Annonce
Sydfyn

Lever ikke op til brand- og hygiejnekrav: Hjælpemiddeldepotet skal flyttes

Ærøs hjælpemiddeldepot er i kælderen under plejehjemmet De Gamles Hjem. Placeringen giver så store udfordringer, at hjælpemiddeldepotet nu er tvunget til at flytte, hvis det skal leve op til reglerne. Foto: Rasmus Henriksen
3.5 millioner kroner er der sat af i Ærø Kommunes seneste budgetforlig til at flytte hjælpemiddeldepotet, der i øjeblikket ikke lever op til reglerne eller standarderne for sådan et.
Store Rise: Ærø Kommunes hjælpemiddeldepot i Store Rise, der eksempelvis udleverer krykker og badestole til borgere, overholder ikke reglerne og standarderne. Det fortæller Minna Henriksen (SF), formand for Kultur- og Socialudvalget i Ærø Kommune. Derfor er der på budgetforliget sat 3.5 millioner kroner af til at finde en løsning, hvilket er den største post i hele forliget. - Tanken er, at en del af Rise Gammel Skole skal indrettes som nyt hjælpemiddeldepot. Der stilles krav til et hjælpemiddeldepot. Både til opbevaring og til når tingene bliver leveret tilbage, hvor der skal være mulighed for at vaske og desinficere tingene, inden de bliver sat retur, siger hun. På budgetforliget er der noteret, at projektet skal under yderligere behandling. Det er endnu ikke besluttet, hvornår den yderligere behandling vil finde sted, men det kan muligvis blive til udvalgsmødet i november, forudser Minna Henriksen.
Annonce
Ældre- og sundhedschef Marianne Møller ser frem til en løsning for hjælpemiddeldepotet, så det kommer til at leve op til gældende krav og har den fornødne plads. Arkivfoto

Krav kan ikke opfyldes

Der er ingen vej uden om at finde en ny lokation til hjælpemiddeldepotet, forklarer ældre- og sundhedschef i Ærø Kommune, Marianne Møller. - Det nuværende hjælpemiddeldepot lever blandt andet ikke op til brandmyndighedernes krav, kravene for arbejdsmiljø til pedellerne eller kravene til hygiejne. Derfor er vi nødt til at finde et nyt sted, siger Marianne Møller. I øjeblikket ligger hjælpemiddeldepotet i kælderen under Rise Plejehjem, og det er den placering, der ikke gør det muligt at leve op til kravene, forklarer Marianne Møller og kommer med et eksempel. - Det, der er behov for i et hjælpemiddeldepot, er, at man adskiller rent fra urent. Altså ind- og udlevering skal være forskellige steder. Man må ikke tage de urene hjælpemidler ind gennem der, hvor de rene bliver udleveret, og sådan er det i dag. Placeringen i kælderen giver også udfordringer for pedellerne, der ud over at udføre reparationer også har opgaver foran en computer. - De har kontor i kælderlokaler, og det må man ikke have ifølge arbejdstilsynet. Det har noget med flugtveje at gøre, siger hun. Det er ikke besøg fra arbejdstilsynet, der har sat gang i processen, oplyser Marianne Møller. Det er i stedet en blanding af den viden, som et besøg på Svendborgs Hjælpemiddeldepot gav, blandet med viden fra kommunens interne hygiejnegruppe og et besøg fra brandmyndighederne.

Område i vækst

I fremtiden vil hjælpemiddeldepotet skulle have endnu flere forskellige slags hjælpemidler på hylden, da det er et område, der hele tiden fornyer sig. I dag kan de ældre eksempelvis få en kop med en højttaler, der minder dem om at drikke vand. Der er fart på den teknologiske udvikling, forklarer Marianne Møller. - Man må sige, at hjælpemidler er et område i vækst. Vi kender alle sammen til kørestole, rollatorer og badestole. Men der kommer rigtig mange teknologiske hjælpemidler. Ligesom der kommer støtteredskaber til, at man kan forblive i eget hjem. Det sker i takt med, at vi får flere ældre, og behovet derfor stiger. Der er fart på den teknologiske udvikling, fortæller hun.
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Fred friskolerne

Man kan sagtens sidde tilbage med en fornemmelse af, at det var tomme tønder, der buldrede, da Socialdemokratiet allerede fra årets begyndelse varslede store nedskæringer på friskoleområdet. Sådan gik nemlig ikke, da finanslovforhandlingerne i sidste uge faldt på plads og godt for det. For ikke alene ville det give mange kommuner et øjeblikkeligt problem med at finde plads til de friskoleelever, der risikerede at sive tilbage til folkeskolen, hvis der var udsigt til en større stigning i friskolernes egenbetaling. Det ville også ramme hårdt i de mindre byer i de kommunale udkanter, hvor engagerede lokale kræfter har forsøgt at sikre områdets fremtid ved at holde liv i den lokale skole, som lokalpolitikerne i stordriftens navn har lukket. Friskoler, der er vokset frem på gammeldags dyder som medbestemmelse og demokrati, og som regeringspartiet næppe kan være oprigtigt interesseret i at spænde ben for. End ikke selv om de 300 millioner kroner, undervisningsministeren varslede at ville tage fra driften af de 550 friskoler, kortvarigt ville pynte et andet sted i statens budget. De buldrende tønder og det kritiske blik på friskolerne var til at begribe, hvis de skyldtes, at skolerne ikke fulgte lovgivningen, eller hvis de underviste efter helt andre principper og i andre fag end dem, folkeskoleloven bekender sig til. Men virkeligheden er jo, at mange af friskolerne er oprettet på geografiske områder, hvor kommunerne for længst har sluppet deres ansvar. Med den månedlange debat om skolernes økonomi kan usikkerhed for fremtiden imidlertid være plantet så dybt i friskolemiljøet, at regeringen bør forsikre skolerne om, at debatten ikke kommer til at gentage sig til næste år. Og ikke nok med det: Regeringen skylder at sikre skolernes fremtidige eksistens og frede dem, så de kan bruge deres engagement på det, de er bedst til - at undervise børn i deres nærområde. Andet kan hverken skoler, elever eller forældre være tjent med.

Odense For abonnenter

Flere penge på vej til TBT-projekt: Enigt udvalg siger ja til ekstraregning på én million kroner

Annonce