Annonce
Udland

Ekspert: Venner viser venskaber vi vil spejle os i

Angela Weiss/Ritzau Scanpix
Serien har fat i seerne, fordi den ifølge ekspert viser ideelle venskaber og passer ind i den moderne verden.

Tv-serien "Venner" er stadig utrolig populær. Den har senere i september 25-års jubilæum og formår stadig at tiltrække masser af seere, fordi vi kan spejle os i karakterernes venskaber.

Det fortæller Helle Kannik Haastrup, lektor i film- og medievidenskab på Københavns Universitet.

- Med "Venner" får man ungdoms-tv med humor, men også et idealfællesskab mellem venner, der holder sammen i tykt og tyndt.

- Det er noget, der er attraktivt, og noget, man gerne vil spejle sig i. Det er en form for almengyldig ønsketænkning, siger Helle Kannik Haastrup.

De almengyldige emner betyder også, at serien ikke kun bevarer sin popularitet på grund af nostalgi. De yngre seere, der ikke selv voksede op i 90'erne, vil nemlig også se med.

- Serien handler om at være ung og om at relatere sig til andre mennesker på en humoristisk måde. Yngre seere kan følge med og se, hvordan man kan blive som voksen, siger hun.

Serien har snart 25-års fødselsdag, men kan ikke siges at have mistet sin popularitet. Så sent som i slutningen af 2018 hev streamingtjenesten Netflix 100 millioner dollar op af lommen for at sikre sig rettighederne til serien i et enkelt år.

Selv om meget har udviklet sig på den teknologiske front de seneste 25 år, passer "Venner" stadig ind vores moderne verden.

- Man skal ikke undervurdere de fællesskaber, man har på sociale medier, hvor folk deler ting fra serien med hinanden. Det er blevet en kulturel referenceramme, siger Helle Kannik Haastrup og citerer Joeys "How you doin'"-replik.

Alligevel dukker jokes og replikker op, som ikke helt passer ind i vores billede af verden i dag. Som når ordet "lesbian lover" efterfølges af dåselatter. Det fylder dog ikke nok til, at vi slukker.

- Den er dateret inden for visse emner. Men den har åbenbart kvaliteter, der overskrider det, så vi afviser den ikke. Så det er måske mere på trods af det end på grund af det, vi stadig ser den, siger Haastrup.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Byggeri til 400 mio. kroner: Odenses borgmester glæder sig over ny kæmpemæssig investering i Odense

Leder For abonnenter

Byfester og markeder slipper for dyrt papirnusseri: En prisværdig skrotning

Man kan undre sig over, at et ministerium udsteder nye regler, hvor de negative virkninger er langt større end den mulige gevinst. Og at man fra politisk hold ikke kvæler den slags administrativt makværk, inden det forlader ministerkontoret. Men ud fra mottoet "bedre sent end aldrig" kan man også rose en minister, der ikke er bange for at smide en forfejlet regel i papirkurven. Ekstra prisværdigt er det, hvis skrotningen bremser overflødigt bureaukrati, som samfundet har rigeligt af. Lad os vælge den positive tilgang: Skulderklap til boligminister Kaare Dybvad Bek, som dropper en tåbelig ændring i et bygningsreglement. Ændringen ville gøre arbejdet surt for masser af frivillige, som bruger deres fritid på at gøre livet sjovere for tusinder af danskere. Hvis en række fynske folketingsmedlemmer nåede at presse ministeren, sådan som de ifølge Kertemindes borgmester Kasper Olesen lovede at gøre, må de gerne tage en del af æren. Den nu droppede ændring drejer sig om de byfester og markeder, som holdes overalt i landet. Nogle er velkendte og traditionsrige, andre dukker op og lukker igen. Fælles for dem alle er, at de er populære og at de primært arrangeres og drives af frivillig arbejdskraft. Ofte får arrangørerne hjælp af lokale idrætsforeninger, som honoreres med et beløb til den altid trængende klubkasse. Bortset fra fuldemandstvister og lidt trafikkaos har der aldrig været problemer med disse folkelige arrangementer. Så hvad der fik Transport- og Boligministeriet til at lancere stramninger, der skulle træde i kraft 1. januar, er svært at fatte. Men i hvert fald: Det var nu ikke længere nok, at kommunen enten gratis eller mod et beskedent gebyr lavede en pladsfordelingsplan. Nu skulle en plantegning laves af en ekstern certificeret brandrådgiver til mellem 1200 og 1500 kroner i timen. For et lille marked ville den samlede pris blive over 10.000 kroner. Dertil kom mere papirbøvl. Ifølge formand for Sammenslutningen By- og Markedsfester, Otto Skak, ville denne ekstraudgift og dette ekstraarbejde få mange foreninger til at lukke ned - til ærgrelse for mange og til gavn for ingen. Nu kan - med Dybvad Beks ord - frivillige bruge kræfterne på at være frivillige. En selvfølge, kan man tilføje.

Erhverv

Plads til 1000 ansatte: Pensionsselskab investerer 381 millioner kroner i kæmpestort kontorbyggeri ved SDU

Annonce