Annonce
Sport

Lettet Horsens-træner: Det har været en rutsjetur

Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix
Horsens-træner Bo Henriksen er lettet over at have sikret sig overlevelse efter et skidt forår.

AC Horsens bookede søndag en billet til næste sæsons Superliga, da det på hjemmebane blev 1-1 mod Vendsyssel.

Det har holdt hårdt for østjyderne i foråret, hvor det er blevet til otte nederlag i 14 kampe og blot to sejre.

Det var derfor en lettet AC Horsens-træner, der gjorde status efter kampen mod Vendsyssel.

- Det har været en vild rutsjetur, men det har også været lærerigt. Jeg har prøvet det mange gange efterhånden, men jeg lærer noget hver gang, siger Bo Henriksen.

Han uddyber, at han har lært, hvordan man banker tro ind i et mandskab, der mangler den.

Bo Henriksen erkender, at foråret på ingen måder har været prangende.

- Foråret har på alle måder været en katastrofe. Jeg er dog sindssygt stolt over, at vi har ændret noget, der er gået ad helvede til til en succeshistorie, siger han.

Horsens-forsvarsspilleren Søren Reese var ligesom sin træner meget lettet over, at holdet sikrede sig overlevelse og nu kan gå på ferie.

- Der er jo nogle hold, der helst ikke vil på ferie nu her, men det vil vi gerne. Vi vil rigtig gerne på ferie.

- Jeg tror, at alle, der er med til at opleve det her, de vokser lige fem til ti centimeter. Det er meget værdifuld læring, siger Søren Reese.

Horsens-træner Bo Henriksen havde efter kampen også tid til at kigge frem mod den nye sæson.

- Vi har en fin trup. Derfor er det også vanvittigt, at vi stod i den her situation, men vi må også bare erkende, at det er det, vi har budget til.

- Vi skal ikke ud og tro, at vi skal spille med om top-6. Vi må erkende, hvor vi er, siger Bo Henriksen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Ole H. hos Aktive Seniorer

Klumme

En livsingrediens, du ikke må f**** med

Det var blevet mørkt, da de to ladvogne endelig kørte afsted - fyldt med alskens indbo. Stumtjeneren, skænken, lænestolen og alt det andet habbengut, der vidnede om, at et liv engang var blevet levet med tingene. Huset, som tingene kom fra, var lige så mørk som aftenen. Jeg har set husets to gamle beboere mange gange. Sludret med dem om campingvognen, ferien sydpå og julefrokosten i pensionistklubben. Om længslen efter besøgene, der pludselig stoppede – og sorgen over det. ”Hvorfor?”, hang altid tungt i luften. En dag var kvinden væk. Demensen havde taget hende, sagde nogle. Længe efter konen forsvandt, så jeg manden gå alene frem og tilbage på vejen. Han så fortabt og trist ud. Ensom. I stedet for at tage kontakt til den gamle mand, begyndte jeg at ”gemme” mig, når jeg så ham. Bag min telefon, mit pandehår eller mælken, der i raketfart skulle på køl. For jeg har jo virkelig travlt, ikk’? Åbenbart alt for meget om ørerne til at give den gamle mand fem minutter af min tid (for hvad nu, hvis han, ligesom Fakta, gerne ville have, at jeg blev lidt længere?). Dét var der altså ikke tid tid. Nu er manden også væk. Det har han været et godt stykke tid. Jeg har taget mig selv i at hold øje med, om han kom forbi min vindue. Det gjorde han ikke. Mon han er død lige som livet i huset? Er han kommet på plejehjem? Er der overhovedet andre end mig, der har bemærket, at han er væk? Jeg ville ønske, at jeg kunne spole tiden tilbage. At jeg havde taget hovedet ud af r**** og talt med min næsten nabo, som jeg gjorde for år tilbage. For hvad er egentlig mere vigtigt end, at vi ser hinanden og tager os tid til hinanden? Relationer er det vigtigste i verden. Det er dem, der er med til at holde ensomheden fra døren. Relationer får os til at føle os i live. Studier viser faktisk, at det skærer år af vores levetid, hvis vi ikke er en del af relationer. Det tomme hus og møblerne på vognenes lad fik mig for alvor til at vende blikket mod en af mine relationer, hvor mørket er ved at falde på. Det fik mit til at tænke på, hvordan tid er en livsingrediens, vi ikke må f**** med. En dag har vi ikke mere tid at give af. Vi skal sænke farten og lade være med at spilde tiden på at brokke os over vejret eller lørdagens genudsendelser på tv. Tidsspilde er det også at bære nag, være vrede over fortiden, at kæmpe for at få ret eller for at ændre andre. Vi skal give hinanden vores (nu)tid. Være sammen med de mennesker, vi holder af. Tale med hinanden – naboen, forældre, kassedamen, ens børn, taxichaufføren, venner. Give hinanden kys, kram og komplimenter. Hver dag. Dét er en god måde at bruge tiden på.

Annonce