Annonce
Udland

EU-liberale får nyt navn og fremkalder panderynker i Venstre

Aris Oikonomou/Ritzau Scanpix
Det var ikke lige mit favoritord, siger gruppemedlem Morten Løkkegaard (V) om EU-liberales nye navn.

EU-Parlamentets liberale gruppe skifter navn fra Alde til Renew Europe (Forny Europa).

Det bekræfter gruppemedlem Morten Løkkegaard (V). Det er aftalt på et møde onsdag, men det er ikke formelt vedtaget af gruppen.

Den danske parlamentariker kalder det "et kompromis" efter en lang diskussion.

- Det var ikke lige mit favoritord, siger Løkkegaard, som mener, at der er nogle problemer med det.

Blandt andet er navnet, der skulle skiftes med tilslutningen fra den franske præsident Emmanuel Macrons politiske parti, for "kontrastfuldt og bagudskuende".

Venstre-politikeren mener dog, at Forny Europa er bedre end Alde, som var et akronym for "Alliancen af Liberale og Demokrater i Europa", der ifølge Løkkegaard var svært at afkode.

Den danske parlamentariker lagde nogle kræfter i at få tilføjet en eftersætning om at "inspirere til et frit og fair Europa", hvilket det også endte med.

- Det hegner meget godt ind, hvad vi gerne vil være. Det var afgørende for mig og for Venstre, at vi fik det med, siger Løkkegaard.

Også Radikale Venstre sidder i den liberale EU-gruppe.

Den liberale gruppe er vokset markant efter valget til Europa-Parlamentsvalget, hvor den gik frem med adskillige mandater.

Gruppen vil dog også blive den, der skrumper mest, hvis Storbritannien skulle gøre alvor af den skilsmisse, som et flertal stemte for i 2016.

Antallet af delegationer til gruppen er øget med næsten 50 procent.

- Det er ikke sådan, at forskellene er større nu, end de var før mellem syd og nord, øst og vest. Folk har indtil videre opført sig ret pænt og forsøgt at finde fælles synspunkter. Det gæler også franskmændene, siger Løkkegaard.

I løbet af den kommende uge skal gruppen vælge en formand. Der er en håndfuld kandidater, og Venstre støtter svenskeren Fredrick Federley, som er de nordiske landes bud på en kompromiskandidat.

I spillet om formandsposten i EU-Kommissionen er Margrethe Vestager fortsat gruppens klare kandidat.

- Vi bakker op om Vestager. Det har vi tilkendegivet, og det gør vi fortsat. Jeg mener stadig, at hun har en chance, siger Morten Løkkegaard.

Danskerens chance kan vise sig at være betinget af støtte fra et flertal i EU-Parlamentet - men det er ikke nødvendigvis sådan.

Aktuelt er der ifølge Løkkegaard "lidt dødvande" i forhandlingerne, hvor den konservative gruppe (EPP) og socialdemokraterne efter valget ikke længere kan mønstre et flertal.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Kom nu, Mette F.: Hold dit løfte

Det er godt, at regeringen og Kommunernes Landsforening i sidste måned blev enige om en ny økonomisk aftale, der tilfører 2,2 milliarder kroner ekstra til kommunerne i 2020. Det er også fint, at den socialdemokratiske regering i begyndelsen af denne uge sendte millioner af kroner ud til en række af landets vanskeligt stillede kommuner. Og dejligt, at man desforuden har besluttet at sløjfe det rigide omprioriteringsbidrag. De mange skattemillioner, som regeringen har drysset ud med mild hånd i den seneste tid, ændrer imidlertid ikke på, at der er noget rivravruskende galt i Danmark, som Faaborg-Midtfyn Kommunes borgmester, Hans Stavnsager, formulerede det på et byrådsmøde tidligere på ugen. For der er stadig uhyre store forskelle på den service, som landets rige og fattige kommuner tilbyder deres borgere. Derfor er det påtrængende, at regeringen får gennemført en ny udligningsreform. Den nuværende socialdemokratiske regering har varslet, at det vil ske, men det gjorde den foregående Venstre-ledede regering såmænd også – uden at det skete. Derfor er det tilsyneladende nødvendigt at holde statsminister Mette Frederiksen, finansminister Nikolai Wammen, social- og indenrigsminister Astrid Krag og alle andre ansvarlige ministre fast på, at der skal ske ændringer i udligningen mellem kommunerne. For det dur ikke, at eksempelvis rige kommuner i Nordsjælland kan hente ekstra millioner i hjem til pengetankene på grund af teknikaliteter i lovgivningen, mens fattige landkommuner skal skære i budgetterne. Middelfart, Faaborg-Midtfyn, Odense, Kerteminde ... budgetforligene er faldet på plads de seneste dage; nogle steder med smalle forlig, andre steder med bred opbakning eller endog i fuld enighed. Alle steder har budgetlægningen dog krævet benhårde prioriteringer og fravalg, blandt andet fordi udligningsordningen stadig ikke er ændret. Derfor er det ikke nok, at regeringen har varslet en ny udligningsreform. Den skal også holde løftet.

Annonce