Annonce
Odense

Letbanen opretholder mindre kontor efter 2020

Odense Letbanes logo skal i fremtiden vise vej til letbanestationerne. 26 i alt fordelt ud over den 14,4 kilometer lange rute. Foto: Nils Svalebøg

I øjeblikket arbejder 40 personer i letbaneselskabet med navnet Odense Letbane P/S, som har til huse i en ejendom beliggende ud til den nu lukkede del af Thomas B. Thriges Gade.Dertil kommer diverse konsulenter, som hyres ind til at arbejde med konkrete delopgaver i projektet.Men i fremtiden, når letbanen efter planen kører fra slutningen af år 2020, skal langt de fleste ud og finde sig et andet job.

For det firma, der vælges som operatør - Keolis, hvis byrådet siger ja - skal stå for drift og vedligehold og kommer dermed til at stå for det meste i dagligdagen.

Letbaneselskabet opretholdes dog, men i en noget mindre udgave end i dag. Adm. direktør Mogens Hagelskær anslår der vil være behov for otte ansatte.

De får bl.a. til opgave at sikre, at samarbejdet med operatøren fungerer, som det skal. Herunder skal de sørge for, at de vilkår, der er i kontrakten med operatøren, opfyldes.

Enkelte dagligdagsopgaver som f.eks. glæsslåning og snerydning vil letbaneselskabet også skulle sikre bliver udført, da de opgaver ikke er lagt ind i kontrakten med operatøren, fordi det skønnes billigere at udføre selv, forklarer Mogens Hagelskær.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Dødsfald i Odense Arrest: Meget beklagelig mørkelægning fra myndighedernes side

Det er beklageligt, at Fyns Politi og Kriminalforsorgen har mørkelagt den tragiske sag om den 27-årige danske mand, der lørdag morgen blev fundet død i Odense Arrest. Beklageligt fordi offentligheden har en legitim interesse i at få årsag og omstændigheder at vide, når en ung mand dør i politiets varetægt. Og beklageligt fordi mørklægningen baner vej for allehånde gætterier, der næppe er politi og myndigheder venligt stemt. Politiet begrunder mørklægningen med at sagen efterforskes, og det er sædvanligvis en begrundelse, som pressen respekterer. Der kan være gode grunde til, at politiet i faser af en efterforskning holder kortene tæt til kroppen. I dette tilfælde forekommer “hensynet til efterforskningen” dog at være en standardafvisning, der er hentet til lejligheden. For det første er det svært at se, at et dødsfald, som tilsyneladende ingen andre mennesker er impliceret i, kan kræve en mørkelagt efterforskning over flere dage. Men selv med accept af mulige faktorer, som lægfolk ikke kender til, er der - for det andet - spørgsmål, som politiet må kunne svare på, efterforskning eller ej. For eksempel spørgsmålet, om den afdøde mand skal obduceres - en oplysning, som politiet i mange andre sager går ud med af egen drift. Senest da en ung mand blev fundet druknet i Munke Mose. Den afdøde 27-årige mand var dansker og mistænkt for at have begået et mord i Sverige. Han blev anholdt af dansk politi fredag aften på den fynske motorvej ved Ejby. Det rejser en række spørgsmål, bl.a. om han fik skader i forbindelse med biljagten, om han var psykisk uligevægtig ved anholdelsen, og om han i løbet af fredag aften eller nat blev tilset af en læge. Relevante spørgsmål, idet man skal huske, at med anholdelse af en person følger også en forpligtelse til at passe på den anholdte. Indtil videre vil politiet end ikke oplyse dødsårsagen, og pressen må derfor nøjes med at give den generelle information, at det ind imellem sker, at indsatte i arresthuse begår selvmord. Disse hændelser forsøger medarbejderne i Kriminalforsorgen at komme i forkøbet, men det lykkes ikke altid, og det har omverdenen forståelse for. Af flere grunde vil det være i Fyns Politis interesse at trække mørklægningsgardinet helt eller delvist fra.

Danmark

Nederlag til styrelse: Skandalelæge må fortsætte med at omskære drengebørn

Annonce