Annonce
Læserbrev

Letbane. Odenses ledelse har tænkt stort og visionært

Læserbrev: Byrådsmedlem Tim Vermund efterlyser 13. oktober flere positive røster omkring det odenseanske letbaneprojekt. Han er, som mange andre, godt og grundigt træt af den ensidige debat i medierne, hvor modstanderne konstant er på banen med kritiske meninger og dermed over tid har fået indhyllet projektet i et noget trist og gråt skær.

Indlæggene stammer i adskillige tilfælde fra den indgroede letbane-modstander Frank Eistrup, der i utallige læserbreve har messet om snarlig dommedag og en økonomisk ruin for Odense. Jeg tror, at alle har læst og hørt Eistrups pointe, men han har desværre ikke selv forstået, at der slet ikke er noget slag at udkæmpe. Letbanen er for længst politisk blåstemplet, næsten køreklar og således en realitet i bybilledet. Demokratiet og dermed flertallet har lykkeligvis sejret i den sag, selvom det ikke passer ind i alles kram.

Og ja, ingen med en smule indsigt i samfundsmæssige forhold er nok i tvivl om, at udbygning af infrastruktur kræver investeringer og i mange tilfælde også tilskud til den efterfølgende drift. Men at vende ryggen til verden, hælde en ny kop kaffe op og gentage sig selv i endnu et læserbrev løser bare ikke Odenses problemer omkring den kollektive transport. Der er desværre en virkelighed derude, som skal håndteres.

Ligeledes er det tiden at erkende, at Danmarks største landsby er afgået ved døden, og at Odense stille og roligt har vokset sig bort fra gadekærsidyllen. Og det skal den. Nye borgere må og skal tiltrækkes, så vi ikke sakker agterud i forhold til landets andre storbyer, der allerede ligger og lurer i overhalingsbanen. Odense har hårdt brug for en positiv udvikling for at slippe ud af den tornerosesøvn, der ellers i årtier har været kendetegnende. Så letbanen kan netop derfor ikke kaldes en skandale, en skamplet eller en hæmsko for vores by. Tværtimod er der tale om et stort aktiv i kampen om at fastholde og udbygge strukturen under og omkring vores arbejdspladser, uddannelsesinstitutioner og videnscentre.

Om linjeføringen gennem byen er optimal, om banens mulige indflydelse på anden trafiks fremkommelighed, og om der skal bygges en etape to, står selvfølgelig til diskussion, og jeg har selv for en del år siden kommenteret herom i indeværende avis. Men alt i alt er dette at betragte som større eller mindre teknikaliteter, der kan og vil blive løst.

Vigtigst er, at man i Odenses øverste ledelse har tænkt stort og visionært omkring letbaneprojektet. Tag en tur i morgentrafikken og forstå, hvorfor der eksempelvis ikke bare lige kan indsættes flere busser i rutenettet. Uanset om disse måtte være elektriske, kører på brint, destilleret jordbærsaft eller noget helt andet, så er der simpelthen ikke mere plads på asfalten.

Og lad nu være med pr. automatik at give de omfattende anlægsarbejder til letbanen al skylden for dette problem. Ufremkommeligheden hersker rent faktisk også i byer, hvor der ikke planlægges letbane. Hånden på hjertet, så kører vi danskerne som helhed lidt vel rigeligt mange kilometer i vores privatbiler, så der må og skal mere effektive og ikke mindst mere trafiksikre transporttilbud på bordet. Uanset om det bliver meget svært at acceptere for både naboen og en selv.

Derfor skal lyde et stort tillykke på forhånd til Odenses letbane. Jeg kan kun være stolt på byens vegne og glæder mig til at køre med den om et par års tid og til at se, om der stadig skulle findes enkelte sure modstandere, der hellere vil traske slukørede rundt i regnvejret.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Lynfrosten giver nye muligheder

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

Annonce