Annonce
Middelfart

Licens til begejstring på Viby Efterskole

Man kan opleve de store James Bond hits med orkestret JR's Big Band ved koncerten på Viby Efterskole. PR-foto

Nørre Aaby: Mange fans venter i spænding på den nye James Bond film, der får premiere til april. Men inden da kan man lade sig begejstre til musik kendt fra James Bond, når det 24 mand store orkester JR's Big Band kaster sig over musikken fra filmserien om den engelske agent med licens til at dræbe. Koncerten kaldes "License to thrill".

Det sker torsdag 19. marts kl. 19.30 på Viby Efterskole i Nørre Aaby. Her slår orkestret tonen an med det karakteristiske og udødelige James Bond-tema fra den første film, Dr. No, anno 1962, og derefter følger en perlerække af uforglemmelige James Bond titelsange som blandt andet You Only Live Twice, Goldfinger, Live And Let Die, For Your Eyes Only, Licence To Kill og Skyfall.

Numrene synges af bigbandets faste sangere, Tina Rassing og Jesper Gade. Derudover kan publikum opleve to af Viby Efterskoles egne elever, Johanne Christine Søndergaard Olesen og Josefine Holst Andersen.

Billetter til koncerten kan købes på Viby Efterskoles hjemmeside.

Det bliver storslået med både blæs og tangenter, når titelsangene fra James Bond skal fyres af. PR-foto
Bandets to faste sangere suppleres også med to af skolens elever. PR-foto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Der er lys - også i den mørke tid

Da Hitlers sorte fugle fløj over Danmark i de tidlige morgentimer for 80 år siden, var det begyndelsen på fem mørke år. Begivenhederne 9. april 1940 var imidlertid også begyndelsen til, at danskerne endnu engang indså, at det lille land højt mod nord ikke kan klare sig alene. Læren af besættelsen var derfor blandt andet, at vi aktivt skal indgå i samarbejder, der rækker langt ud over vores egne grænser, hvis vi skal kunne løse vores sikkerhedsmæssige, politiske og økonomiske problemer. Derfor er 9. april 1940 på den ene side en sort dag, på den anden side en lysets dag, fordi det da stod klart, at vi er nødt til at binde os tæt sammen med andre lande for at løse fælles udfordringer. Besættelsen er på sin vis baggrund for Danmarks engagement i krigene på Balkan, i Irak og i Afghanistan. Den er også årsagen til, at danske politifolk og jurister og folkeretseksperter har været udstationeret i talrige stater verden over. Og den er katalysator for vores tætte samarbejde med andre europæiske og vestlige lande i EU, FN, Nato, WHO og talrige andre internationale institutioner og sammenslutninger. Bevares: Det er ikke, fordi dansk forsvars- og udenrigspolitik har været konsekvent. Fodnotetiden i 1980'erne står som et lavpunkt i vores omgang med vores allierede. På samme måde er danskernes til tider meget valne holdning til EU-samarbejdet et problem. Det ændrer imidlertid ikke på, at vi qua besættelsen har forstået det betydningsfulde i at samarbejde med andre. Også, når epidemier raser. Engang var Danmark et lille, fattigt land. Lille er landet stadig, men det har udviklet sig til at høre til blandt de rigeste lande i verden. Det skyldes ikke, at vi har store mængder af naturressourcer eller et særligt gavmildt klima. Det skyldes vores evne til at samarbejde med andre lande. Besættelsen og de mørke år, der fulgte, understreger - ligesom alt, hvad der er sket i de seneste måneder - at det er vigtigt, at vi fortsat forpligter os i EU, Nato og andre organisationer, der er med til at holde verden rundt om os i balance. Uden EU og uden Nato ville vores økonomiske, politiske og sikkerhedspolitiske grænser engang været blottet. Derfor skal vi holde fast i at ville samarbejde. Også i disse tider. For der er lys i den mørke tid.

Annonce