Annonce
Odense

Letbane: Etape 2 forsinket i fire år på grund af regnefejl

Etape 2 skal føre letbanen helt ind i Vestergade fra vest med vendestation tæt ved Pantheonsgade. Illustration: Odense Kommune

En måske kommende anden etape af letbanen kan først være klar tre-fire år senere end beregnet, og tirsdag skal økonomiudvalget drøfte sagen.

Odense: Letbanens måske kommende anden etape kommer alligevel ikke til at stå klar i 2025 eller 2027, men først tre-fire år senere på grund af en regnefejl.

Det skriver TV 2/Fyn.

På tirsdag er forsinkelsen på kommunens økonomiudvalgsmøde og af dagsordenen fremgår det, at Bystrategisk Stab har opdaget en fejl i beregningerne og har derfor foretaget nye beregninger.

Hidtil har planen været, at hvis en etape 2 skal etableres med statslig finansiering vil den står klar i 2025. Nye beregninger viser nu, at det først vil blive i 2028. Anlægges etape 2 uden statslig medfinansiering er åbningen skubbet fra 2027 til 2031, altså fire års forsinkelse.

- Der er sket det, at vi har overset en udgiftspost, og det betyder, at kommunen ikke vil have de forventede penge i de årstal, vi hidtil har meldt ud. Det er en beklagelig fejl og det er vi kede af, siger konstitueret chef for Bystrategisk Stab, Carsten Henriksen, til TV 2/Fyn.

Byrådet valgte med virkning fra 2016 at sætte penge af årligt til etableringen af etape 2, men udbygningen er dog endnu ikke politisk vedtaget.

Af dagsordenen for økonomiudvalgets møde fremgår det også, at byrådet har besluttet at foretage tilkøb til skiftespor til linje 2. Det sker, fordi det vil betyde en lukning af letbanens linje 1 to steder og store ændringer af allerede udført arbejde, hvis anlæg af skiftespor først sker efter at etape 1 er kommet i drift.

"Alene set ud fra en samlet anlægs- og driftsmæssig betragtning er det Odense Letbane P/S' klare vurdering, at hvis man forventer en anden etape af letbanen, vil det være formålstjenligt at etablere forgreningspunkterne til denne samtidig med første etape. I forhold til tidshorisont, så er det ikke afgørende, om forgreningspunkterne anvendes 5, 10 eller 15 år efter etablering", som der er skrevet i dagsordenen til økonomiudvalgets medlemmer.

Borgmester Peter Rahbæk Juel har over for TV 2/Fyn ingen kommentarer til forsinkelsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Nederlag til styrelse: Skandalelæge må fortsætte med at omskære drengebørn

Sport

Midtbaneprofil forlænger i Middelfart

Leder For abonnenter

Ghettopakke: Aktuelle tal, tak

Der er ikke længere blot én, men nu to rigtig gode grunde til, at partierne bag den såkaldte ghettopakke tænker sig godt om og justerer kriterierne, inden de pålægger en række kommuner at begynde nedrivning af boligområder på den hårde ghettoliste. Med et bredt flertal bestående af seks partier bag ghettopakken må man udlede, at dette tiltag mod socialt udsatte parallelsamfund har solid folkelig forankring. Men den folkelige forståelse kan hurtigt skrumpe ind, hvis det viser sig, at et nedrivningsdiktat har et grotesk skær af tilfældigheder. Det har stødt mange borgere, at Odense Kommune tilbyder flyttepenge til dømte kriminelle i boligområder, der risikerer at havne på den nye ghettoliste, som sendes ud til december. Forargelsen er forståelig, selv om kommunen kun reagerer som alle andre, der ser en kæmpeudgift tårne sig op forude: Man forsøger at undgå den. Og her er der tale om, at nogle færre beboere med en plettet straffeattest i et par opgange måske er afgørende. Senest er det kommet frem, at nedrivning kan blive udløst af, hvad man kan kalde bagatelkriminalitet. Hvis en person får en bøde og ikke betaler den, havner sagen i retten, hvor personen får en dom. Ifølge et datatræk hos Fyns Politi for 2017 og 2018 har otte personer med adresse i det nedrivningstruede boligkvarter Solbakken i Odense fået en dom på grund af en ikke-betalt bøde. Disse eksempler belaster altså Solbakken i ghettoregnskabet og kan i sidste ende betyde nedrivning. Venligt udlagt vil det være et papirtyndt grundlag. Boligminister Kaare Dybvad besøgte et af Odenses udsatte boligkvarter for nogle dage siden og havde ingen bemærkninger til kommunens flyttehjælp til kriminelle. Derimod stillede Dybvad i udsigt, at de tal, der skal danne grundlag for ghettolisterne, skal være så aktuelle som muligt. Hvis det skal forstås sådan, at de 11 måneder gamle tal, der bruges i dag, ikke dur, er det en god erkendelse, selv om skrotning bør være en selvfølge. Betryggende vil det også være, hvis partierne bag ghettoaftalen giver opgørelsesmetoden et eftersyn. På landsplan berører ghettoplanen flere tusind mennesker og koster mange milliarder. Derfor skal kriterier og udførelse være uangribelig.

Annonce