Annonce
Kerteminde

Lene fra Sybergkvæg vil sende brev til fødevareministeren

Det er Lene Gommesen og Peter Bisgaard, der har Sybergkvæg. Foto: Kim Rune
Sybergkvæget hos Lene Gommesen og Peter Bisgaard venter på at blive slagtet. Nu vil Lene Gommesen sende et brev til fødevareministeren i håb om at få ændret i lovgivningen. Indtil da må de klare sig med at få erklæret kvæget vildt og uregerligt.

Tårup: Siden Fødevarestyrelsen besluttede at indskrænke reglerne for slagtning af kvæg på egen mark, har Lene Gommesen fra Sybergkvæg stået i stampe.

Hendes kvæg kan ikke komme igennem de almindelige slagtehaller, da det er skotsk højlandskvæg med lange horn. Ydermere menerLene Gommesen, at kødet fra dyrene bliver af ringere kvalitet, hvis det ikke er muligt at aflive på marken. Desuden er det værre for dyrene, når de skal indfanges og transporteres, siger hun.

I håb om igen at få lempet reglerne vil Lene Gommesen tage kontakt til fødevareminister Mogens Jensen (S).

- Vi vil gå sammen med andre i en lignende situation, indsamle data og skrive et brev til fødevareministeren, og så håber vi, at reglerne bliver ændret, når han kommer tilbage fra ferie, siger hun.

Annonce

Vilde og uregerlige dyr

Lige nu kan Lene Gommesen dog stadig aflive nogle dyr på marken. Man må nemlig godt aflive på egen mark, hvis dyret er vildt og uregerligt.

- Dyrlægen udfylder papirerne, hvor dyrene bliver erklæret vilde og uregerligt, og så må vi godt aflive på marken, men det er jo ikke holdbart.

Det er ikke at snyde reglerne, for skulle dyrene transporteres, så ville de blive vilde og uregerlige, fortæller hun.

- Dyrene er vilde og uregerlige, hvis de skulle transporteres, så vi omgår ikke reglerne på nogen måde.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kerteminde

Naboer i oprør mod solcelleanlæg: 25 familier bliver fattigere for at gøre en rig mand rigere

Leder For abonnenter

Tal højt om psykisk sygdom

Der bliver malet sådan et billede af os psykisk syge som nogle vildt farlige kriminelle, der går og stikker folk ned. Men langt størstedelen af os har bare nogle andre udfordringer end andre, og det går værst ud over os selv", sagde 41-årige Michael Hansen til avisen tidligere på ugen. Deri har Michael Hansen ret: Psykisk sygdom er først og fremmest en belastning for den syge, ikke for omgivelserne. Alligevel bliver mennesker med psykiske sygdomme ofte betragtet med mistænksomhed eller direkte frygt af andre mennesker. For de fleste af os har lettere ved at forholde os til et brækket ben end et brækket sind. Sådan behøver det imidlertid ikke være. Hvis vi hver især lærer mere om psykiske sygdomme, kan vi få lagt noget af den unødvendige frygt bag os. Derfor er det godt og nødvendigt, at Michael Hansen og andre som han taler højt om deres sygdom og diagnoser, så vi kan få nuanceret vores syn på psykiatriske sygdomme. Michael Hansen lider af såkaldt paranoid skizofreni, en af de sværeste psykiske lidelser, der findes; en lidelse, som kun ganske få promille af danskerne lider af, og derfor en lidelse som kun ganske få af os kommer til at stifte bekendtskab med i vores liv. Selv om sygdommen er udstyret med et mystisk, endda et nærmest ildevarslende navn, er Michael Hansen imidlertid hverken mere eller mindre farlig for sine omgivelser end dig og mig. Michael Hansen er kort sagt et menneske som os. Og han skal betragtes som sådan; han skal ikke betragtes som potentiel morder. Statistikken er smerteligt tydelig: Langt hovedparten af landets psykisk syge bliver mødt med fordomme, når de taler om deres sygdom. Derfor har fire ud af fem psykisk syge undveget kontakt med andre mennesker, og tre ud af fem har afholdt sig fra at søge uddannelser eller lignende. Det er deprimerende tal. Derfor er der brug for, at Michael Hansen og endnu flere psykisk syge med ham får modet til at tale højt om deres sygdom og til at forklare, hvad den går ud på. Samtidig er der brug for, at vi, der ikke har en psykiatrisk diagnose, har modet til at lytte og forstå. Så tal højt. Det hjælper.

Annonce