Annonce
Assens

Lettet mor efter afsked med Helhedsskolen: Vi kan slet ikke kende vores datter mere

Charlotte Brandt Madsen har fået sin 10-årige datter Sarah optaget på Lærkeskolen, efter Helhedsskolen i Flemløse flyttede. Det har gjort, at Sarah er begyndt at trives igen. Foto: Kim Rune
Charlotte Brandt Madsen valgte ikke at lade sin datter Sarah flytte med Flemløse Helhedsskole til Aarupskolen sidste år. Efter en længere kamp med Assens Kommune er Sarah i stedet begyndt på Lærkeskolen, og her har hun fundet både glæde og ro.

Glamsbjerg: - Den Sarah, vi kendte for et år siden, hende kender vi slet ikke mere, fortæller Charlotte Brandt Madsen.

Hun taler om sin 10-årige datter, der lider af ADHD og en reaktiv tilknytningsforstyrrelse, som gør, at hun har svært ved at skabe bånd til andre.

Sarah har altid gået i helhedsskole, men var et af de børn, der ikke flyttede med, da hendes oprindelige skole i Flemløse blev lagt sammen med Aarupskolen i oktober sidste år. I dag har hun fået en plads i helhedstilbuddet Lærkeskolen ved Aarup, og det er her, hun har ændret sig. Efter eget udsagn har Charlotte Brandt Madsen fået en datter, som er gladere, end hun har været i årevis.

- Hun er blevet mere smilende og naturligt træt på en anden måde end førhen. Samtidig har hun mere kontrol over sig selv. Førhen ville hun meget gerne i kontakt med andre, hvor hun gjorde noget ondt ved dem, og det gør hun ikke længere, forklarer hun.

Charlotte Brandt Madsen fortæller, at Lærkeskolen blandt andet har en bedre bemanding, end Helhedsskolen i Flemløse havde, og at skolen har færre elever i klasserne, hvilket passer godt til Sarahs behov.

- For det første har hun en rigtig god kontaktlærer, der hele tiden er der for hende. For det andet er hun i en klasse med fem-seks elever, og det fungerer sindssygt godt, siger hun og tilføjer, at der i Sarahs klasse i Flemløse var 10-12 elever.

Annonce

Skal ikke i folkeskole

En af årsagerne til, at Charlotte Brandt Madsen ikke ønskede at lade Sarah flytte med til Aarupskolen, var, at hun ikke vil forsøge at føre datteren ind i en almindelig folkeskole. Hun mener ikke, at Sarah vil kunne komme til at fungere i en sådan, og derfor er det ifølge moderen bedst at lade hende blive i et specialtilbud, hvor hun ikke ender med at komme til at føle sig udenfor.

- Hun vil kunne se de andre elever og undre sig over, at hun ikke må være sammen med dem. Selvfølgelig skal hun ikke føle sig isoleret, men på Lærkeskolen er hun ikke anderledes end mange andre børn, og hun skal heller ikke føle sig forkert, siger Charlotte Brandt Madsen.

Efter lukningen af Helhedsskolen i Flemløse blev Sarah i første omgang placeret på Vissenbjerg Skole, som er en almen skole med et tilknyttet specialtilbud. Men det fungerede slet ikke for Sarah, fortæller Charlotte Brandt Madsen.

- Assens Kommune mente, at de (Vissenbjerg Skole, red.) godt kunne støtte hende, men de havde hende lige præcis i seks uger, og så kunne de ikke have hende længere, siger hun og fortsætter:

- Jeg havde sagt fra begyndelsen af, at det ikke kom til at gå. Det er en stor skole, og det var netop derfor, vi sagde nej til Aarup.

Kan arbejde igen

Charlotte Brandt Madsen mener, at det har taget lang tid at råbe Assens Kommune op. Men hun er glad for, at Sarahs ophold på Vissenbjerg Skole har slået fast, at hun ikke skal i folkeskole, og at hun nu har fået plads på den skole, der er bedst for hende.

- For mig var det drænende, fordi hun var meget tæt på at blive ødelagt og nedbrudt, og vi følte ikke, at vi blev hørt. Men de seks uger har selvfølgelig også gjort, at vi har fundet ud af, at det er det rigtige sted, hun er kommet hen nu. Så lidt positivt har der været, men vi kunne godt have sparet, at hun kom der, siger Charlotte Brandt Madsen.

Hun fortæller, at Sarahs skift fra Helhedsskolen i Flemløse til Lærkeskolen ligeledes har medført, at hun selv kan komme i arbejde igen.

- Jeg har ikke rigtig kunnet arbejde, fordi Flemløse ikke havde nogen SFO, men det kan jeg nu. Jeg har faktisk fået en fuldtidsstilling fra 1. august, og det skyldes, at skolen er så fleksibel, som den er, siger Charlotte Brandt Madsen.

Mens hun begynder i job efter sommerferien, begynder Sarah i det, der svarer til 5. klasse på Lærkeskolen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Leder For abonnenter

I Sherwood-skoven

Udligningsordningen er et fantastisk værktøj, der gør Danmark til et mere lige samfund, for den mellemkommunale udligning betyder i al enkelthed, at de kommuner, der har mange penge, giver en lille del af deres velstand til de kommuner, der har færre eller få penge. Udligningsordningen er derfor en ægte Robin Hood-løsning, som de fleste danskere bør kunne være enige om. Det betyder selvsagt ikke, at danskerne - både politikerne og folk, som vi er flest - er enige om, hvordan udligningsordningen skal strikkes sammen. Man kan, som det fremgår af stort set samtlige medier i denne tid, skændes om økonomiske nøgletal og detaljer i en sådan udligningsordning i én uendelighed. For ordningen skiller selvfølgelig vandene. De, der har udsigt til at få flere penge i kassen i kraft af en ny udligningsordning, er som regel fulde af ros til og argumenter for, hvorfor ordningen er velfungerende. Omvendt er de, der kan se frem til at få færre penge i kommunekassen, kritiske over for ændringerne. Sagen er, at alle politikere, uanset landsdel og politisk syns- og standpunkt, allerhelst bare vil have flere penge til deres egen kommune. Social- og indenrigsministeren blev i sidste uge kritiseret for at manipulere eller hemmeligholde en række af de tal, der ligger til grund for beregningerne i regeringens forslag til en ny udligningsreform. Det har ministeren undskyldt - og samtidig korrekt pointeret, at man kan gøre tallene op på flere forskellige måder. Og det er sandt. Udligningsordninger er svært stof for de fleste, inklusive mange økonomer og politikere. De enkelte parametre, der ligger til grund for både den gamle udligningsordning og regeringens forslag til en ny udligningsordning, kan diskuteres og endevendes i én uendelighed. Derfor er kritikken af og debatten om ordningen både relevant og nødvendig. Det ændrer blot ikke på, at vi alle, fattige som rige, socialister som liberale, jyder som fynboer, bør glæde os over, at udligningsreformen gør Danmark mere lige. På ægte Robin Hood-manér. Ligesom i Sherwood-skoven.

Erhverv For abonnenter

Erhvervshus Fyns gulddreng: Økonomisk hjælp til udvikling af supercomputer har fløjet dronevirksomhed i mål

Annonce