Annonce
Assens

Lettet mor efter afsked med Helhedsskolen: Vi kan slet ikke kende vores datter mere

Charlotte Brandt Madsen har fået sin 10-årige datter Sarah optaget på Lærkeskolen, efter Helhedsskolen i Flemløse flyttede. Det har gjort, at Sarah er begyndt at trives igen. Foto: Kim Rune
Charlotte Brandt Madsen valgte ikke at lade sin datter Sarah flytte med Flemløse Helhedsskole til Aarupskolen sidste år. Efter en længere kamp med Assens Kommune er Sarah i stedet begyndt på Lærkeskolen, og her har hun fundet både glæde og ro.

Glamsbjerg: - Den Sarah, vi kendte for et år siden, hende kender vi slet ikke mere, fortæller Charlotte Brandt Madsen.

Hun taler om sin 10-årige datter, der lider af ADHD og en reaktiv tilknytningsforstyrrelse, som gør, at hun har svært ved at skabe bånd til andre.

Sarah har altid gået i helhedsskole, men var et af de børn, der ikke flyttede med, da hendes oprindelige skole i Flemløse blev lagt sammen med Aarupskolen i oktober sidste år. I dag har hun fået en plads i helhedstilbuddet Lærkeskolen ved Aarup, og det er her, hun har ændret sig. Efter eget udsagn har Charlotte Brandt Madsen fået en datter, som er gladere, end hun har været i årevis.

- Hun er blevet mere smilende og naturligt træt på en anden måde end førhen. Samtidig har hun mere kontrol over sig selv. Førhen ville hun meget gerne i kontakt med andre, hvor hun gjorde noget ondt ved dem, og det gør hun ikke længere, forklarer hun.

Charlotte Brandt Madsen fortæller, at Lærkeskolen blandt andet har en bedre bemanding, end Helhedsskolen i Flemløse havde, og at skolen har færre elever i klasserne, hvilket passer godt til Sarahs behov.

- For det første har hun en rigtig god kontaktlærer, der hele tiden er der for hende. For det andet er hun i en klasse med fem-seks elever, og det fungerer sindssygt godt, siger hun og tilføjer, at der i Sarahs klasse i Flemløse var 10-12 elever.

Annonce

Skal ikke i folkeskole

En af årsagerne til, at Charlotte Brandt Madsen ikke ønskede at lade Sarah flytte med til Aarupskolen, var, at hun ikke vil forsøge at føre datteren ind i en almindelig folkeskole. Hun mener ikke, at Sarah vil kunne komme til at fungere i en sådan, og derfor er det ifølge moderen bedst at lade hende blive i et specialtilbud, hvor hun ikke ender med at komme til at føle sig udenfor.

- Hun vil kunne se de andre elever og undre sig over, at hun ikke må være sammen med dem. Selvfølgelig skal hun ikke føle sig isoleret, men på Lærkeskolen er hun ikke anderledes end mange andre børn, og hun skal heller ikke føle sig forkert, siger Charlotte Brandt Madsen.

Efter lukningen af Helhedsskolen i Flemløse blev Sarah i første omgang placeret på Vissenbjerg Skole, som er en almen skole med et tilknyttet specialtilbud. Men det fungerede slet ikke for Sarah, fortæller Charlotte Brandt Madsen.

- Assens Kommune mente, at de (Vissenbjerg Skole, red.) godt kunne støtte hende, men de havde hende lige præcis i seks uger, og så kunne de ikke have hende længere, siger hun og fortsætter:

- Jeg havde sagt fra begyndelsen af, at det ikke kom til at gå. Det er en stor skole, og det var netop derfor, vi sagde nej til Aarup.

Kan arbejde igen

Charlotte Brandt Madsen mener, at det har taget lang tid at råbe Assens Kommune op. Men hun er glad for, at Sarahs ophold på Vissenbjerg Skole har slået fast, at hun ikke skal i folkeskole, og at hun nu har fået plads på den skole, der er bedst for hende.

- For mig var det drænende, fordi hun var meget tæt på at blive ødelagt og nedbrudt, og vi følte ikke, at vi blev hørt. Men de seks uger har selvfølgelig også gjort, at vi har fundet ud af, at det er det rigtige sted, hun er kommet hen nu. Så lidt positivt har der været, men vi kunne godt have sparet, at hun kom der, siger Charlotte Brandt Madsen.

