Annonce
Odense

Letbanearbejde spærrer ind- og udkørsel og gør det nødvendigt at fælde gamle træer

Frem til slutningen af november er der ingen udkørsel fra og ingen indkørsel til Nansensgade ved Nyborgvej, hvor der skal graves ud til letbanens spor. Arkivfoto: Louise Koustrup.
Gamle platantræer i Benediktsgade fældes og erstattes af nye træer, som giver plads til letbanens spor.

Nyborgvej/Benediktsgade: Arbejdet med at støbe sporet til Odenses letbane bevæger sig ad Nyborgvej mod Odenses centrum, og fra mandag betyder det, at biler i en periode ikke kan køre til og fra Nansensgade, hvor den støder på Nyborgvej.

Her skal entreprenøren grave ud i krydset ved Fakta, og derfor kan bilister ikke krydse Nyborgvej mellem Nansensgade og Eriksgade. Krydset ventes at genåbne i slutningen af november.

Fodgængere og cyklister kan dog fortsat komme tværs over Nyborgveje i krydset, og på den anden side af Nyborgvej er det stadig muligt at dreje til højre ud på Nyborgvej fra Eriksgade.

Fra Nansensgade kan man køre ud på Nyborgvej via Schacksgade og Østerbæksvej.

Nærmere centrum, i Benediktsgade, bliver der også gravet ud til letbanen, og det kommer i løbet af oktober til at koste en række ældre platantræer livet. Deres rodnet vil ifølge Odense Letbane tage skade under udgravningerne, og de ville skulle beskæres meget for ikke at være til fare for letbanens køreledninger.

Der bliver sat to nye træer for hvert træ, som fældes, og de plantes, hvor de passer ind i områdets øvrige beplantning, lover Odense Letbane.

Testkørslerne med letbanens tog begynder efter planen næste forår på strækningen ved Nyt OUH, mens det først bliver i efteråret 2020, der kan testkøres på Nyborgvej.

Annonce

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Michelin misser Fyn endnu engang

Læserbrev

Debat: Lad os gøre Ærø til affaldsfrit samfund i 2030

Læserbrev: Ærø dækker et geografisk overskueligt område. Det giver muligheder, som vi bør udnytte. Administrativt er vi en kommune i samme ret som landets øvrige 97 kommuner, men også på det punkt er Ærø med 6.000 indbyggere mere overskueligt end for eksempel nabokommunerne Sønderborg og Svendborg, med omkring 50.000 indbyggere. Ærø har en unik mulighed for at blive modelsamfund for andre kommuner, vi kan lave forsøg og eksperimenter i kommunalt regi, som kan gøre os til frontløbere og inspirere andre. Jeg synes vi skal give Ærø videre til vores børn mindst lige så frodigt og rent, som vi overtog øen fra vores forfædre. Affald - de første ca. 15 år, jeg boede på Ærø, blev affaldsbjerget i Husmarken fordoblet. Nu sender vi vores affald til forbrænding i Svendborg - ude af øje, ude af sind. Da mine oldeforældre var børn, var der ikke noget der hed affald. Jo, selvfølgelig var der det, men det var ikke affald der blev dynget op på lossepladser eller brændt af, det indgik i naturens kredsløb som gødning eller blev genanvendt. De havde heller ikke de mængder af emballage, som fylder min skraldespand, før det bliver kørt og sejlet til Svendborg. Hvis vi vil, kunne Ærø blive det første (næsten) affaldsfrie samfund i Danmark. Vi kunne informere hinanden massivt om hvilke emballagetyper og produkter der kan genanvendes og samle dem behørigt ind - disse vil være en ressource, der kunne sorteres og raffineres på Ærø. Det er teknisk muligt at indføre afregning af dagrenovation efter vægt, så blev det billigere for dem der tænker i genanvendelse når de køber varer og sorterer effektivt, eller bare har lidt affald, og det ville blive dyrere for dem, der fylder meget i beholderen til forbrænding. Organisk affald kunne hjemmekomposteres, eller vi kunne producere biogas. Mulighederne er mange, og vi kan, hvis vi vil. Jeg synes, vi skal sætte en ambition om, at Ærø er et affaldsfrit samfund i 2030.

Fyn

Lastbil tabte tre ton tung anhænger på motorvej: - Vi kunne have stået med en kæmpe katastrofe

Fyn For abonnenter

På motorvejen: Ud af øjenkrogen så Sofie en lastbilanhænger komme glidende imod sig

Annonce