, mens han travede rundt i Hunderup-kvarteret i Odense sammen med en journalist for at kigge på en række af de matrikler, hvor gamle villaer er blevet revet ned til fordel for nybyggeri. Berthelsen har ret: Der forsvinder noget af et kvarters sjæl, når man river en epoke-typisk bygning ned i et kvarter for at erstatte den med et nymodens byggeri. Derfor er det klogt, at de fynske lokalpolitikere beslutter sig for at gennemføre bevarende lokalplaner for kvarterer og bydele, hvor man ønsker at bevare et særligt arkitektonisk udtryk. Det gælder både i Hunderup-kvarteret og i andre boligområder i Odense og på Fyn. Diskussionen om at bevare bygninger drejer sig nemlig ikke blot om nedrivning af gamle villaer i det fornemme Hunderup-kvarter. Det drejer sig også om Gerthasminde og om Møllers Villaby i Odense, og det drejer sig om dusinvis af bymiljøer i Faaborg, i Assens, i Svendborg, ja, i stort set alle de fynske byer. For i langt de fleste byer, landsbyer og bydele findes der karakteristiske bygninger eller kvarterer, som er værd at bevare. Bevares: Vores byer er ikke museer. Derfor er det ikke alle udhuse, cykelskure og parcelhuse, der partout skal bevares for eftertiden, for vores byer skal være levende og kunne udvikle sig i takt med tiden og behovet. En levende by betyder imidlertid ikke, at man som boligejer skal kunne rive bygninger ned efter forgodtbefindende. Tværtimod: I en levende by udviser man respekt for byen, for historien. For dens sjæl. De nedrivninger og nybygninger, som blev nævnt i avisen tidligere på ugen, var markante eksempler på, at det er nødvendigt at skærpe bevaringskravene i Hunderup-kvarteret. Derfor vil det være klogt at gennemføre en bevarende lokalplan i rigmandskvarteret, ligesom det vil være klogt at se på bevaringsindsatsen i andre områder i Odense og i de andre fynske byer. For vi skal have sjælen med. Også i vores byer.

Annonce