Hun fortæller, at Sarahs skift fra Helhedsskolen i Flemløse til Lærkeskolen ligeledes har medført, at hun selv kan komme i arbejde igen.

- Jeg har ikke rigtig kunnet arbejde, fordi Flemløse ikke havde nogen SFO, men det kan jeg nu. Jeg har faktisk fået en fuldtidsstilling fra 1. august, og det skyldes, at skolen er så fleksibel, som den er, siger Charlotte Brandt Madsen.

Mens hun begynder i job efter sommerferien, begynder Sarah i det, der svarer til 5. klasse på Lærkeskolen.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Energi Fyn interesseret i at købe Fjernvarme Fyn: Borgermøde viste massiv modstand mod fjernvarmesalg

Læserbrev

Kultur. Tak til kronprinsparret 2

Synspunkt: Da jeg læste Peter Hagmunds leder ”Tak til kronprinsparret” den 1. november, glædede jeg mig over de mange gode synspunkter, han bringer frem såsom: ”Alligevel kan man godt opfatte det en kende sært, at kronprins Frederik og kronprinsesse Mary står på en scene i netop Odense, når parret lørdag uddeler priser til en række kunstnere og kulturfolk. For Odense Kommune har netop besluttet omfattende nedskæringer i byens kulturudgifter.” Lige siden har jeg funderet over årsagen til, at der spares så heftigt på kulturen i Danmark i disse år. Vore nabolande Norge, Sverige og Tyskland – lande vi gerne sammenligner os med – gør det stik modsatte. De øger kulturbudgetterne, og de gør det markant. Efter min mening er der to væsentlige årsager til den stedmoderlige behandling, kulturen får i Danmark. For det første er de allerfleste af vore beslutningstagere unge eller yngre mennesker, som vort skolesystem ikke i tilstrækkelig grad har givet mulighed for at stifte bekendtskab med klassisk kultur og dannelse. De kender og respekterer simpelthen ikke den kultur, de koldblodigt skærer ned på. Det ironiske er, at kulturpengene jo er pebernødder i det store budgetspil, men da beslutningstagerne ikke kender nok til området, gør det ikke ondt på dem at svinge sparekniven, og som ofte sagt: ”Der er ikke stemmer i kultur” – desværre. For det andet mener jeg, at Peter Hagmund og hans kolleger burde gribe i egen barm og overveje, om medierne i almindelighed og - når vi taler kultur i Odense - Fyens Stiftstidende i særdeleshed kunne påtage sig et større ansvar i denne sag. For det er jo sådan, at i vore dage eksisterer man kun, hvis man er synlig i medierne. Jeg kender til hudløshed argumentet, at kulturstof ikke er populært, men det får mig til at tænke tilbage på en korrespondance, en af mine veninder for en del år siden havde med en dansk tv-station. Min veninde klagede over, at en stor operaforestilling blev sendt kl. 02.00 (det var inden, man i samme grad som nu havde mulighed for at optage, streame og se tv on-demand). Svaret fra TV-stationen lød, at de sendte udsendelsen på dette sene tidspunkt, fordi der ikke var ret mange, der så den slags. Man kunne også forestille sig, at problemstillingen i virkeligheden var den omvendte, nemlig at folk ikke så den slags, fordi det blev sendt på et tidspunkt, hvor de fleste lå i dyb søvn. Måske ville læserne faktisk værdsætte større mængder af velformidlet kulturstof, hvis det fandtes i medierne. I øvrigt tror jeg, at mange af de mennesker, der læser kultursiderne, læser den trykte avis og ikke avis på nettet. Populariteten af kulturstoffet er derfor ikke målbar på samme måde som ”klik" på avisens hjemmeside. Hagmund skriver at ”kronprinsparrets besøg i Odense kan være med til at flytte opmærksomheden tilbage til det, der også er kunstens og kulturens kerne: At den er dannelse. At den er identitetsskabende. At den har en særlig berettigelse.” Kære redaktører og journalister. Jeg mener absolut, I kan medvirke til at flytte opmærksomheden tilbage på kulturen og fjerne det ”spørgsmålstegn ved, om byen nu egentlig har det levende, aktive kulturliv, som man ofte påstår at ville anvende som salgsargument over for tilflyttere.” I skal blot opprioritere kulturområdet, så det bliver mere synligt i mediebilledet.

Odense

4500 ansattes julefrokost-tilskud droppes: Tillidsrepræsentant opfordrer medarbejderne til at holde fast i julefrokosten

Annonce